Ankenævnets Afgørelse: Dækning af Skimmelsvamp og Fugt i Tagudhæng under Ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en klage over Betri Tryggings afslag på dækning under en ejerskifteforsikring vedrørende skimmelsvamp og fugt på ejendommens øversteloft, angiveligt forårsaget af et forkert udført tagudhæng.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren købte ejendommen i marts 2021 og konstaterede kort efter misfarvede krydsfinerplader på øversteloftet. Senere blev der fundet kraftig skimmelsvamp og høj luftfugtighed, hvilket ifølge klageren gjorde boligen ubeboelig. En byggemester bekræftede, at udhænget var forkert udført i henhold til færøske vejrforhold og almindelig byggeskik, hvilket førte til vandindtrængning. Klageren anmeldte skaden til forsikringsselskabet, som afviste kravet gentagne gange. Øversteloftet anvendes primært til opbevaring.

Klageren har desuden oplyst, at der i 2010 blev foretaget omfattende reparationer på loftet og udhænget af den tidligere ejer, herunder udskiftning af rådne lægter, reparation af dampspærre og ny isolering. Klageren hævder, at disse reparationer ikke løste det underliggende problem med udhængets konstruktion.

Klagerens hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens krav om erstatning for udbedring af udhænget og rensning af tagrummet bygger på forsikringsbetingelserne:

• Punkt 13.01: Dækker skade eller risiko for skade, der var til stede ved overtagelsen, og som konstateres og anmeldes i forsikringstiden.
• Punkt 30.01: Dækker udbedring af aktuelle skader og fysiske forhold, der medfører nærliggende risiko for skade.
• Punkt 30.02: Definerer "skade" som brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelse, ødelæggelse eller andre fysiske omstændigheder, der væsentligt forringer bygningens værdi eller anvendelse. Manglende bygningskomponenter kan også være en skade.
• Punkt 30.03: Definerer "nærtstående fare" som en skade, der erfaringsmæssigt vil udvikle sig, hvis ikke forebyggende foranstaltninger iværksættes.

Klageren anførte, at skimmelsvampen og råd i stern var en direkte følge af det forkert udførte udhæng, og at forholdene var til stede ved overtagelsen, da der ikke var foretaget ændringer siden. Klageren fremlagde Mycometer Fungi prøver, der viste voldsom svampevækst, og henviste til SBI-anvisninger, der fraråder brug af rum under lofter med omfattende skimmelsvamp. Klageren har efterfølgende selv udført udbedringer for at standse vandindtrængningen, hvilket har reduceret luftfugtigheden til under 75% RF.

Forsikringsselskabets hovedpåstande og centrale argumenter

Forsikringsselskabet afviste dækning med den begrundelse, at der ikke var konstateret en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko for skade. Selskabet anførte, at taksator ved besigtigelsen i november 2022 ikke fandt tegn på forrådnelse eller ødelæggelse af tømmerkonstruktionerne. Selskabet mente, at udhængets konstruktion var i overensstemmelse med gængs byggemetode i 1993, hvor huset blev bygget, og at der ikke var gældende byggelovgivning på Færøerne før 2017. Selskabet påpegede, at klagerens indhentede udtalelser var ensidige, og at de foreliggende overfladetests for skimmelsvamp var foretaget to år efter overtagelsen og ikke var tilstrækkelige til at bevise ubeboelighed, da der ikke var udført luftprøver. Selskabet fastholdt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for en dækningsberettiget skade. Selskabet anså de tidligere reparationer i 2010 for irrelevante, da de vedrørte almindelig vedligeholdelse og ikke den originale konstruktion af udhænget.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet for Forsikring finder, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet forelå forhold ved tagudhænget eller øversteloftet, der udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet bemærker, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger en dækningsberettigende skade. Det er ikke i sig selv tilstrækkeligt, at der påvises håndværksmæssige mangler eller uhensigtsmæssigheder ved udførelsen af en bygningsdel; afgørende er, om forsikringens skadebegreb er opfyldt.

Ved anmeldelse af skimmelsvamp på en ejerskifteforsikring er det en betingelse for dækning, at skimmelsvampen enten:

1. Udgør en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag på bygningen, som medfører opfugtning/skimmeldannelse i et omfang, der er usædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, sammenlignet med tilsvarende bygningskonstruktioner uden den dækningsberettigede skadeårsag, eller
2. Er et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Nævnet har lagt vægt på, at selskabets taksator vurderede udhænget som en "ganske normal konstruktion" for en 29 år gammel bygning, og at der ikke var konstateret nærliggende fare for skade ved overtagelsen. Hvad angår skimmelsvampen på loftet, er det ikke godtgjort, at der forelå en dækningsberettiget skadeårsag, hvorfor den konstaterede skimmelsvamp ikke kan dækkes som en følgeskade. Klageren har heller ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet forekom skimmelsvamp i beboelsesrummene i et omfang, der udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet bemærker, at klageren ikke har fremlagt en sagkyndig rapport om indeklimabelastningen i ejendommens beboelsesdel som følge af skimmelsvamp. De overfladetests, klageren har foretaget, er udført ca. to år efter overtagelsestidspunktet og kun på øverste loft. Taksatorens fotografier fra besigtigelsen viste ingen skimmelsvamp af væsentlig betydning, råd eller lignende på øverste loft, ligesom der ikke ses fejl ved konstruktionen af tagudhænget. Klagerens øvrige anbringender, herunder udtalelser fra klagerens sagkyndige, fører ikke til et andet resultat.