Tvist om retshjælpsdækning efter forsikringsselskab mistede afgørende bevismateriale i sag om vandskade

En forsikringstager anmoder om retshjælpsdækning fra sit forsikringsselskab, Aros Forsikring, til at finansiere en isoleret bevisoptagelse (syn og skøn). Sagen udspringer af en tidligere tvist om en vandskade, som selskabet afviste at dække.

Sagens baggrund

Den 11. januar 2024 opstod en vandskade i klagerens ejendom fra en varmtvandsbeholder på loftet. Selskabet afviste dækning med henvisning til en rapport fra Teknologisk Institut (TI), som konkluderede, at skaden skyldtes en frostsprængning af et uisoleret rør. Klageren var uenig og mente, at røret var isoleret, og at årsagen kunne være en anden, f.eks. trykudsving i vandforsyningen eller tilbageløb af varmt vand grundet en manglende stopventil.

Ankenævnet gav i en tidligere sag (nr. 101370) selskabet medhold i afvisningen af dækning, baseret på TI-rapporten.

Tvist om retshjælp og bortkommet bevis

Efter det oprindelige afslag ønskede klageren at få udleveret det beskadigede rørstykke fra TI for at få foretaget sin egen tekniske undersøgelse. Selskabet modsatte sig i første omgang udleveringen. Efterfølgende, den 24. januar 2025, meddelte selskabet, at TI ved en fejl havde smidt rørstykket ud.

Parternes påstande

• Klager fastholder, at der er "rimelig grund" til at føre sagen, og at selskabet derfor skal dække omkostningerne til en isoleret bevisoptagelse. Han argumenterer for, at TI-rapporten er mangelfuld, og at selskabets bortskaffelse af det centrale bevis har svækket dets bevisværdi betydeligt. Klager har efterfølgende fået udarbejdet en ny vurdering baseret på billedmateriale, som sår tvivl om frostsprængning som årsag.

• Aros Forsikring afviser at yde retshjælp. De henviser til Ankenævnets oprindelige afgørelse og fastholder, at klager ikke har fremlagt tilstrækkeligt bevis for en anden skadesårsag. Selskabet anerkender, at det er uheldigt, at røret er bortkommet, men mener ikke, det var af ond vilje. De fastholder, at der ikke er rimelig grund til at føre sagen, men er indstillet på at revurdere afslaget, hvis klager for egen regning får gennemført en bevisoptagelse, der falder ud til hans fordel.

Nævnets flertal giver klager medhold

Et flertal i Ankenævnet fandt, at der var rimelig grund til at iværksætte en isoleret bevisoptagelse ved retten. Selskabet blev derfor pålagt at yde klageren retshjælpsdækning i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne. Når skønserklæringen fra bevisoptagelsen foreligger, skal selskabet på ny vurdere, om der er rimelig grund til at videreføre sagen.

Flertallets begrundelse

Flertallet lagde afgørende vægt på flere forhold:

1. Nye beviser: Efter Ankenævnets oprindelige afgørelse i sagen om selve vandskaden (sag 101370), havde klageren indhentet et notat fra et eksternt firma (dateret marts 2025). Dette notat vurderede, at det var usandsynligt, at vandskaden skyldtes frost. Notatet pegede på svagheder i den oprindelige rapport fra Teknologisk Institut (DTI), herunder manglende undersøgelse af trykpulsationer i vandsystemet og fraværet af stereomikroskopiske fotos af skaden.

2. Bortkommet bevismateriale: Det centrale bevismateriale – det beskadigede rørstykke – var blevet smidt ud, mens det var i Teknologisk Instituts varetægt. Dette skete, efter at klageren i februar 2024 havde anmodet om at få røret udleveret til en supplerende undersøgelse. Selskabet havde instrueret Teknologisk Institut om ikke at udlevere røret uden selskabets godkendelse.

3. Bevisbyrde og rimelighed: Da selskabet og dets rekvirerede ekspert havde mistet det afgørende bevis, blev klagerens mulighed for at løfte sin bevisbyrde væsentligt forringet. Kombinationen af det nye, kritiske notat og det bortkomne rør betød, at der nu forelå "rimelig grund" til at få en uvildig skønsmands vurdering gennem en isoleret bevisoptagelse, som beskrevet i Retsplejeloven § 343.

Nævnets mindretal var uenigt

Mindretallet fandt ikke, at der var rimelig grund til at føre sagen mod husforsikringen. De lagde vægt på den oprindelige afgørelse (sag 101370) og mente ikke, at de nye oplysninger gav grundlag for at antage, at klageren kunne opnå et bedre resultat ved domstolene. Mindretallet ville derfor have stadfæstet selskabets afslag på retshjælp, men bemærkede, at selskabet selv havde åbnet for en revurdering, hvis klager for egen regning gennemførte en bevisoptagelse.