Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en klage indgivet af ejere af en ejendom i Hvalpsund over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 5. maj 2009. Afgørelsen godkendte Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.a.'s projektforslag om tilslutnings- og forblivelsespligt til værket og pålagde klagernes ejendom forblivelsespligt.
Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.a. anmodede i oktober 2008 Vesthimmerlands Kommune om godkendelse af to projektforslag. Det ene vedrørte etablering af et nyt flisfyret kedelanlæg og godkendelse af et nyt forsyningsområde. Det andet projektforslag omhandlede tilslutnings- og forblivelsespligt til værket, som klagernes ejendom var omfattet af.
Kommunen sendte projektforslaget om pålæggelse af tilslutningspligt i høring den 4. december 2008. Klagernes indsigelse, indgivet den 5. januar 2009, anførte, at ejendommen anvendes som sommerbolig, og at de ved købet fik oplyst, at der var fjernvarme, men ikke at ejendommen var tilsluttet et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.). De mente ikke at have forpligtelser over for værket, da de ikke havde indgået en aftale, og tilslutningen ikke var tinglyst på ejendommen. Desuden påpegede de, at varmeprisen i Hvalpsund var væsentligt højere end i resten af Vesthimmerlands Kommune.
Ved afgørelse af 5. maj 2009 godkendte Vesthimmerlands Kommune Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.a.'s projektforslag og pålagde klagernes ejendom forblivelsespligt. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 2, som giver kommunalbestyrelsen mulighed for at pålægge tilslutningspligt. Kommunen begrundede afgørelsen med, at projektforslaget indeholdt de nødvendige oplysninger, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, og at pålægget var nødvendigt for at sikre kraftvarmeværkets eksistensgrundlag og leve op til Varmeforsyningslovens formål om at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige varmeforsyning.
Kommunen oplyste om undtagelser fra tilslutningspligten, som fremgår af Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15. Disse omfatter bygninger, hvor omstilling er uforholdsmæssig bekostelig (nr. 1), bygninger med tilstrækkelig egen vedvarende energiforsyning (nr. 2), bygninger med overskudsvarme fra produktion (nr. 3), bygninger der forventes nedrevet (nr. 4), bygninger der ikke er beregnet til konstant opvarmning i fyringssæsonen (nr. 5), og lavenergihuse (nr. 6). Kommunen anførte, at det forhold, at ejendommen var erhvervet som sommerbolig i et helårshusområde, ikke fritog den fra forblivelsespligten.
Klagen til Energiklagenævnet af 1. juni 2009, suppleret den 13. august 2009, fastholdt, at ejendommen skulle fritages for forblivelsespligt. Hovedargumenterne var ejendommens anvendelse som sommerhus, en væsentlig forringelse af salgsværdien, at klagerne ikke var bundet af den tidligere ejers kontrakt med kraftvarmeværket, og at der ikke var tinglyst en hæftelse på ejendommen. Energiklagenævnet bemærkede, at tilslutningspligt indebærer en pligt til at betale faste afgifter, men ikke til at aftage varme, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 1. Forblivelsespligt er en form for tilslutningspligt, og reglerne om fritagelse finder anvendelse, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 11.
Energiklagenævnet stadfæstede Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 5. maj 2009 for så vidt angår projektforslaget om tilslutnings- og forblivelsespligt. Spørgsmålet om fritagelse fra tilslutningspligten i medfør af Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 5 blev dog hjemvist til fornyet behandling i Vesthimmerlands Kommune.
Energiklagenævnet fandt, at Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.a.'s projektforslag indeholdt de nødvendige oplysninger for kommunens vurdering, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3. Projektforslaget havde været i høring hos de berørte grundejere, og skriftlig meddelelse om godkendelse og pålæg var givet, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 20, stk. 1. Nævnet konkluderede, at kommunens behandling af projektforslaget var i overensstemmelse med reglerne i tilslutningsbekendtgørelsen, og at afgørelsen var baseret på saglige hensyn, herunder forsyningssikkerhed og varmepris.
