Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der driver engroshandel med frugt og grøntsager, hvor SKAT har forhøjet den udgående moms skønsmæssigt. Forhøjelsen skyldes mangler i virksomhedens regnskabsgrundlag og et konstateret negativt privatforbrug, som SKAT anså for urealistisk.
Virksomheden, [virksomhed1] v/[person1], startede i 1998. Ved en revisionsmæssig gennemgang anmodede SKAT om diverse materiale, men modtog kun delvist det udbedte. Specifikt manglede varelagerlister, kassekladder for 2008, formueopgørelser for 2007 og 2008, samt privatforbrugsopgørelse og specifikation heraf. Bogføringen viste, at alle modposteringer var foretaget på kassekontoen, uanset betalingsmåde, og der var ingen debitorer eller varekreditorer. Større varekøb var tilsyneladende betalt kontant. Årsregnskabet indeholdt forbehold om manglende afstemninger af kasse og bank. Bankkontoudtog viste udlandsbetalinger på 184.485,21 kr., månedlig husleje på ca. 6.000 kr. og udgifter til "[virksomhed3]" på ca. 2.000 kr. Klageren oplyste, at udlandsbetalingerne var pengeoverførsler til familie i Irak, indsamlet i Danmark.
SKAT forhøjede overskud af virksomhed skønsmæssigt med 473.460 kr. ekskl. moms og den udgående moms med 118.365 kr. for 2008. Forhøjelserne var baseret på:
| Post | Beløb (kr.) | Moms (kr.) | Beløb ekskl. moms (kr.) |
|---|---|---|---|
| Bankindsættelser fra [virksomhed4] (frugtordning) ikke bogført | 84.660 | 21.165 | 63.495 |
| Kassestrimmel nr. 484 (5. februar 2008) ikke bogført | 6.000 | 1.200 | 4.800 |
| Kassestrimler (21.-25. april 2008) ikke bogført | 30.000 | 6.000 | 24.000 |
| Skønnet omsætning på basis af privatforbrug | 450.000 | 90.000 | 360.000 |
| Total forhøjelse | 570.660 | 118.365 | 452.295 |
SKAT begrundede den skønsmæssige ansættelse med, at regnskabsgrundlaget ikke opfyldte kravene i bogføringsloven eller mindstekravsbekendtgørelsen, og henviste til Skattekontrolloven § 3, stk. 4, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3, Statsskatteloven § 4, Momsloven § 4, stk. 1, Momsloven § 27, stk. 1 og Opkrævningsloven § 5, stk. 2, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 1.
SKATs beregning af klagerens kontante privatforbrug viste et negativt beløb på -172.059 kr. før forhøjelser. Efter tillæg af de konstaterede manglende indtægter fra [virksomhed4] og kassestrimlerne, udgjorde det negative privatforbrug -30.234 kr. SKAT vurderede, at husstandens (6 personer) privatforbrugsbehov i 2008 skulle udgøre 420.000 kr., og forhøjede derfor privatforbruget yderligere med 360.000 kr. (ekskl. moms), hvilket resulterede i et kontant privatforbrug på 419.766 kr. efter forhøjelsen.
Klagerens repræsentant nedlagde principal påstand om, at momsansættelsen var ugyldig, da SKAT ikke havde begrundet skønnet tilstrækkeligt, hvilket stred mod Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. Subsidiært påstod repræsentanten, at momsen skulle nedsættes med 25.000 kr., da SKATs skøn over privatforbruget var for højt. Klageren anførte, at køb af en bil var finansieret af en erstatning for en totalskadet bil og derfor ikke skulle indgå som en udgift i privatforbrugsopgørelsen. Klageren bemærkede også, at juli måneds omsætning var lavere end resten af året på grund af ferie og større udsmidning af frugt og grønt.
SKAT fastholdt sin afgørelse og anførte, at et privatforbrug på 295.000 kr. (hvis klagerens påstand blev fulgt) ikke var realistisk, da faste udgifter som udlandsbetalinger, betalinger til en arabisk/islamisk forening og husleje alene udgjorde 279.741 kr., hvilket kun efterlod ca. 15.000 kr. til øvrige privatforbrugsposter for en husstand på 6 personer. SKAT afviste klagerens forklaring om bilkøbet, da den ikke var dokumenteret med oplysninger om erstatningsbeløb, udbetalingsdato eller den totalskadede bil. SKAT afviste også relevansen af klagerens bemærkninger om frugtsalg i juli, da den skønsmæssige forhøjelse ikke var baseret herpå.
Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst og momstilsvaret. Dette skyldtes, at virksomhedens regnskabsgrundlag var mangelfuldt og ikke opfyldte kravene i Momsloven § 55 samt Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Det var ubestridt, at der manglede løbende afstemninger af kasse og bank, samt at der ikke forelå varelagerlister, kassekladder, formueopgørelser og privatforbrugsopgørelser.
Landsskatteretten bemærkede, at skønsmæssige ansættelser normalt skal underbygges af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. Retten fandt det korrekt, at SKAT havde medtaget køb af bil som en udgiftspost i privatforbrugsopgørelsen, da klagerens forklaring om, at bilen var købt for en erstatning for en totalskadet bil, ikke var dokumenteret. Den beregnede negative privatforbrug på -172.059 kr. (før yderligere forhøjelser) blev anset for korrekt.
Med henvisning til de foreliggende bankkontoudtog, som viste betydelige udgifter til husleje, en arabisk/islamisk forening og især udlandsbetalinger på ca. 184.485 kr., fandt Landsskatteretten, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af privatforbruget med 360.000 kr. (og tilsvarende moms på 90.000 kr.) var berettiget. Dette resulterede i et kontant privatforbrug på 419.766 kr. efter forhøjelsen. Retten vurderede, at et restbeløb på ca. 140.000 kr. til dækning af almindelig husholdning for en husstand på 6 personer var rimeligt, når de faste udgifter var fratrukket.
Endvidere fandt Landsskatteretten, at SKAT havde overholdt garantiforskrifterne i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, idet SKAT havde henvist til hjemlen for forhøjelsen og begrundet skønnet ud fra de foreliggende oplysninger og en vurdering af privatforbrugsbehovet.
Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse om forhøjelse af den udgående moms.

