Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede forældelse af et selskabsskattekrav og tilhørende renter for indkomståret 2002. Restskatten forfaldt til betaling den 1. august 2008, med sidste rettidige betalingsdag den 20. august 2008. SKAT havde forgæves foretaget udlæg i 2010 og 2011.
SKAT fastholdt, at kravet ikke var forældet. De argumenterede for, at forældelsesfristen løb fra sidste rettidige betalingsdag, og at kravet, som var et resultat af en Landsskatteretskendelse fra 2008, ikke kunne opgøres tidligere. SKAT henviste desuden til, at udlæg afbryder forældelsen, hvorefter en ny frist løber.
Selskabets repræsentant påstod, at kravet var forældet. De anførte, at forældelsestidspunktet efter den gamle forældelseslov (1908-loven) skulle regnes fra modtagelsen af selskabets årsopgørelse den 30. november 2002, hvilket ville medføre forældelse den 30. november 2007. Selskabet havde ikke tilbageholdt oplysninger for SKAT. En advokatvurdering støttede selskabets påstand og konkluderede, at kravet var forældet efter både de gamle (5-årige) og nye (3-årige) forældelsesregler, da fristen begyndte at løbe den 1. november 2003, og udlægsforretningen den 29. april 2010 først afbrød fristen efter, at den var udløbet.
Under sagens behandling i Landsskatteretten blev det oplyst, at selskabet havde haft henstand med betaling af restskatten for indkomståret 2002, og at henstanden blev ophævet den 18. november 2008. Rentekravet vedrørte perioden fra juni 2008 til juli 2010. SKAT fremlagde en detaljeret tidslinje over sagsforløbet fra årsopgørelse nr. 5 blev udskrevet i juli 2008 til det første forgæves udlæg i januar 2010, herunder automatiske rykkere, tilsigelser, og korrespondance om henstandsanmodninger.
Landsskatteretten lagde til grund, at selskabets gæld til SKAT omfattede selskabsskat, restskattetillæg og renter for indkomståret 2002, og at gælden vedrørte både kommunens afgørelse af 9. juni 2005 og Landsskatterettens kendelse af 30. juli 2008.
Sagen skulle afgøres efter Forældelsesloven § 30, stk. 1, som trådte i kraft den 1. januar 2008. Denne lov finder anvendelse på tidligere stiftede fordringer, der ikke var forældet inden ikrafttrædelsesdatoen. Selskabsskattekrav er omfattet af Forældelsesloven § 1.
Indtil 1. januar 2008 var forældelse reguleret af 1908-loven § 1, som fastsatte en 5-årig forældelsesfrist regnet fra det tidspunkt, hvor fordringen kunne kræves betalt, jf. 1908-loven § 2. Kravet på selskabsskat for indkomståret 2002 kunne tidligst kræves betalt den 1. november 2003, jf. Selskabsskatteloven § 30. Efter 1908-loven kunne kravet således tidligst være forældet den 1. november 2008. Landsskatteretten bemærkede, at om suspension af forældelsesfristen ikke fandt anvendelse, da SKAT kendte eller burde have kendt de omstændigheder, der dannede grundlag for kravet, allerede ved selvangivelsen for 2002.
For så vidt angår den del af gælden, der vedrørte kommunens afgørelse af 9. juni 2005, var der meddelt henstand med betalingen frem til den 19. november 2008. Det er fast antaget i domspraksis og litteratur, at bevilling af henstand medfører, at forfaldstidspunktet udskydes til henstandsperiodens sluttidspunkt, hvorefter en ny forældelsesfrist løber. Denne praksis er fortsat gældende efter Forældelsesloven. Der var derfor ikke indtrådt forældelse af denne del af kravet, hverken efter 1908-loven eller forældelsesloven.
For så vidt angår den del af gælden, der vedrørte Landsskatterettens kendelse af 30. juni 2008, fandt Landsskatteretten, at kravet var omfattet af den 10-årige forældelsesfrist i Forældelsesloven § 5, stk. 1, nr. 3. Landsskatterettens kendelse gav kravet et særligt retsgrundlag, da fristen for at indbringe kendelsen for domstolene var sprunget, og kravets størrelse direkte kunne udledes af kendelsen. Der var således heller ikke indtrådt forældelse af denne del af kravet.
Rentekravet, der vedrørte perioden fra juni 2008 til juli 2010, var omfattet af Forældelsesloven. Ifølge Forældelsesloven § 18, stk. 2 afbrydes forældelsen ved udlægsforretningens foretagelse. Da SKAT havde foretaget udlæg for de omhandlede renter den 20. januar 2010, den 29. september 2010 og den 3. marts 2011, var der heller ikke indtrådt forældelse for denne del af kravet.
SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.
SkatteministerietOversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Skatteministeriet
Ankenævnet på Energiområdet
Sagen omhandler SKATs afgørelse om, at klagerens gæld vedrørende told, renter, retsafgift og gebyrer er retskraftig, hvilket klageren bestrider med henvisning til forældelse. Gælden stammer fra klagerens tidligere virksomhed, som blev lukket i 1992. Klageren har desuden gentagne gange fremsat krav om tilbagebetaling af AMBI-afgift, som han mener er ulovligt opkrævet, og som han mener bør modregnes i den skyldige gæld.
SKAT har begrundet fordringernes retskraftighed med en række forældelsesafbrydende skridt, herunder flere udlægsforretninger foretaget i perioden 1992-2013, samt en aftale om henstand i 2007. SKAT anfører, at forældelsesfristerne er blevet afbrudt i henhold til både den tidligere 1908-lov og den nuværende forældelseslov, og at fordringerne desuden er omfattet af Inddrivelsesloven § 18 a, der udskyder forældelsen til tidligst den 20. november 2018.
Satser i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
Nævnet har i april 2021 truffet en række afgørelser, og nævnet har i den forbindelse besluttet at publicere to af afgørelserne på nævnets hjemmeside.
Klageren fastholder, at gælden er forældet, idet han bestrider gyldigheden af de forældelsesafbrydende skridt. Han anfører, at der ikke foreligger en underskrevet henstandsaftale fra 2007, og at tidligere udlægsforretninger ikke er blevet korrekt behandlet i fogedretten. Klageren fremfører også, at SKATs afvisning af hans krav om tilbagebetaling af AMBI-afgift er ulovlig i henhold til en EU-dom fra 1992, og at dette tilgodehavende bør modregnes i den påståede gæld. Han mener, at SKAT bevidst har forhalet sagen og undladt at behandle hans indsigelser korrekt.
Sagen omhandlede, hvorvidt et restskattekrav vedrørende fraflytningsbeskatning for indkomståret 1998 var forældet. Klage...
Læs mereSagen omhandler SKATs afgørelse om, at krav på restskat for indkomståret 2003, restarbejdsmarkedsbidrag for indkomståren...
Læs mere