Afvisning af dækning for løbesodsskade under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader i form af løbesod fra en skorsten.

Sagens baggrund

Klageren overtog ejendommen den 1. august 2020 og tegnede en 5-årig ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring A/S i medfør af Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Den 13. maj 2022 anmeldte klageren, at der løb sod ned ad væggene i stuen, køkkenet og badeværelset, hvilket havde forårsaget skade på gulve, lofter og vægge. Skaden blev opdaget løbende over de seneste syv måneder (2021-2022).

Tilstandsrapporten af 14. juli 2020 anmærkede skorstenen som K1 (mindre alvorlig skade) under punkt 1.16, litra A, med beskrivelsen: "Skorstenen er i tagrum med løbesod. Skorstenen har nedbrudte og udfaldne fuger."

Klagerens påstande og argumenter

Klageren ønsker, at ejerskifteforsikringen dækker udbedring af skaden. Klageren anfører, at skaden er så alvorlig, at den ikke burde være klassificeret som K1 i tilstandsrapporten, men snarere K2 eller K3. Klageren henviser til udtalelser fra en skorstensfejermester og en rådgivende ingeniør, som begge mener, at K1-anmærkningen ikke er retvisende, og at skaderne er undervurderet. Det anføres, at tilstandsrapporten ikke nævner tidligere løbesodsskader i de berørte rum, utætte fuger eller vandindtrængen i skorstenen.

Klageren argumenterer for, at løbesoden ikke er af kosmetisk karakter, men et tegn på alvorlige underliggende problemer, og at en korrekt K-klassificering ville have påvirket købsbeslutningen. Klageren har også henvist til, at sælger oplyste om en reparation af inddækningen for 12 år siden, hvilket burde have undret forsikringsselskabet.

Selskabets påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring A/S afviser dækning med henvisning til tilstandsrapportens anmærkning og klagerens manglende brug af skorstenen siden overtagelsen. Selskabet anfører, at klageren ikke har godtgjort, at skorstenen er "klart forkert beskrevet" i tilstandsrapporten, da anmærkningen af mørtelfugerne under punkt 1.16, litra A, omfatter både skorstenspiben og skorstensdelen i loftsrummet.

Selskabet påpeger desuden, at klageren ikke har iagttaget sin almindelige tabsbegrænsningspligt ved ikke at have udbedret K1-anmærkningen mere end to år efter overtagelsen. Selskabet bestrider også eksistensen af en "flækket skorstenskærne" uden fremlagt fotodokumentation eller bevis for, at skorstenen er udført med en isolerende kerne.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved skorstenen, der udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Dette er baseret på en samlet vurdering af sagens oplysninger og tilstandsrapporten.

Nævnet har lagt vægt på, at tilstandsrapporten af 14. juli 2020 beskriver skorstenen i tagrummet med løbesod og nedbrudte/udfaldne fuger, kategoriseret som en K1-anmærkning. Den blotte kategorisering som K1 kan ikke i sig selv begrunde, at forholdet omkring skorstenen er klart forkert beskrevet i tilstandsrapporten.

Det er også vægtlagt, at klageren overtog ejendommen den 1. august 2020 og først anmeldte forholdet den 13. maj 2022. De fremlagte rapporter fra klagerens rådgivende ingeniør og skorstensfejermesteren (dateret 13. marts 2023) godtgør efter nævnets vurdering ikke, at forholdet omkring skorstenen var klart forkert beskrevet i tilstandsrapporten.

Som følge heraf får klageren ikke medhold.