Energiklagenævnets afgørelse om fjernvarmeforsyning i Munkebo ophæves

NGF Nature Energy Distribution A/S (klager) indgav den 7. april 2015 en klage over Kerteminde Kommunes afgørelse af 9. marts 2015. Afgørelsen godkendte Kerteminde Forsyning – Varme A/S’s projektforslag om fjernvarmeforsyning af boligområderne Mosekrogen, Mosevangen, Toften m.v. i Munkebo.

Kerteminde Forsyning – Varme A/S ansøgte oprindeligt den 28. februar 2013 om godkendelse af et projektforslag for konvertering fra naturgas til fjernvarme i flere boligområder. Dette projekt omfattede 715 ejendomme med et anslået varmebehov på 13.682 MWh, og det var forudsat, at 100 % af varmebehovet ville være dækket af fjernvarme efter fire år. Kommunen vurderede dog, at tilslutningsgraden var urealistisk og foreslog en tilslutningsgrad på 50 % efter fire år.

Opdateret projektforslag og kommunens godkendelse

Et opdateret projektforslag blev udarbejdet den 22. december 2014, hvor projektområdet blev opdelt i to delområder. Det opdaterede forslag beregnede en samfundsøkonomisk fordel på 2.947.000 kr. over 20 år for boligområderne i Munkebo, mens der ikke var en fordel for områderne uden for Munkebo. Kerteminde Kommune godkendte projektforslaget for områderne i Munkebo, der omfattede 608 boliger, uden tilslutningspligt. Kommunen anvendte Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 34, stk. 3 (bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012), da den oprindelige ansøgning var indgivet før 20. april 2013. Den samfundsøkonomiske fordel blev dog reduceret til ca. 230.000 kr. efter korrektion for det faktiske nettovarmebehov.

Klagerens synspunkter

NGF Nature Energy Distribution A/S fremførte flere synspunkter i sin klage:

• Forkert retsgrundlag: Klageren mente, at projektet burde være behandlet efter Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 8 (bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014), da det opdaterede projektforslag af 22. december 2014 udgjorde en ny ansøgning. Dette ville have medført krav om økonomisk kompensation til klageren.
• Utilstrækkeligt samfundsøkonomisk overskud: Klageren anførte, at et overskud på kun 230.000 kr. over 20 år ikke opfyldte kravet om et robust og væsentligt samfundsøkonomisk overskud, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 6 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 2.
• Manglende følsomhedsanalyser: Der var ikke gennemført tilstrækkelige følsomhedsanalyser for at vurdere projektets robusthed over for ændringer i centrale forudsætninger.
• Ukorrekte beregningsforudsætninger: Klageren påpegede flere fejl i de samfundsøkonomiske beregninger, herunder:
  • Urealistisk varmebehov for olieopvarmede bygninger.
  • Ukorrekt varmevirkningsgrad for Fynsværket.
  • For lav pris for fjernvarmeinstallationer og for lave omkostninger til drift og vedligehold.
  • Urealistisk udskiftningshastighed for naturgaskedler.
• Sagsbehandlingsfejl: Klageren gjorde gældende, at kommunen havde begået partshøringsfejl ved ikke at høre klageren over nye, væsentlige oplysninger. Desuden var afgørelsen mangelfuldt begrundet, da den ikke henviste til de anvendte retsregler og ikke klart angav det samfundsøkonomiske overskud, jf. Forvaltningsloven § 24.

Kerteminde Kommunes bemærkninger

Kerteminde Kommune fastholdt, at det opdaterede projektforslag var en ændring af det oprindelige projekt og derfor skulle behandles efter den ældre bekendtgørelse. Kommunen argumenterede for, at ændringen af områdeafgrænsningen ikke væsentligt forrykkede klagerens økonomiske forhold. Kommunen mente desuden, at de anvendte forudsætninger i beregningerne var konservativt valgte og til fordel for referencescenariet, hvilket gjorde projektet samfundsøkonomisk robust. Kommunen erkendte en begrundelsesmangel i afgørelsen, men mente, at den ikke var væsentlig nok til at ugyldiggøre afgørelsen.

Energiklagenævnet ophævede Kerteminde Kommunes afgørelse af 9. marts 2015 om godkendelse af fjernvarmeforsyning af boligområder i Munkebo.

Nævnet vurderede sagen ud fra Varmeforsyningsloven § 4 og Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1, samt Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 6, Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 2, Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 24, og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 29 (bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012).

Projektets identitet

Energiklagenævnet fandt ikke tilstrækkelig anledning til at tilsidesætte Kerteminde Kommunes vurdering af, at der var tale om det samme projekt, og at bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012 derfor fandt anvendelse. Dette betød, at kravet om kompensation til naturgasdistributionsselskabet, som indført i bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014, ikke var relevant i denne sag.

Mangelfuld begrundelse og vurdering af samfundsøkonomiske hensyn

Nævnet bemærkede, at Kerteminde Kommunes afgørelse led af begrundelsesmangler i henhold til Forvaltningsloven § 24, da hovedhensynene for de samfundsøkonomiske vurderinger ikke var angivet. Energiklagenævnet var desuden enig med klageren i, at Kerteminde Kommune havde misforstået Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 2. Kommunen havde ikke foretaget en korrekt vurdering af, om samfundsøkonomiske hensyn talte imod at opretholde områdeafgrænsningen, og om ændringen kunne ske uden væsentligt at forrykke de berørte forsyningsselskabers økonomiske forhold. Kommunen havde ikke indhentet tilstrækkelige oplysninger om klagerens økonomi til at foretage denne vurdering.

Det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt

Energiklagenævnet lagde til grund, at projektforslaget havde et beskedent samfundsøkonomisk overskud på ca. 230.000 kr. i nutidsværdi over 20 år. Nævnet fandt, at Kerteminde Kommune næppe havde tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, at samfundsøkonomiske forhold for dette område talte imod at opretholde den eksisterende områdeafgrænsning.

Konklusion

Den klart mangelfulde begrundelse i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 2 og projektets beskedne samfundsøkonomiske overskud førte til, at godkendelsen af projektet ikke kunne tiltrædes. Energiklagenævnet fandt ikke anledning til at tage stilling til klagerens øvrige indsigelser.