Afgift af øl, vin, spiritus og mineralvand - manglende dokumentation for privat brug

Sagen omhandler en klage over SKATs afkrævning af 3.076 kr. i afgift vedrørende øl-, vin-, spiritus- og mineralvandsafgift. SKAT foretog en uanmeldt kontrol i klagerens garage den 4. august 2010, hvor klageren var til stede og blev underrettet om formålet med besøget, jf. Retssikkerhedsloven § 5, stk. 6.

SKAT overhørte en handel med øl, inden kontrollen startede. Ved kontrollen blev der fundet store mængder udenlandske afgiftspligtige varer uden korrekte pantmærker eller banderoler. Varerne var sorteret og stablet i garagen. Følgende mængder blev optalt:

I garagen fandtes et askebæger med mønter, som klageren bekræftede var betaling for varerne. Klageren oplyste, at han tjente ca. 10 kr. pr. ramme øl, og at "gæsterne" lagde 5-10 kr. for en sodavand eller øl. Klageren forklarede, at han selv hentede varerne i Tyskland ca. én gang om ugen, senest dagen før kontrollen, og at varerne blev transporteret i hans personbil og trailer. Der forelå ingen kvitteringer eller regnskab, og der var ikke betalt afgift af varerne.

Klagerens argumenter

Klageren nedlagde påstand om nedsættelse af afgiften til 0 kr. med den begrundelse, at der ikke var sket salg. Klageren anførte, at SKATs fremgangsmåde var uacceptabel, og at SKATs udlægning af fakta ikke var korrekt. Klageren forklarede, at kontrolbesøget fandt sted under en festival, hvor mange venner og familiemedlemmer opbevarede drikkevarer i hans garage for at undgå tyveri fra teltene. Klageren hævdede, at han under kontrollen oplyste, at de fleste varer ikke tilhørte ham, hvilket tre vidner kunne bekræfte. En del af varerne skulle tilhøre klagerens svoger, som havde købt dem til en fødselsdag og opbevarede dem i garagen, da han netop var flyttet. Klageren benægtede at have oplyst, at varerne blev solgt med fortjeneste, og at han kørte til Tyskland hver uge. Han forklarede, at mønterne i askebægeret var fra venner og naboer, der af og til smed en 5- eller 10-krone for en øl, uden at der var tale om et fast salg. Klageren mente, at den påståede handel, som SKAT overværede, var en ven, der hentede øl, han selv havde sat ind. Klageren følte sig chokeret og forurettet over SKATs fremgangsmåde og beslaglæggelse af varerne, som han troede blot skulle undersøges og returneres.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afkrævning af afgift for øl, vin, spiritus og mineralvand. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende:

• Afgiftspligtens indtræden: I henhold til Øl- og vinafgiftsloven § 1, stk. 1 og § 3, stk. 1, samt Spiritusafgiftsloven § 1, stk. 1, skal der betales afgift af disse varer i Danmark. Afgiftspligten indtræder ved overgang til forbrug eller ved modtagelse af varer fra andre EU-lande, jf. Øl- og vinafgiftsloven § 4, Spiritusafgiftsloven § 2a, Øl- og vinafgiftsloven § 5, Øl- og vinafgiftsloven § 6 og Spiritusafgiftsloven § 7. Tilsvarende gælder for mineralvand, jf. Mineralvandsafgiftsloven § 1, stk. 1 og § 10a, stk. 1.
• Ejerskab og mængde: Retten lagde til grund, at de indførte varer tilhørte klageren, da det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, at andre ejede varerne. Dette blev understøttet af varernes placering i klagerens garage, den store mængde, sorteringen af varerne og tilstedeværelsen af penge i garagen.
• Ikke til privat brug: Indførslen af varerne kunne ikke anses for omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelserne for privat brug, jf. Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 3 og Spiritusafgiftsloven § 15, stk. 4. Klageren havde ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at varerne var til privat brug. De indførte mængder (546 liter øl, 72 liter vin, 13,2 liter spiritus og 570 liter mineralvand) lå væsentligt over, hvad der med rimelighed kan forventes anvendt i en normal husholdning, herunder også i forhold til de vejledende mængder i EU-Rådets direktiv 08/118 (110 liter øl, 10 liter spiritus).
• Procedure: SKATs fremgangsmåde under kontrollen blev ikke fundet at kunne medføre, at afgørelsen var ugyldig.