Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen omhandler en forsikringstagerafgørelse fra Ankenævnet for Forsikring vedrørende krav om dækning for tab af erhvervsevne som følge af en funktionel lidelse (BDS) og tilkendelse af fleksjob.
Klageren, der har en videregående uddannelse, arbejdede fuld tid indtil januar 2020, hvor hun blev delvist sygemeldt grundet symptomer som ekstrem træthed og synkebesvær. Arbejdstiden blev gradvist reduceret til 12-14 timer ugentligt. Efter påbud fra arbejdspladsen øgede hun arbejdstiden til 25 timer ugentligt fra december 2021 for at undgå fyring. I marts 2022 blev hun diagnosticeret med BDS multiorgan. Fra juli 2022 blev hun igen delvist sygemeldt, nu til 16 timer ugentligt, og startede et behandlingsforløb. I november 2023 blev hun tilkendt et fastholdelsesfleksjob på 16 timer ugentligt med en effektivitetsgrad på 87%.
Klagerens påstand: Klageren ønsker, at Velliv betragter hele forløbet fra januar 2020 som én samlet skade og anerkender fastholdelsesfleksjobbet som det maksimale, hun kan yde, hvilket skal berettige til præmiefritagelse og udbetaling af tab af erhvervsevne. Klageren argumenterer, at den tvungne optrapning af arbejdstid til 25 timer var for at undgå fyring, og at lægefaglige vurderinger støtter, at hendes erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, og at hun ikke kan arbejde mere end 16 timer ugentligt.
Selskabets påstand: Velliv fastholder, at klagerens generelle erhvervsevne ikke er dokumenteret nedsat med mindst halvdelen. Selskabet anser de to sygemeldingsperioder (2020 og 2022) som separate forsikringsbegivenheder, da klageren i mellemtiden arbejdede mere end halv tid (25 timer ugentligt). Ifølge forsikringsbetingelserne § 1 og forsikringsbetingelserne § 3 vurderes erhvervsevnen ud fra helbredsmæssige og økonomiske forhold, og selskabet mener ikke, at kommunens tilkendelse af fleksjob er afgørende for forsikringens vurdering af generel erhvervsevne. Selskabets rådgivende lægekonsulent har vurderet, at der ikke er tilstrækkelig helbredsmæssig dokumentation for en tilstand, der er uforenelig med, at klageren kan arbejde mere end halvdelen i et job med skånehensyn. Selskabet har også nævnt forsikringsbetingelserne § 7 om tabs-begrænsningspligt, men har ikke anvendt den i sagen.
Selskabet, Velliv, Pension og Livsforsikring A/S, skal anerkende, at klagerens generelle erhvervsevne er nedsat med halvdelen efter pr. 23/11 2023. Selskabet skal genoptage sagsbehandlingen og skal yde dækning i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Allerede forfaldne ydelser forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24. Klagegebyret tilbagebetales.
Nævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere, at selskabet pr. 23/11 2023 overgik til en vurdering af klagerens generelle erhvervsevne, idet klagerens tilstand på det tidspunkt har stabiliseret sig i en sådan grad, at der kan foretages en vurdering af, om klageren har et længerevarende erhvervsevnetab.
Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren på dette tidspunkt har været i et omfattende udrednings- og behandlingsforløb, at egen læge og kommunen vurderede, at der ikke var yderligere behandlingsmuligheder, og at klageren var tilkendt fastholdelsesfleksjob.
Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klagerens generelle erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen pr. 23/11 2023.
Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren lider af BDS, og at hun har gener i form af træthed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, svimmelhed, muskelsmerter, maveproblemer, samt synke- og spisebesvær, der har medført et stort vægttab.
Nævnet har også lagt vægt på, at klageren er grundigt udredt, og at egen læge har oplyst, at klageren forgæves har forsøgt at øge arbejdstiden til 18 timer. Egen læge og klinik for funktionelle lidelser har vurderet, at timetallet på 16 timer er i overkanten af, hvad klageren kan klare.
Nævnet har også lagt vægt på, at klageren er ansat i et fastholdelsesfleksjob hos en virksomhed, hvor hun har arbejdet i mere end 10 år, og hvor hun i overvejende grad kan arbejde hjemmefra. Klinik for funktionelle lidelser har oplyst, at det er vigtigt, at klageren arbejder et sted, som hun kender, og det er nævnets vurdering, at det ikke er sandsynligt, at klageren vil være i stand til at øge sin arbejdstid i en anden (og mindre krævende) stilling hos en anden arbejdsgiver.
Nævnet har henset til, at klageren har en videregående uddannelse, og at hendes dækningsberettigende løn ifølge selskabet udgør 540.904,19 kr. Det følger af forsikringsbetingelserne, at ved vurderingen af, hvor meget klageren kan tjene, indgår klagerens helbredstilstand, tidligere beskæftigelse og uddannelse. På den baggrund kan klageren ikke med rimelighed sammenlignes med personer, som eksempelvis udfører manuelt arbejde eller ufaglærte jobs. Nævnet henviser til sagerne 93795, 93914, 94278 og 94715.
Det, som selskabet i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.

Klageren, født i 1964, klagede over Bankpensions afvisning af at udbetale livsvarig invalidepension og kapitalpension ved invaliditet. Klageren havde været udsat for otte bankrøverier i sin tid som bankassistent, hvilket kulminerede i 2009 og medførte psykiske gener. Hun blev deltidssygemeldt i 2011 og visiteret til fleksjob i 2012.
Klageren anførte, at hendes erhvervsevne var nedsat med mere end halvdelen, når man tog hensyn til de skånehensyn, der var nødvendige i hendes fleksjob.
Bankpension afviste kravet med henvisning til, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, og at tilkendelsen af fleksjob ikke indikerer et tilsvarende erhvervsevnetab. Selskabet henviste til, at vurderingen af erhvervsevnen beror på en lægefaglig bedømmelse.
Nogle tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne, kan alligevel få erstatning for tab af erhvervsevne efter to domme fra Højesteret. Erstatningen forudsætter, at du opfylder kriterierne nedenfor, og at du søger om genoptagelse.
Den 17. januar 2025 afsagde Højesteret dom i en sag om en fleksjobber, der som følge af en arbejdsskade havde et indtægtstab på lidt under 10 %.
Sagen indeholdt lægeattester, speciallægeerklæringer, kommunale oplysninger og en psykologerklæring, der beskrev klagerens posttraumatiske stresssyndrom og de nødvendige skånehensyn. Kommunens ressourceprofil vurderede, at klageren havde mange arbejdsmæssige ressourcer, men at hendes begrænsninger var relateret til hendes helbredssituation. En psykologerklæring understregede vigtigheden af ro og stabilitet i arbejdet for at nedbringe klagerens høje stressniveau.
Selskabet forelagde sagen for Videncenter for Helbred & Forsikring, som vurderede, at klagerens funktionsevne ikke var nedsat med 50 % af helbredsmæssige årsager.

Sagen omhandler en forsikringstagers tvist med **Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab** vedrørende anerkendelse a...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over PFA Pensions afslag på udbetaling af erhvervsevnetabsydelser og præmiefritagelse til forsi...
Læs mere