Afslag på retshjælpsdækning efter tidligere ankenævnssag om tyveri af smykker

Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager over Alm. Brand Forsikring A/S' afslag på dækning under retshjælpsforsikringen til en retssag mod selskabet. Tvisten drejer sig om, hvorvidt der er "rimelig grund" til at føre retssagen, efter at Alm. Brand tidligere har afvist at dække et erstatningskrav i forbindelse med et ran.

Sagens baggrund

Klageren anmeldte den 23. januar 2023 et ran, hvor en Burberry-taske med syv fingerringe, et forgyldt armbånd, en guldhalskæde med diamanter, et Tag Heuer-ur og Airpods Pro blev stjålet. Klageren opgjorde sit krav til 129.154 kr. Alm. Brand afviste dækning med henvisning til, at klageren ikke havde sandsynliggjort sit krav, og udtrykte skepsis over for anmeldelsen og de fremlagte billeder, som de mente var opstillede og taget kort før ranet. Sagen om erstatningskravet blev tidligere behandlet af Ankenævnet for Forsikring (sagsnr. 100528), som den 3. april 2024 afsagde kendelse, der gav Alm. Brand medhold i, at der ikke var dækning for kravet.

Parternes argumenter

Klagerens påstande og argumenter: Klageren ønsker, at Alm. Brand tilpligtes at meddele dækningstilsagn til retssagen. Klageren anfører, at der er rimelig grund til at føre sagen ved domstolene, da en retssag vil muliggøre yderligere bevisførelse, som ikke var mulig under Ankenævnets behandling. Dette inkluderer vidneafhøringer (f.eks. fra en barnepige, der så klageren med smykkerne før og efter ranet) og syn og skøn vedrørende smykkernes værdi, udført af uafhængige guldsmede. Klageren bestrider, at de fremlagte billeder er opstillede eller taget kort før ranet, og forklarer, at nogle billeders metadata er ændret, fordi de blev beskåret for at fjerne privat indhold. Klageren fremlagde en oversigt over billedernes optagelsesdatoer for at underbygge dette:

Klageren hævder, at ejerskab og værdi af smykkerne er dokumenteret gennem billeder, certifikater og reparationskvitteringer fra guldsmede, og at Alm. Brands afslag er usagligt og i strid med god skik, da det varetager selskabets egen interesse i at undgå en retssag mod sig selv. Klageren henviser til tidligere Ankenævnet-sager (sagsnr. 100536 og 100879), hvor billeder af guldmønter blev anset for tilstrækkelig dokumentation, og hvor forsikringsselskaber selv indhentede vurderinger fra guldsmede.

Alm. Brands påstande og argumenter: Alm. Brand fastholder, at der ikke er rimelig grund til at føre sagen, da der ikke er fremkommet nye oplysninger af betydning for sagens bedømmelse, og da Ankenævnet i den tidligere sag (sagsnr. 100528) gav selskabet medhold. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes punkt 3.2 og 7a, som angiver, at dækning er betinget af, at der er rimelig grund til at indbringe tvisten for domstolene, og at omkostningerne skal stå i rimeligt forhold til sagens genstand. Alm. Brand påpeger, at hvis en sag er realitetsbehandlet af et ankenævn, og klagen er afvist, er den sikrede som hovedregel ikke berettiget til retshjælpsdækning til efterfølgende prøvelse for domstolene. De fastholder, at de fremlagte billeder er taget kort tid før ranet, og at metadata understøtter dette, trods klagerens forklaring om redigering. Selskabet mener, at Ankenævnets tidligere kendelse er korrekt og i tråd med praksis på området.

Nævnet finder, at der ikke er rimelig grund til at føre sagen, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 3.2. Ankenævnet har lagt vægt på udfaldet af den tidligere ankenævnssag (sagsnr. 100528), hvor nævnet fandt, at der var betydelig tvivl om det af klageren angivne hændelsesforløb, og at klageren ikke havde bevist, at en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed var indtrådt. Der er ikke fremkommet nye oplysninger i sagen, der giver anledning til at antage, at en retssag vil medføre et for klageren mere gunstigt resultat. Klagerens argumenter om muligheden for vidneafhøringer og syn og skøn under en retssag kan, efter tvistens og bevistemaernes karakter, ikke føre til et andet resultat. Nævnet bemærker desuden, at omstændighederne omkring klagerens skadeanmeldelse, herunder anmeldelsen af den samme ring (ID 5) ved to tyverier (2019 og 2023), og klagerens manglende evne til at fremlægge en kvittering for generhvervelsen af et specifikt smykke efter ca. fire år, er særegne. Endvidere er der lagt vægt på, at nogle af de fremlagte fotos af smykkerne er taget umiddelbart før den anmeldte hændelse, og at de to smykkevurderinger er udarbejdet kort tid før hændelsen. Som følge heraf får klageren ikke medhold.