Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvindelig salgsansvarlig, der blev ansat i januar 2014 med ansvar for det danske marked. Virksomheden indgik i april 2016 en aftale med en ekstern handelsagent om salg af herreprodukter for at øge fokus på dette område. Den 15. april 2016 orienterede medarbejderen virksomheden om, at hun var gravid med termin i december samme år.
Kort efter denne meddelelse, den 31. maj 2016, opsagde virksomhedens salgsdirektør sin stilling. Dagen efter, den 1. juni 2016, blev den gravide medarbejder afskediget med henvisning til en omstrukturering, hvor hendes stilling ville blive nedlagt og lagt sammen med salgsdirektørstillingen. Virksomheden ansatte efterfølgende handelsagenten som ny salgsdirektør med ansvar for det samlede salg.
Klageren gjorde gældende, at der var en direkte tidsmæssig sammenhæng mellem hendes graviditetsmeddelelse og afskedigelsen. Hun påpegede, at:
Indklagede afviste diskrimination og anførte i stedet økonomiske og strategiske årsager:
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven § 9.
Da afskedigelsen fandt sted under klagerens graviditet, fandt reglen om omvendt bevisbyrde anvendelse i medfør af Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4. Det påhvilede derfor arbejdsgiveren at bevise, at graviditeten ikke havde spillet nogen rolle for beslutningen om afskedigelse.
Nævnet lagde vægt på følgende forhold:
Klageren blev tilkendt en godtgørelse svarende til ni måneders løn, hvilket blev vurderet som passende under hensyn til ansættelsens varighed og sagens omstændigheder jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 2.
| Kategori | Beløb | Begrundelse |
|---|---|---|
| Godtgørelse | 295.000 kr. | Svarende til 9 måneders løn |
| Renter | Procesrente | Fra klagens modtagelse (8. juli 2016) |

En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.



En kvindelig agent, der varetog salgsaktiviteter i Norge for en dansk brillevirksomhed, indbragte en klage efter at have fået meddelelse om, at hendes kontrakt ikke ville blive forlænget. Sagen fokuserer på, om ophøret af samarbejdet var begrundet i klagers graviditet, samt om klager juridisk set skulle betragtes som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.
Klager blev i efteråret 2010 tilknyttet virksomheden som agent på det norske marked. Formelt blev der indgået en agentkontrakt, hvor klager blev betegnet som en "selvstændig formidler". Hendes opgaver omfattede opsøgende salg, kundepleje og deltagelse i messer. Kontrakten indeholdt specifikke budgetmål, krav om ugentlige salgsrapporter og et forbud mod at sælge konkurrerende produkter.
Nyt studie viser øget risiko for abort blandt gravide kvinder i jobs med høje følelsesmæssige krav eller risiko for fysisk vold på arbejdspladsen.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
I februar 2011, under en forretningsrejse til New York, oplyste klager virksomhedens CEO om sin graviditet. Ifølge klager reagerede CEO'en med chok, og stemningen i samarbejdet ændrede sig efterfølgende markant. Klager oplevede, at kontakten blev minimeret, og at hendes indsats blev mødt med kritik, til trods for at hun tidligere havde modtaget stor ros for sine salgsresultater.
I maj 2011 fik klager besked om, at hendes kontrakt ikke ville blive forlænget efter juni 2011. Virksomheden begrundede dette med en større strategisk omstrukturering, hvor man ønskede at satse på BRIK-landene, herunder Kina. Da CEO'en fremover skulle fokusere på det kinesiske marked, hævdede virksomheden, at der var behov for at ansætte en person med bredere administrative kompetencer til at overtage det samlede ansvar for Norge, hvilket man ikke mente, klager kunne varetage.
| Part | Centrale argumenter |
|---|---|
| Klager | Reelt lønmodtagerforhold grundet instruktionsbeføjelse, kontrol og eksklusivitet. Opsigelsen skyldtes graviditet. |
| Indklagede | Klager var selvstændig agent (fakturering, ingen A-skat, bar selv driftsrisiko). Ophør skyldtes saglig omstrukturering. |

Sagen omhandler en mandlig divisionschef, der blev ansat i 1998 og fra 2013 fungerede som leder for to forretningsenhede...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig produktkonsulent, uddannet klinisk diætist, der blev ansat i virksomheden i april 2011. Kla...
Læs mere