Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En boligkøber klagede den 2. august 2020 over en tilstandsrapport fra 11. juni 2019. Klageren mente, at rapporten var mangelfuld på flere punkter og krævede erstatning for udbedringsomkostninger.
Klagen omfattede oprindeligt syv forhold, hvoraf tre vedrørte el-installationer og blev afvist, og et blev forligt. De resterende punkter, som nævnet behandlede, var:
Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring, som ikke dækkede de pågældende forhold. Den bygningssagkyndige afviste erstatningsansvar.
Nævnet afviste at behandle klagerne vedrørende el-installationer, da disse falder uden for huseftersynsordningen og dermed nævnets kompetence, jf. Bekendtgørelse om disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige § 10, stk. 1. Der blev udmeldt syn og skøn for de resterende punkter for at vurdere de faktiske forhold og den bygningssagkyndiges arbejde.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt ikke den bygningssagkyndige erstatningsansvarlig for de påklagede forhold.
Skønsmanden vurderede, at manglende fuglegitre ved tagryg og støvsugermunding normalt ikke registreres i en tilstandsrapport. Nævnet tiltrådte denne vurdering og fandt, at den bygningssagkyndige ikke havde begået fejl, da der kun skal registreres forhold, som udgør en nærliggende risiko for skade.
Nævnet fastslog, at de fastmonterede betonbordplader var omfattet af huseftersynsordningen. Klager oplyste dog, at badeværelserne var meget tilkalkede ved overtagelsen. Idet skønsmanden anførte, at kalkaflejringer kunne have skjult skaderne, fandt nævnet det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at skaderne var synlige under den bygningssagkyndiges besigtigelse. Den bygningssagkyndige blev derfor ikke anset for erstatningsansvarlig.
Skønsmanden konstaterede hultlydende fliser og en defekt fuge, som indebar en risiko for fugtindtrængning. Forholdene burde have været vurderet med karakteren K3 i stedet for K1. Nævnet var enig i, at den bygningssagkyndige havde fejlbedømt karakteren. Udbedringsomkostningerne blev dog skønnet til 6.000 kr., hvilket faldt under nævnets mindstegrænse for erstatning på 5.000-8.000 kr., jf. . Derfor blev den bygningssagkyndige ikke pålagt erstatningspligt.
Klagerens anmodning om genoptagelse blev afvist, da der ikke var fremkommet nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af afgørelsen, jf. nævnets forretningsorden § 33. Klageren blev pålagt at betale omkostningerne til syn og skøn og fik ikke klagegebyret retur.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Klagerne havde tegnet en home Udvidet Køberforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afviste dækning for diverse skader på ejendommen. Klagen omfattede skævt gulv i stuen, revnedannelser i facaden, facade ude af lod og fejlfundering.
Kvaliteten af de sidste to års sagsbehandling skal undersøges – har forsikringsselskaberne udbetalt for lidt i erstatning? Eller har de udbetalt for meget?
Naturskaderådet har allerede modtaget over 1900 anmeldelser efter weekendens stormflod. Borgere opfordres til at dokumentere skader grundigt og overholde anmeldelsesfristen den 21. december 2023.
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (FRIDA) vedrørende dækning under en ejer...
Læs mereKlageren havde tegnet en ejerskifteforsikring uden ekstradækning hos Tryg Forsikring A/S i forbindelse med køb af en eje...
Læs mereForslag til Lov om Energiklagenævnet
