Familieretshusets henvisning til Mødrehjælpen var ikke udtryk for forskelsbehandling af fædre

Sagen vedrører en mandlig part i en sag om børnesamvær og bopæl, som modtog vejledning fra Familieretshuset om muligheder for rådgivning under sagsbehandlingstiden. Klageren anfægtede lovligheden af denne vejledning i forhold til reglerne om ligestilling.

Sagens baggrund og faktiske omstændigheder

I november 2021 modtog klageren et brev fra Familieretshuset i forbindelse med en verserende sag om hans børn. Grundet lange ventetider informerede Familieretshuset om muligheden for at søge ekstern rådgivning for skilsmissefamilier i ventetiden. I brevet blev der specifikt henvist til organisationerne Børns Vilkår og Mødrehjælpen.

Klageren fremlagde efterfølgende en optagelse af en telefonsamtale med en medarbejder fra Familieretshuset fra januar 2022, hvor den samme vejledning blev givet mundtligt.

Juridiske spørgsmål og parternes påstande

Klageren gjorde gældende, at han som følge af Familieretshusets vejledning var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Han argumenterede for følgende:

• Mødrehjælpens navn peger selvsagt på, at det er mødre, organisationen hjælper.
• Selvom Mødrehjælpen også hjælper fædre, er det ikke en organisation, som fædre primært vælger at kontakte på grund af navnet.
• Henvisningen til en organisation med et kønsmæssigt ladet navn kan derfor virke ekskluderende for mænd.

Det centrale spørgsmål i sagen var, om Familieretshuset ved at inkludere Mødrehjælpen i deres vejledningsmateriale havde overtrådt forbuddet mod direkte eller indirekte forskelsbehandling af mænd i medfør af Ligestillingsloven § 2, stk. 1.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om at afvise at behandle klagen, da det blev vurderet som åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet tog udgangspunkt i reglerne om direkte og indirekte forskelsbehandling i Ligestillingsloven § 2. For at der foreligger forskelsbehandling, skal en person behandles ringere end andre på grund af deres køn.

Nævnet lagde vægt på følgende punkter i sin vurdering:

• Ingen formodning for forskelsbehandling: Klageren havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at tro, at han var blevet udsat for ringere behandling ved selve vejledningen.
• Tilgængelighed for fædre: Det var oplyst og anerkendt af klageren, at Mødrehjælpen faktisk yder rådgivning til fædre, der henvender sig.