Fradrag for købsmoms ved anskaffelse af lystyacht - Hensigt om økonomisk virksomhed

Sagen drejer sig om en skatteyders ret til at fradrage købsmoms for anskaffelsen af en luksusyacht i oktober 2007. SKAT havde nægtet fradraget på 7.545.542 kr., idet de mente, at skatteyderen ikke havde til hensigt at drive selvstændig økonomisk virksomhed med bådudlejning.

Båden, "[x1]", var en 33 meter lang lystyacht på over 100 bruttoregistertons, som krævede en besætning på minimum tre mand med særlig uddannelse, som skatteyderen ikke selv besad. Købsprisen var 4.051.000 euro med tillæg af moms, i alt 5.063.375 euro.

Før købet havde skatteyderen korresponderet med sin revisor og udarbejdet et driftsbudget for udlejning af båden i Middelhavet om sommeren og Caribien om vinteren. Hensigten var at sælge båden efter 3-5 år med forventning om en god fortjeneste.

Umiddelbart efter købet blev der dog konstateret betydelige mangler ved båden under sejladsen til [Spanien]. Skatteyderen forsøgte at hæve handlen i februar 2008, hvilket førte til en voldgiftssag. Voldgiftsretten afsagde kendelse i marts 2010, hvor handlen ikke kunne hæves, men skatteyderen blev tilkendt et forholdsmæssigt afslag på 350.000 euro. Båden blev solgt igen ultimo 2010 for 1.950.000 euro.

SKATs primære argument var, at anskaffelsen af båden var en udskiftning af skatteyderens private lystyacht, og at der ikke blev drevet økonomisk virksomhed. De henviste til skatteyderens tidligere private bådejerskab, påståede brug af "fiktive" salgsværdier i handlen, og manglen på et flerårigt budget, der viste udsigt til overskud. SKAT fremhævede også, at der ikke var indgået faktiske charteraftaler, og at det fremlagte budget var mangelfuldt, da det ikke inkluderede gebyrer til charterselskaber, afskrivninger, transportomkostninger eller fuld løn til personale.

Syns- og skønsrapport

En syns- og skønsrapport blev udarbejdet, som konkluderede følgende:

• Båden var velegnet til chartervirksomhed på tidspunktet for købsforhandlingerne.
• Chartermarkedet oplevede betydelig vækst i 2007, hvilket gjorde det attraktivt at indgå i branchen.
• Den valgte lave charterpris var hensigtsmæssig for at komme ind på markedet.
• De manglende indtægter skyldtes primært den globale finansielle krise i slutningen af 2008, som havde en alvorlig negativ indvirkning på charterbranchen, snarere end dårlig driftsplanlægning fra skatteyderens side.
• Eksperten i rapporten udtalte, at det er normalt, at lystyachter ikke viser positivt driftsresultat i de første driftsår, og at det tager lang tid at etablere sig i branchen.
• Skønsmændene vurderede, at skatteyderen købte båden på kommercielt grundlag med henblik på at drive en overskudsforretning.

Skatteyderens repræsentant fastholdt, at hensigten om at drive økonomisk virksomhed var klar fra starten, understøttet af objektive forhold som omfattende forundersøgelser, korrespondance med rådgivere, bådens størrelse og besætningskrav (som gjorde privat brug urealistisk for skatteyderen), og at båden aldrig blev brugt privat. De efterfølgende mangler og finanskrisen, som forhindrede faktisk udlejning, burde ikke annullere den oprindelige hensigt.

Subsidiært argumenterede skatteyderen for, at SKATs oprindelige godkendelse af den negative momsangivelse udgjorde en begunstigende forvaltningsakt, som ikke kunne tilbagekaldes, medmindre den hvilede på urigtige forudsætninger eller bristede forudsætninger, hvilket ikke var tilfældet. SKAT afviste dette og fastholdt, at den indledende kontrol var en udbetalingskontrol og ikke en materiel prøvelse, og derfor ikke forhindrede en senere, mere grundig undersøgelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle afgøre, om klageren havde ret til fradrag for købsmoms af en lystyacht, jf. Momsloven § 37, stk. 1. Dette afhang af, om klageren drev "selvstændig økonomisk virksomhed" med bådudlejning, jf. Momsloven § 3, stk. 1 og momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Flertallets begrundelse

Tre af Landsskatterettens medlemmer, herunder retsformanden, fandt efter en konkret vurdering, at der ved erhvervelsen af båden var tale om etablering af økonomisk virksomhed med hensigt om at drive denne. De lagde vægt på:

• Det udarbejdede budget og klagerens korrespondance med revisor om købet, der primært var udlejning af båden i Middelhavet og Caribien.
• Bådens karakter, herunder dens høje værdi og krav om professionel besætning, som klageren ikke selv besad.
• Syns- og skønsrapporten, der anførte, at klageren købte båden som en kommerciel lystyacht med henblik på at drive en overskudsforretning, og at båden var velegnet til charter på købstidspunktet.
• Det forhold, at klageren eventuelt selv ville anvende båden et par uger om året, samt at båden i realiteten ikke blev udlejet på grund af mangler, kunne ikke føre til et andet resultat.

Disse medlemmer fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at klageren havde erhvervet båden i sin egenskab af afgiftspligtig person og til brug for momspligtige aktiviteter. De henviste til EU-domstolens afgørelser i sag C-97/90 (Lennartz) og C-230/94 (Renate Enkler), der understreger vigtigheden af at vurdere godets art og samtlige omstændigheder for at afgøre, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Mindretallets begrundelse

Et retsmedlem fandt, at det ikke var godtgjort, at klageren ved købet af båden havde til hensigt at påbegynde bådudlejningsvirksomhed. Dette medlem lagde vægt på:

• Klageren havde kun fremlagt en kopi af en henvendelse til sin revisor med et budget.
• Der var ikke foretaget andre forberedende handlinger eller fremlagt yderligere materiale, der kunne udgøre objektive momenter til støtte for en hensigt om fremtidig udnyttelse af båden med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.
• Betingelserne i Momsloven § 3, stk. 1 var derfor ikke opfyldt, og SKATs nægtelse af fradrag for købsmoms var berettiget.

Afgørelse

Landsskatteretten ændrede den påklagede afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, hvilket indebar, at klageren fik godkendt fradrag for købsmomsen.