Afvisning af erstatningskrav for totalskadet bil - urigtige oplysninger ved forsikringstegning og tvist om forsikringens ikrafttræden

Klageren havde tegnet en bilforsikring hos ETU Forsikring A/S og klagede over størrelsen af den tilbudte erstatning for sin totalskadede bil (BMW 328 CI 2,8 Coupe, årgang 2000) efter et færdselsuheld den 12. april 2009. Klageren krævede også godtgørelse for Falcks regning for bortkørsel af bilen.

Selskabets taksator havde oprindeligt opgjort erstatningen til 180.000 kr., men selskabet afviste senere ethvert erstatningskrav. Begrundelsen var, at bilen allerede var totalskadet ved forsikringens tegning, og at klageren havde undladt at oplyse herom. Selskabet mente også, at klageren havde givet urigtige oplysninger om ejer-/brugerforholdet ved forsikringens tegning, og at forsikringen ikke ville være blevet tegnet med korrekte oplysninger.

Klageren anførte, at han havde købt bilen for 250.000 kr. kort tid før skaden, og at de 180.000 kr. var for lidt i erstatning. Han mente, at det var urimeligt, at en bil faldt 70.000 kr. i værdi på en måned. Han ønskede en erstatning på 230.000 kr. eller en kontant kompensation for forskellen i kilometerstand, hvis selskabet ikke kunne finde en tilsvarende bil.

Selskabet fastholdt sin afgørelse og henviste til en udtalelse fra taksatoren, der havde fastsat værdien under hensyntagen til bilens stand, kilometerstand, model og andre forhold. Selskabet anmeldte desuden klageren til politiet for forsøg på bedrageri, da de mente, at forsikringen var tegnet efter skaden.

Klageren fremlagde dokumentation fra bilforhandleren, der bekræftede, at forsikringsbegæringen var afsendt straks efter levering af bilen. Klageren anførte, at det var selskabets fejl, at de ikke havde fundet forsikringsbegæringen rettidigt. Han havde også fået juridisk bistand fra FDM, der mente, at fejlen lå hos forsikringen.

Selskabet fastholdt, at forsikringsbegæringen først var modtaget efter uheldet, og at klagerens søn var den reelle bruger af bilen, hvilket var en omgåelse for at spare forsikringspræmie, da sønnen ikke ville kunne tegne forsikringen selv.

Klagerens advokat anførte, at forsikringen var i kraft på skadestidspunktet, og henviste til policen og præmieopkrævningen. Han afviste selskabets påstande om proforma og politianmeldelse som udokumenterede og urigtige. Advokaten opfordrede Ankenævnet til at indhente en vidneerklæring fra sælgeren.

Nævnet finder, at der til sagens afgørelse kræves en nærmere bevisførelse af omstændighederne ved købet. Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet, men i givet fald må foregå ved domstolene, må nævnet med henvisning til § 4 i nævnets vedtægter afvise sagen.