Lovlig udelukkelse af mand fra mødregruppe for sårbare grønlandske kvinder

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling. Selvom klageren ved afslaget var blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af køn jf. Ligestillingsloven § 2, fandt nævnet, at denne forskelsbehandling var sagligt begrundet.

Rettens begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet lagde vægt på undtagelsesbestemmelsen i Ligestillingsloven § 3a, som tillader forskelsbehandling, hvis det er begrundet i et legitimt mål, og midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige.

• Legitimt mål: Nævnet vurderede, at ønsket om at skabe tryghed og fortrolighed for sårbare mødre, så de kan dele intime erfaringer, udgør et legitimt formål. Dette understøttes af betragtning 16 i Rådets direktiv 2004/113, hvor hensyn til blufærdighed og privatliv nævnes som legitime mål.
• Proportionalitet: Det blev vurderet, at det var både hensigtsmæssigt og nødvendigt at forbeholde gruppen for kvinder for at opnå den ønskede fortrolighed i den specifikke kontekst.

Nævnet fandt på den baggrund, at foreningen havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var overtrådt, og klageren fik derfor ikke medhold i sit krav om godtgørelse.

Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

Klageren anførte, at hans hustru var forhindret i at deltage, og at han derfor ønskede at deltage på parrets vegne for at få viden om pension, da dette emne påvirker deres fællesøkonomi. Han betragtede udelukkelsen som kønsdiskriminerende og argumenterede for, at bankens efterfølgende tilbud om, at han kunne deltage som den eneste mand, ikke var reelt, da det ville stille ham i en forlegen situation.

Banken fremsatte følgende hovedpunkter i deres forsvar:

Klageren fastholdt, at banken burde have ændret indbydelsen til at være kønsneutral, da der var tilstrækkelig tid hertil efter hans henvendelse.