Vedrørende tinglysning af tilslutningspligten bemærkede Energiklagenævnet, at kommunen skal foranledige tinglysning af beslutningen på ejendommen, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 20, stk. 4. Nævnet henstillede til Vesthimmerlands Kommune at sikre tinglysning hurtigst muligt, hvis det ikke allerede var sket. Det blev dog understreget, at tinglysning ikke er en gyldighedsbetingelse for pålæggelsen af tilslutnings- eller forblivelsespligten, og at retsvirkningerne indtræder fra det tidspunkt, hvor beslutningen er meddelt ejendommens ejer.
Energiklagenævnet hjemviste spørgsmålet om fritagelse fra forblivelsespligten til Vesthimmerlands Kommune for fornyet behandling. Dette skyldtes, at kommunen ikke konkret havde forholdt sig til, hvorvidt ejendommen var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 5, som omhandler bygninger, der ikke er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen (f.eks. sommerhuse). Nævnet påpegede, at kommunen som forvaltningsmyndighed er underlagt officialprincippet og derfor har pligt til at fremskaffe de fornødne oplysninger for at træffe afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Kommunen havde således ikke indhentet oplysninger om ejendommens faktiske anvendelse, størrelse, økonomiske forhold m.v. Kommunens fornyede afgørelse skal opfylde kravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24 om begrundelse.
Nævnet oplyste desuden, at kommunen i særlige tilfælde efter ansøgning har mulighed for at meddele dispensation fra en pålagt tilslutnings- eller forblivelsespligt, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Selvom der ikke er et retskrav på dispensation, kan de hensyn, der kan føre til fritagelse efter § 15, indgå i vurderingen af et "særligt tilfælde".
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.

Sagen omhandler en klage indgivet af Sammensluttede Danske Energiforbrugere på vegne af flere grundejere over Randers Kommunes afgørelser af 19. juli 2013. Disse afgørelser pålagde grundejernes ejendomme tilslutnings- og/eller forblivelsespligt til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a. (herefter værket).
Randers Kommune havde tidligere, den 12. oktober 2012, truffet afgørelser om tilslutnings- og forblivelsespligt, som blev påklaget til Energiklagenævnet. Kommunen valgte dog at genoptage sagsbehandlingen, hvilket førte til, at Energiklagenævnet den 11. marts 2013 afviste at behandle de daværende klager. De nu påklagede afgørelser er resultatet af denne genoptagne sagsbehandling.
Randers Kommune pålagde forskellige former for pligt baseret på ejendommenes opvarmningskilde og status:
Nævnet har netop publiceret fem nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.
Ankenævnet på Energiområdet har truffet afgørelse i de første fem sager om Odsherred Varme A/S’ markante prisstigninger og krav om høje udtrædelsesgodtgørelser.
Tilslutningspligten medfører en pligt til at betale tilslutningsafgift og faste årlige afgifter, selv uden aftagelse af varme.
Randers Kommune begrundede pålæggene med ønsket om at sikre værkets økonomiske råderum og fremtidige investeringer i vedvarende energi, opnå lavere varmepriser, muliggøre en fremtidig fusion med Verdo og bidrage til kommunens Klimaplan 2030. Afgørelserne blev truffet med hjemmel i Varmeforsyningsloven og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 2.
Klagerne anførte, at Randers Kommune ikke i tilstrækkelig grad havde undersøgt ejendommenes faktiske forhold forud for pålæggene, og at det ikke var tilstrækkeligt at basere afgørelserne på BBR-registret.
Randers Kommune oplyste, at ejerne var blevet orienteret om de oplysninger, der dannede grundlag for afgørelserne, og havde haft mulighed for at gøre opmærksom på afvigelser. Kommunen fastholdt, at ejendomme med eksisterende forblivelsespligt ikke kunne fritages baseret på ændringer foretaget efter beslutningen, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16. Værket havde ingen specifikke bemærkninger til de enkelte sager, men fremhævede værkets gode økonomi og de økonomiske fordele ved tilslutning.
Sagen blev afgjort efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg (nr. 31 af 29. januar 2008), da projektforslaget var modtaget før den nugældende bekendtgørelse (nr. 690 af 21. juni 2011) trådte i kraft. Dette følger af overgangsbestemmelsen i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 24, stk. 4.

Sagen omhandler en klage fra en grundejer over Skive Kommunes afgørelse af 20. december 2012, som fastholdt en tidligere...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en grundejer over Aalborg Kommunes afgørelse af 11. juli 2008, der godkendte Hou Kraftvarme...
Læs mere