Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 416 af 23/04/2024

Skatteministeriet

Øl- og vinafgiftsloven § 5

En autoriseret oplagshaver er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået autorisation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 2. Virksomheder, der her i landet fremstiller varer efter denne lov, skal autoriseres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3. Andre virksomheder, der fra udlandet modtager varer efter loven med henblik på videresalg her i landet, kan autoriseres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Efterbehandling af afgiftspligtig vin og frugtvin, herunder eftergæring og tilsætning af kulsyre til varerne, anses for fremstilling, såfremt behandlingen medfører, at varens afgiftsmæssige kvalificering efter § 3 ændres.

Stk. 5. En her i landet autoriseret oplagshaver er berettiget til under afgiftssuspensionsordningen at oplægge og modtage varer fra andre EU-lande og at afsende varer til andre EU-lande. En autoriseret oplagshaver har tilsvarende adgang til at afsende varer efter loven til andre autoriserede oplagshavere her i landet. For at få autorisation som oplagshaver her i landet, skal oplagshaveren hos told- og skatteforvaltningen stille sikkerhed for betaling af afgifter af afgiftspligtige varer.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for administration af autorisation af oplagshaver her i landet og sikkerhedsstillelse efter stk. 5.