Spørgsmål om godtgørelse for tort ved ulovlig overvågning af kreditkortoplysninger (Se og Hør-sagen)

"'Tort' er krænkelse af selv- og æresfølelsen, d.v.s. en persons opfattelse af eget værd og omdømme."

Vurdering af de konkrete krænkelser

Selvom Højesteret anerkendte, at der var tale om "grove retsstridige krænkelser" af As privatliv, fandt retten ikke, at betingelserne for godtgørelse var opfyldt:

• Karakteren af oplysningerne: Transaktionerne vedrørte almindelige dagligdags forhold som hotelophold og restaurantbesøg, hvilket ikke blev anset som personfølsomme oplysninger.
• Påvirkning af selvfølelsen: Krænkelserne var efter deres karakter og omfang ikke egnede til at påvirke sagsøgerens opfattelse af eget værd eller omdømme.
• Adskillelse fra andre sager: Højesteret sondrede eksplicit til en anden dom (BS-27412/2019), hvor en arbejdsgivers konstante videoovervågning af en ansat havde udløst godtgørelse, da det indebar en direkte kontrol med en underordnet persons person.

Resultat og betydning

Som følge heraf blev de indstævnte frifundet. Dommen fastslår en relativ høj tærskel for at opnå tortgodtgørelse ved digitale krænkelser og hacking, når de indhentede oplysninger ikke vedrører den absolutte intimsfære eller er udpræget ydmygende.

Lovforslaget indfører en ny bestemmelse i erstatningsansvarslovens § 26, der eksplicit anerkender digitale seksuelle krænkelser som en skærpende omstændighed ved fastsættelse af tortgodtgørelse.

• Definition: En digital seksuel krænkelse omfatter bl.a. deling af nøgenbilleder eller andet seksuelt materiale uden samtykke via digitale medier.
• Godtgørelsesniveau: Der fastsættes et vejledende udgangspunkt for godtgørelsen i størrelsesordenen 5.000 kr. til 30.000 kr. (2021-niveau). Domstolene kan dog fravige dette baseret på sagens konkrete omstændigheder, f.eks. om materialet er delt i et lukket forum eller offentligt på internettet.

Selvstændig Vurdering af Hver Krænkelse

For at imødegå problematikken fra det såkaldte "Umbrella-sagskompleks" indføres det, at alle digitale seksuelle krænkelser, der er begået uafhængigt af hinanden, skal vurderes selvstændigt. Dette betyder, at der ikke længere vil være et "loft" for den samlede tortgodtgørelse, et offer kan modtage. Hver gerningsperson, der har begået en selvstændig krænkelse (f.eks. en deling), skal betale tortgodtgørelse, uanset hvor meget offeret allerede har modtaget fra andre gerningspersoner. Dette fjerner incitamentet for gerningspersoner til at forhale deres sager.

Udvidet Krænkelsesgodtgørelse

Anvendelsesområdet for krænkelsesgodtgørelse (godtgørelse, der kan ydes, selvom der ikke er lidt tort) udvides. Fremover kan der også ydes godtgørelse for særligt grove krænkelser af en andens fred eller ære.

• Omfattede forbrydelser: Dette dækker typisk overtrædelser som hacking, ulovlig aflytning, husfredskrænkelse og grov deling af private oplysninger.
• Betingelser: Bestemmelsen er tiltænkt et snævert anvendelsesområde og kræver, at forbrydelsen er af særlig grov karakter. Vurderingen vil bl.a. lægge vægt på, om krænkelsen er sket for vinding, dens karakter og omfang.

Ændringer i Offererstatningsloven

Formålet med ændringerne er at forenkle sagsbehandlingen hos Erstatningsnævnet for at sikre hurtigere afgørelser til ofre. Dette opnås ved at ændre principperne for beregning og forrentning af erstatning.

• Værdisikring (§ 6 b): For at kompensere for det senere rentetidspunkt, vil en række erstatnings- og godtgørelsesbeløb blive reguleret årligt frem til afgørelsestidspunktet. Dette gælder bl.a. godtgørelse for svie og smerte, varigt mén, tabt arbejdsfortjeneste og helbredsudgifter.
• Nyt Forrentningstidspunkt (§ 6 c): De fleste erstatnings- og godtgørelsesbeløb forrentes først fra 14 dage efter Erstatningsnævnets afgørelse. En undtagelse er dog tort- og krænkelsesgodtgørelse samt godtgørelse til efterladte, som fortsat forrentes efter de gamle regler i erstatningsansvarsloven.
• Statens Regreskrav (§ 17): Når staten har udbetalt erstatning til et offer, indtræder staten i offerets krav mod skadevolderen. Med lovændringen sikres det, at staten kan kræve det fulde beløb tilbage fra skadevolderen, inklusive de beløb der er tilkommet via den nye værdisikring og forrentning.

Ikrafttrædelse og Anvendelsesområde

• Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
• Overgangsregler:
  • Ændringerne i erstatningsansvarsloven (§ 1) gælder kun for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden.
  • Ændringerne i offererstatningsloven (§ 2) gælder for alle sager, der ansøges om eller er under behandling hos Erstatningsnævnet fra og med 1. juli 2022. De gælder ikke for sager, der allerede er afgjort af nævnet.
• Territorium: Loven gælder ikke for Færøerne. Den kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med nødvendige tilpasninger.