Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Energiklagenævnet modtog en klage fra en borger over Energistyrelsens afgørelse af 6. maj 2008, som gav E.ON Sverige AB tilladelse til at etablere elproduktionsanlægget Rødsand II samt et internt ledningsnet. Tilladelsen blev givet i henhold til elforsyningsloven § 16, stk. 1.
Klageren udtrykte stærk modstand mod projektet og dets placering, som blev beskrevet som en "total galimatias" og "fuldstændig katastrofal" grundet dens omfang og nærhed til sårbare kystnære områder. Klageren fremhævede, at VVM-redegørelsen, udarbejdet af energiselskabet selv, var mangelfuld og biased. Der blev draget paralleller til tidligere "hovsa-løsninger" som udretningen af Skjern Å.
Klageren argumenterede for, at vindmølleparker burde placeres jævnt fordelt i hele landet, langt til havs, og ikke koncentreres i befolkningsmæssigt svage egne. Placeringen tæt på EU-Ramsar-, habitat- og fuglebeskyttede områder som Hyllekrog/Rødsand og i et tæt besejlet område blev anset for uforståelig. Desuden blev der klaget over lysafmærkning, blinkende projektørlys og støj fra de eksisterende møller, samt forventede gener fra Rødsand II, som ville spolere havudsigt, rekreative oplevelser og naturlyde, og dermed forringe ejendommens herlighedsværdi.
Klageren uddybede sin klageberettigelse ved at anføre, at vedkommende havde udsigt til de eksisterende 72 møller og led under støj fra disse. Placeringen af Rødsand II tæt på Hyllekrog, familiens foretrukne strand i 40 år, ville ødelægge rekreative oplevelser. Klageren mente, at området burde udlægges til nationalpark og var bosat i området i forvisning om dets fredning under EU-direktiver.
E.ON, repræsenteret af advokatfirma Bech Bruun, fremsatte bemærkninger til spørgsmålet om klageberettigelse. E.ON henviste til elforsyningsloven § 89 og elforsyningsloven § 89 a, som fastslår, at kun parter med en "væsentlig og individuel interesse" i afgørelsen er klageberettigede, udover visse foreninger. E.ON argumenterede for, at generelle, rekreative, naturmæssige og miljømæssige forhold ikke alene kunne begrunde klageret, og at ingen af de mange klagere havde dokumenteret en særlig påvirkning.
Energiklagenævnet fastslog, at betingelserne for at klage var en "væsentlig og individuel interesse" i afgørelsen, jf. elforsyningsloven § 89 og elforsyningsloven § 89 a, stk. 1. Disse begreber skulle forstås i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler, hvor en moralsk eller generel interesse ikke er tilstrækkelig. Energistyrelsens afgørelse var omfattet af , da den krævede en VVM-vurdering i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af virkninger på miljøet af elproduktionsanlæg på havet.
Nævnet anerkendte, at opførelsen af havvindmølleparken ville påvirke udsigten og potentielt øge støjen for beboere og rekreative brugere. Dog fandt nævnet, at generne – især påvirkningen af udsigten og lysafmærkningen – i al væsentlighed ville være de samme for alle, der havde udsigt til møllerne. Det forhold, at en person boede tættere på kysten, gjorde ikke i sig selv personen særligt berørt. Da havvindmølleparken skulle opføres 1,7 km fra Hyllekrog og 13 km fra Nysted, ville påvirkningen have samme betydning for en stor og svært identificerbar mængde personer. Energiklagenævnet fandt derfor, at klageren ikke var særligt berørt i forhold til andre beboere eller brugere af området.
Energiklagenævnet afviste klagen af 4. juni 2008 på grund af manglende klageberettigelse.
Nævnet fandt, at klageren ikke havde en "væsentlig og individuel interesse" i Energistyrelsens afgørelse af 6. maj 2008, som krævet i elforsyningsloven § 89 og elforsyningsloven § 89 a, stk. 1. De påvirkninger, som klageren anførte – såsom ændret udsigt, lysgener og støj – blev vurderet til at være generelle for alle beboere og brugere af området med udsigt til havvindmølleparken. Klagerens nærhed til kysten blev ikke anset for at medføre en særlig berøring i forhold til andre.
Klageren fik mulighed for at anmode om genoptagelse af sagen, hvis der fremkom nye oplysninger vedrørende klageberettigelsen. Energiklagenævnet bemærkede desuden, at Danmarks Naturfredningsforening havde indgivet en klage over samme afgørelse og var klageberettiget i medfør af elforsyningsloven § 89 a, stk. 2. Energistyrelsens afgørelse af 6. maj 2008 ville derfor blive prøvet af Energiklagenævnet på baggrund af denne klage.
Afgørelsen blev truffet af Energiklagenævnets formand på vegne af nævnet efter Bekendtgørelse om forretningsorden for Energiklagenævnet § 6, stk. 1. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål til prøvelse af afgørelsen ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse, jf. elforsyningsloven § 89, stk. 5.
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
En advokat anmodede på vegne af sine klienter Energiklagenævnet om at genoptage en afgørelse fra 30. juli 2008. I denne afgørelse havde nævnet afvist klienternes klage over Energistyrelsens tilladelse til etablering af havvindmølleparken Rødsand II. Afvisningen skete med den begrundelse, at klagerne manglede den fornødne klageberettigelse.
Energiklagenævnet havde oprindeligt vurderet, at klagerne ikke opfyldte kravet om at have en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald, som det kræves i Elforsyningsloven § 89 og § 89 a, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at generne fra havvindmølleparken, såsom visuel påvirkning af horisonten og lysafmærkning, ville være ens for alle med udsigt til møllerne. Påvirkningen blev anset for at berøre en stor og svært afgrænselig kreds af personer, og ingen enkeltklager blev anset for at være særligt berørt i forhold til andre.
Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens tilladelser til to havvindmølleparker, hvilket betyder, at etableringen af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt kan fortsætte som planlagt.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Til støtte for anmodningen om genoptagelse fremførte advokaten, at klienternes bolig var unikt berørt af projektet. Argumenterne var blandt andet:
En klager indgav den 21. november 2008 en klage til Energiklagenævnet over Energistyrelsens afgørelse af 18. november 20...
Læs mereSagen omhandler klager over Energistyrelsens afgørelser vedrørende etablering af Mejlflak Havvindmøllepark i Århus Bugt....
Læs mereLovforslag om ændring af havmiljøloven: Forbud mod scrubbervand, nye regler for klapning, CO2-lagring og marin geoengineering
