Command Palette

Search for a command to run...

Silkeborg Kommune godkendte den 27. februar 2012 et projektforslag fra Silkeborg Varme A/S om pålæg af tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning for ejendomme i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby. Som følge heraf pålagde kommunen den 7. marts 2012 klagerens ejendom tilslutningspligt. Klageren indgav den 30. marts 2012 en klage til Silkeborg Kommune over afgørelsen og søgte den 12. april 2012 om fritagelse fra tilslutningspligten eller forlængelse af tilslutningsfristen. Kommunen traf den 26. september 2012 en fornyet afgørelse, hvor ansøgningen om fritagelse blev afslået. Sagen blev herefter videresendt til Energiklagenævnet.

Projektets baggrund og høringsproces

Projektområdet var oprindeligt udlagt til individuel naturgasforsyning, og projektforslaget indebar en ændring af områdeafgrænsningen til fjernvarme. Silkeborg Kommune godkendte ændringen af områdeafgrænsningen den 8. juni 2011. Ansøgningen om godkendelse af projektforslaget om tilslutningspligt blev sendt i høring hos berørte grundejere den 9. juni 2011. Høringsbrevet informerede om en tilslutningsfrist på ni år for eksisterende bebyggelse og oplyste, at projektforslaget kunne ses på kommunens hjemmeside eller rekvireres. Kommunen begrundede sin indstilling om at godkende tilslutningspligten med, at det ville fremme tilslutningen til fjernvarme, og at det var samfundsøkonomisk fordelagtigt.

Klagerens synspunkter

Klageren anførte flere punkter til støtte for sin klage:

  • Fjernvarme er ikke den mest miljøvenlige opvarmningsform.
  • Tilslutningspligten burde ikke være tvangsmæssig, da den ville medføre højere varmeregninger og dyre etableringsomkostninger.
  • Klageren ønskede fritagelse eller forlængelse af tilslutningsfristen.
  • Ejendommens beboelsesareal på 60 m² afveg fra projektforslagets forudsætning om en ejendom på 140 m², hvilket betød et mindre varmebehov.
  • De samfundsøkonomiske og miljømæssige beregninger i projektforslaget blev anset for tvivlsomme, da de tog udgangspunkt i en ejendom på 140 m², selvom en tredjedel af de omfattede ejendomme var mindre boliger.

Energiklagenævnet ophævede Silkeborg Kommunes afgørelser af 7. marts 2012 og 26. september 2012 om pålæg af tilslutningspligt og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Sagsbehandling og partshøring

Energiklagenævnet bemærkede, at Silkeborg Kommune ved godkendelsen af projektforslaget havde inddraget nye brugerøkonomiske beregninger for 2012, som ikke var en del af det materiale, de berørte grundejere blev hørt over i juni 2011. Dette udgjorde en mangel i partshøringen i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Selvom manglen blev anset for repareret under klagesagsbehandlingen, da klageren blev bekendt med oplysningerne, fandt nævnet ikke, at dette alene var tilstrækkelig anledning til at ophæve afgørelsen. Nævnet fandt dog, at kommunens fremgangsmåde ikke var i strid med Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1, nr. 8 og Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4, da de opdaterede beregninger ikke ændrede projektforslagets karakter væsentligt.

Projektforslagets indhold og kommunens skøn

Nævnet fastslog, at kommunalbestyrelsen har et vidt skøn til at pålægge tilslutningspligt i henhold til Varmeforsyningsloven § 11 og Varmeforsyningsloven § 12, baseret på saglige hensyn som miljø og varmepris. Projektforslaget blev fundet at indeholde de nødvendige oplysninger i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1-10, og brugen af standardeksempler for brugerøkonomi blev accepteret som en generel illustration. Kommunens behandling af projektforslaget blev fundet at være i overensstemmelse med Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4, Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 5 og Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 20, stk. 1.

Afslag på fritagelse eller dispensation

Nævnet vurderede, at kommunens afslag på dispensation på grund af klagerens økonomiske situation var korrekt på det nuværende tidspunkt, da dette først skal vurderes, når tilslutningsfristen er ved at udløbe, jf. Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1.

Energiklagenævnet var dog uenig i kommunens generelle betragtning om, at det aldrig vil være uforholdsmæssigt bekosteligt at omstille et vandbåret anlæg til fjernvarme. Nævnet understregede, at der skal foretages en konkret vurdering af omkostningerne ved omstillingen i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 1. Kommunen havde ikke foretaget en tilstrækkelig oplysning af sagen og en konkret vurdering af klagerens ejendom i denne henseende.

Desuden havde Silkeborg Kommune ikke taget stilling til klagerens ansøgning om forlængelse af tilslutningsfristen i sin fornyede afgørelse af 26. september 2012. Nævnet fandt, at tidspunktet for installering af det individuelle forsyningssystem, omkostningerne herved og den forventede restlevetid kan udgøre særlige forhold, der kan medføre en forlængelse af tilslutningsfristen efter Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1.

Hjemvisning og begrundelse

Da kommunens afgørelse led af en væsentlig mangel ved ikke at have taget stilling til ansøgningen om fristforlængelse og ved ikke at have foretaget en konkret vurdering af fritagelsesmuligheden, ophævede Energiklagenævnet afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt det mest hensigtsmæssigt, at kommunen som første instans indhenter yderligere oplysninger og foretager en konkret vurdering af spørgsmålene om fritagelse og fristforlængelse.

Klageadgang

Afgørelsen er truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 1 jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 5 jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.

Lignende afgørelser