Beskatning af fri bil - gulpladebil og privat anvendelse

Sagen omhandlede beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene 2007 og 2008. Klageren, der var hovedanpartshaver i et selskab, havde i sameje med selskabet anskaffet en VW Touareg varebil på gule nummerplader. Selskabet ejede 2/3 af bilen, og klageren ejede 1/3 og betalte tilsvarende 1/3 af anskaffelsespris og driftsudgifter. Der var ikke afløftet moms i forbindelse med anskaffelsen eller de løbende driftsudgifter. Bilen var indregistreret til delvis privat og erhvervsmæssig benyttelse under selskabets SE-nummer, og der var betalt tillægsafgift for privat anvendelse.

Skatteankenævnets afgørelse og begrundelse

Skatteankenævnet anså klageren for skattepligtig af værdi af fri bil efter Ligningsloven § 16, stk. 4. Nævnet lagde vægt på, at betaling af tillægsafgift for privat anvendelse var en tilkendegivelse af, at bilen havde været til rådighed for klageren til privat kørsel. Det blev bemærket, at bilen vejede 2.400 kg, og at der ikke forelå et kilometerregnskab til dokumentation af kørselsomfanget. Skatteankenævnet fandt ikke, at praksis vedrørende deleleasing eller biler i sameje kunne anvendes, da ejer- og kørselsfordelingen ikke var fastsat mellem uafhængige parter, og der manglede dokumentation i form af kørselsregnskab. Klagerens oplysning om ca. 10.000 km årlig kørsel, herunder 3.000-3.500 km mellem hjem og arbejde (som er privat kørsel jf. Ligningsloven § 9 B og Ligningsloven § 9 C), samt kørsel af børn til skole, indikerede, at den private kørsel oversteg 1/3 af bilens totale kørsel. Da klageren ikke havde dokumenteret egenbetaling til selskabet for råderetten over bilen, kunne værdien af fri bil ikke reduceres.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at skatteansættelserne var fejlagtige. Han argumenterede, at fordelingen af kostpris og driftsomkostninger var baseret på et kvalificeret skøn over erhvervsmæssig og privat kørsel, hvor den private andel skønnedes til ca. 25 %. Klageren havde privat betalt 1/3 af anskaffelsesprisen og driftsomkostningerne for at undgå tvivl om tilstrækkelig egenbetaling. Han fremhævede, at der ikke var afløftet moms. Klageren gjorde gældende, at Ligningsloven § 16, stk. 4 var fejlagtigt anvendt, da reglerne var beregnet for personbiler og ikke store varebiler (over 3 tons). Han henviste til, at der for gulpladebiler er adgang til lejlighedsvis privat kørsel uden beskatning, selv uden kørebog, og at han desuden rådede over en anden privat bil (Peugeot Partner) til familiekørsel.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets ansættelse af værdi af fri bil for indkomstårene 2007 og 2008. Afgørelsen var baseret på, at betingelserne for at undtage firmabilen fra beskatning efter Ligningsloven § 16, stk. 4 ikke var opfyldt. Specifikt var der betalt tillægsafgift for privat anvendelse af bilen efter Vægtafgiftsloven § 2, og momsen af anskaffelsessummen var ikke fratrukket efter Momsloven § 37, stk. 1, Momsloven § 38, stk. 1 og Momsloven § 41.

Da bilen var omfattet af Ligningsloven § 16, stk. 4, lå bevisbyrden hos klageren for at godtgøre, at bilen ikke havde stået til rådighed for privat brug ud over den forudsatte ejerfordeling. Klageren havde ikke ført et kørselsregnskab eller på anden måde dokumenteret, at bilen ikke havde stået til hans fulde rådighed. Landsskatteretten fandt derfor, at ansættelsen var korrekt.