Nægtet momsfradrag grundet manglende dokumentation for betaling af fakturaer

Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomheds fradrag for indgående afgift vedrørende rengøringsydelser leveret af to underleverandører, [virksomhed2] S.M.B.A. og [virksomhed3] ApS. Skattecentret havde nægtet fradrag for den indgående afgift på i alt 436.250 kr., da virksomheden ikke havde dokumenteret, at de syv omhandlede fakturaer var betalt, og at ydelserne var reelt leveret.

Skattecentrets vurdering

Skattecentret konstaterede under et kontrolbesøg, at der manglede dokumentation for betaling af fakturaerne, og at der ikke var kvitteret for modtagelsen af betalingerne. Fakturaerne indeholdt kun summariske oplysninger om udført arbejde og leveringssted. Der var ikke fremlagt arbejdssedler eller kontrakter, der kunne underbygge, at arbejdet var udført. Skattecentret anførte, at fakturaerne ikke levede op til fakturakravene i Momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1.

Virksomhedens indehaver fremlagde bankkontoudtog, hvorpå hævede beløb var markeret som betaling for fakturaerne. Skattecentret fandt det usandsynligt, at indehaveren over en periode på 28 måneder skulle have hævet ca. 1,5 mio. kr. til fremtidige kontante betalinger, og at indehaveren skulle have haft op til 1,5 mio. kr. i kontanter. En gennemgang af pengestrømmen viste desuden, at der i perioder var en negativ kontantbeholdning, hvis de hævede beløb udelukkende skulle dække fakturabetalingerne:

Klagerens argumenter

Virksomhedens repræsentant påstod, at virksomheden var berettiget til fradrag. Repræsentanten henviste til skriftlige aftaler med underleverandørerne, der beskrev samarbejdet om rengøringsydelser. Det blev anført, at ydelserne var leveret som faktureret, og at betaling var sket kontant. Virksomhedens indehaver forklarede de store kontantbeholdninger med et ønske om tryghed, mulighed for at låne penge ud og hurtig adgang til investeringer, herunder planer om et taxafirma i England. Repræsentanten argumenterede for, at fakturaerne opfyldte kravene i Momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1, og at skattecentret ikke havde løftet sin bevisbyrde. Der blev også henvist til Østre Landsrets dom SKM2009.325ØLR, som fastslår købers særlige forpligtelse til at dokumentere fradrag ved tvivl om fakturaens realitet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skattecentrets afgørelse om at nægte fradrag for indgående afgift. Retten fandt ikke, at virksomheden havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 var opfyldt.

Landsskatteretten lagde særligt vægt på følgende punkter:

• De fremlagte kontrakter mellem virksomheden og underleverandørerne ([virksomhed2] S.M.B.A. og [virksomhed3] ApS) beskrev ikke tilstrækkeligt omfanget af ydelserne eller leveringsstedet.
• Der var ikke fremlagt underskrevne arbejdssedler eller andet materiale, der kunne dokumentere, at arbejdet faktisk var udført.
• Virksomheden var ikke i besiddelse af fakturaer, der opfyldte kravene i henhold til Momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1.
• Der var ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for betalingen af de omhandlede fakturaer.
• De udaterede erklæringer fra underleverandørerne kunne ikke føre til et andet resultat.

Retten henviste desuden til Momssystemdirektivet artikel 167, Momssystemdirektivet artikel 168, Momssystemdirektivet artikel 178 og Momssystemdirektivet artikel 179, som fastsætter betingelserne for fradragsret, herunder krav om faktura og levering af ydelser.