Udvidelse af fjernvarmeområde på bekostning af naturgasforsyning i Munkebo

Vurdering af projektets lovlighed

Energiklagenævnet tiltrådte kommunens skøn om, at projektet var samfundsøkonomisk fordelagtigt, hvilket er en forudsætning for at kunne ændre områdeafgrænsningen i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 2. Vedrørende kravet om, at klagers økonomi ikke må forrykkes væsentligt, lagde nævnet vægt på, at det årlige tab på 400.000 kr. udgjorde ca. 0,3 % af klagers egen årlige omsætning. Dette blev ikke anset for at være en væsentlig forrykkelse, der kunne forhindre et samfundsøkonomisk fordelagtigt projekt. Nævnet bemærkede, at en generel nedgang i klagers omsætning ikke kunne tillægges betydning i vurderingen af det konkrete projekt.

Nævnet afviste desuden klagers argument om, at Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 19 forhindrede projektet. Bestemmelsen har til formål at sikre, at blokvarmecentraler tilsluttes en kollektiv forsyning frem for en individuel, og den er ikke til hinder for at skifte fra én type kollektiv forsyning (naturgas) til en anden (fjernvarme). Da betingelserne for godkendelse var opfyldt, blev kommunens afgørelse stadfæstet.

Energiklagenævnet frifundet i en sag anlagt af Maribo Varmeværk

Energiklagenævnet traf den 4. februar 2022 afgørelse i sag om klage over Lolland Kommunes afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af Maribo Varmeværks projekt-godkendelse af træpillekedel og træfliskedel mv

Klagerens synspunkter

NGF Nature Energy Distribution A/S fremførte flere synspunkter i sin klage:

• Forkert retsgrundlag: Klageren mente, at projektet burde være behandlet efter Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 8 (bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014), da det opdaterede projektforslag af 22. december 2014 udgjorde en ny ansøgning. Dette ville have medført krav om økonomisk kompensation til klageren.
• Utilstrækkeligt samfundsøkonomisk overskud: Klageren anførte, at et overskud på kun 230.000 kr. over 20 år ikke opfyldte kravet om et robust og væsentligt samfundsøkonomisk overskud, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 6 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 2.
• Manglende følsomhedsanalyser: Der var ikke gennemført tilstrækkelige følsomhedsanalyser for at vurdere projektets robusthed over for ændringer i centrale forudsætninger.
• Ukorrekte beregningsforudsætninger: Klageren påpegede flere fejl i de samfundsøkonomiske beregninger, herunder:
  • Urealistisk varmebehov for olieopvarmede bygninger.
  • Ukorrekt varmevirkningsgrad for Fynsværket.
  • For lav pris for fjernvarmeinstallationer og for lave omkostninger til drift og vedligehold.
  • Urealistisk udskiftningshastighed for naturgaskedler.
• Sagsbehandlingsfejl: Klageren gjorde gældende, at kommunen havde begået partshøringsfejl ved ikke at høre klageren over nye, væsentlige oplysninger. Desuden var afgørelsen mangelfuldt begrundet, da den ikke henviste til de anvendte retsregler og ikke klart angav det samfundsøkonomiske overskud, jf. Forvaltningsloven § 24.

Kerteminde Kommunes bemærkninger

Kerteminde Kommune fastholdt, at det opdaterede projektforslag var en ændring af det oprindelige projekt og derfor skulle behandles efter den ældre bekendtgørelse. Kommunen argumenterede for, at ændringen af områdeafgrænsningen ikke væsentligt forrykkede klagerens økonomiske forhold. Kommunen mente desuden, at de anvendte forudsætninger i beregningerne var konservativt valgte og til fordel for referencescenariet, hvilket gjorde projektet samfundsøkonomisk robust. Kommunen erkendte en begrundelsesmangel i afgørelsen, men mente, at den ikke var væsentlig nok til at ugyldiggøre afgørelsen.