Tvisten om Kaskodækning efter Totalskade: Forsikringssvig og Forsinket Afvisning

Selskabet oplyste, at de ville tilbagebetale den betalte kaskopræmie og var indstillet på at refundere dokumenterbare ejerafgifter afholdt efter 1. februar 2024 med tillæg af renter for at undgå yderligere tvist. De afviste dog kravet om erstatning for repræsentationsudgifter, idet de ikke fandt, at klagerens repræsentant havde bidraget relevant til sagen, jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.

Selskabet bemærkede, at bilens reparationsudgifter oversteg den lovmæssigt fastsatte grænse på 75% af bilens handelsværdi, jf. Registreringsafgiftsloven § 7, hvilket gjorde bilen totalskadet. De fastholdt, at taksators vurdering på 45.000 kr. var passende, især i betragtning af bilens alder og stand.

Oversigt over krav og selskabets holdning

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at den anmeldte kaskoskade er opstået i forsikringstiden. Selskabet har under de konkrete omstændigheder været berettiget til at trække dækningstilsagnet vedrørende kaskoskaden tilbage. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde dækning.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på selskabets oplysning om, at klageren anmodede om tilkøb af kaskodækning kl. ca. 10.25, og at modparten har angivet ulykkestidspunktet til kl. 9.45. Det er klageren, der skal bevise, at skaden er opstået i forsikringstiden, hvilket ikke er sket. Klageren har ikke fremlagt dokumentation dels for tidspunktet for hans telefonopkald til selskabet, dels for at ulykken er sket efter, at klageren har tilkøbt kaskodækningen. Dette understøtter selskabets påstand om, at dækningstilsagnet blev afgivet under urigtige forudsætninger, jf. Forsikringsaftaleloven § 4 og principperne om skadeårsagsprincippet, der indebærer, at skaden skal være sket i forsikringstiden, jf. Forsikringsaftaleloven § 11.

Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på selskabets oplysning om, at klageren ifølge modpartens forklaring bærer fuld skyld for sammenstødet, og at klageren i så fald ikke vil være berettiget til erstatning fra modpartens ansvarsforsikring. Klagerens adfærd har i den forbindelse været afgørende for, at selskabets dækningstilsagn blev afgivet under urigtige forudsætninger.

Nævnet finder henset til sagens karakter og udfald, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet at dække klagerens udgifter til repræsentation. Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.

Klageren får ikke medhold. Klagegebyret tilbagebetales, idet selskabet i forbindelse med sagens behandling for nævnet delvist har imødekommet klagerens krav (refusion af ejerafgift og præmie med renter).

Klagerens advokat har anført, at klageren handlede i god tro og ikke havde til hensigt at give urigtige oplysninger. Klageren mente, at en tidligere rudeskade på bilen var forårsaget af hærværk og ikke skulle betragtes som en skade, der skulle oplyses om ved tegning af en bilforsikring. Klagerens tidligere forsikringsselskab havde forinden oplyst, at denne skade var uvedkommende. Desuden oplyste klageren om en anden tidligere skade, hvor døren skulle skiftes på grund af en rids.

Klageren har også anført, at de manglende oplysninger om tre indboskader ikke kan betragtes som urigtige oplysninger, da de ikke blev opfattet som relevante for en bilforsikring. Klageren oplevede, at aftalen blev indgået i et hurtigt tempo med pres fra sælgeren, og at spørgsmålene om tidligere skader var bredt formulerede, hvilket burde komme selskabet til skade efter koncipistreglen. Klageren henviser til Forsikringsaftaleloven § 5 og mener, at selskabet fortsat hæfter for skaden, da klageren var i god tro på aftaletidspunktet. Klageren mener, at selskabet ville have tilbudt forsikring, eventuelt med forbehold eller højere præmie, selv med de korrekte oplysninger.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet fastholder, at klageren har afgivet objektivt urigtige oplysninger. Klageren oplyste kun én forsikringsskade i begæringen, men selskabet har registreret fem skader inden for de sidste tre år hos klagerens tidligere forsikringsselskab. Selskabet påpeger, at den oplyste "rids på dør" faktisk var en soloulykke til ca. 28.000 kr., hvor flere døre blev totalskadet. Selskabet mener, at klageren burde have oplyst om alle skader og om, at han havde fået forhøjet præmie og selvrisiko på sin indboforsikring hos det tidligere selskab.

Selskabet afviser, at spørgsmålene var uklare, og henviser til deres forsikringsforslag og indtegningsvilkår, som klart angiver, at alle oplysninger skal være 100% ærlige. Selskabet henviser til Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 1 som grundlag for opsigelse med tilbagevirkende kraft. Selskabets indtegningsregler fastslår, at de ikke tegner forsikringer, hvis forsikringstageren har haft to eller flere skader på én policetype inden for tre år, eller tre eller flere skader på alle dækninger inden for tre år, eller hvis de har fået skærpende vilkår (forhøjet præmie/selvrisiko) i tidligere selskaber. Selskabet afviser desuden, at der blev lagt pres på klageren ved aftaleindgåelsen, og anser salget af bilens rester og overførsel af provenu til leasingselskabet for irrelevant for sagen.