Afgørelse om forældelse af krav på ulykkesforsikring efter overfald

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod Gjensidige Forsikring vedrørende afvisning af et krav om erstatning under en ulykkesforsikring. Tvisten drejer sig primært om, hvorvidt kravet er forældet.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 2. marts 2019 blev forsikringstageren overfaldet på en café, hvor han slog hovedet mod en stol og pådrog sig hjernerystelse. En politirapport blev udfærdiget den 5. marts 2019, som bekræftede hændelsen og nævnte hovedpine, nakkesmerter og koncentrationsproblemer med en usikker prognose for varige mén.

Forsikringstageren kontaktede først sin læge den 1. juni 2021, over to år efter hændelsen, og anmeldte skaden til forsikringsselskabet den 8. februar 2024, næsten fem år efter overfaldet. Han blev tilkendt førtidspension pr. 1. marts 2024.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren kræver erstatning i henhold til sin ulykkesforsikring.

Klagerens argumenter: Han anfører, at symptomerne umiddelbart efter overfaldet syntes at ville forsvinde, men forværredes over tid, hvilket førte til sygemelding og senere førtidspension. Han forklarer den sene anmeldelse med manglende overblik over sin sag og først efter at have fået rådgivning fra Hjernerystelsesforeningen. Han mente ikke at have vidst, hvordan han skulle fastholde sine krav på daværende tidspunkt.

Selskabets påstand: Selskabet har afvist kravet med henvisning til, at det er forældet.

Selskabets argumenter: Selskabet henviser til de almindelige forældelsesregler for anmeldelse af personskader, som fastsætter en forældelsesfrist på tre år fra det tidligste tidspunkt, hvor skaden viste sig på en sådan måde, at forsikringstageren havde rimelig anledning til at anmelde den. Selskabet argumenterer, at forsikringstageren allerede på skadedagen eller senest ved politiattesten af 18. marts 2019 var klar over, at han havde fået en skade. Desuden påpeger selskabet, at det første lægenotat først er dateret 31. maj 2021, hvilket indikerer manglende dokumentation for umiddelbare strakssymptomer.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af at dække den anmeldte ulykke.

Nævnet lægger vægt på, at et krav på forsikringsdækning forældes 3 år efter det tidligste tidspunkt, hvor klageren kunne fremsætte et krav om forsikringsdækning over for forsikringen. Dette følger af Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 1 og Forældelsesloven § 2 og Forældelsesloven § 3. Efter nævnets praksis er dette tidspunktet, hvor skaden har vist sig på en sådan måde, at klageren har haft rimelig anledning til at anmelde kravet til selskabet.

Nævnet vurderer, at den 3-årige forældelsesfrist som udgangspunkt må regnes fra den 2. marts 2019, hvor klageren slog hovedet. I hvert fald kan fristen regnes fra politiattesten af 18. marts 2019. Politiattesten dokumenterer, at klageren efter overfaldet havde hovedpine, nakkesmerter og koncentrationsproblemer, og at prognosen for varige mén var usikker. Dette indikerer, at klageren allerede på dette tidspunkt havde rimelig anledning til at anmelde skaden. Lægejournalen bekræfter desuden, at klageren siden ulykken har oplevet vedvarende gener, herunder hovedpine og koncentrationsforstyrrelser.

Da klageren først anmeldte ulykken til selskabet den 8. februar 2024, var kravet forældet forud for denne anmeldelse. Klageren får derfor ikke medhold.