Denne vejledning beskriver, hvilke oplysninger vandselskaber omfattet af §§ 6 og 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold(herefter vandsektorloven) skal indberette om deres økonomiske forhold, og hvordan indberetningen skal ske. Oplysningerne vil indgå i fastsættelsen af økonomiske rammer, som Vandsektortilsynet hvert år skal fastsætte i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen).



Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret for en enkeltmandsvirksomhed. SKAT havde forhøjet virksomhedens moms med 25.000 kr. for indkomståret 2008, da regnskabsgrundlaget blev anset for utilstrækkeligt.
Virksomhedens regnskabsmateriale manglede daglige kasseafstemninger og en kassekladde, hvorfor SKAT tilsidesatte det i henhold til Skattekontrolloven § 3, stk. 4. En efterfølgende privatforbrugsberegning for klageren og hendes ægtefælles husstand viste et negativt privatforbrug på -10.496 kr. for året. På baggrund af dette foretog SKAT en skønsmæssig forhøjelse af husstandens indkomst med 250.000 kr., hvilket resulterede i et samlet privatforbrug på 239.504 kr. Forhøjelsen blev fordelt ligeligt mellem ægtefællerne, og klagerens andel på 125.000 kr. blev anset som yderligere overskud i virksomheden, hvoraf 25.000 kr. udgjorde moms.
Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
Fælles EU-momsregler har siden 2021 gjort de danske virksomheders momsbetaling lettere og mindre byrdefuld. Det har samtidig styrket de danske virksomheders konkurrenceevne.
Klagerens repræsentant anerkendte regnskabsmanglerne, men mente, at SKATs forhøjelse var urimelig. Repræsentanten henviste til et privat budget udarbejdet af klageren, som viste et rådighedsbeløb på 41.751 kr. til private fornødenheder for året.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, da regnskabet var mangelfuldt, og SKATs skøn over privatforbruget ikke blev anset for urimeligt eller baseret på et forkert grundlag.

Sagen omhandler en virksomhedsejer, der blev pålagt en forhøjelse af sin momspligtige omsætning, efter at han blev stand...
Læs mere
Sagen vedrørte en klage over SKATs forhøjelse af momstilsvaret, som var baseret på en skønsmæssig ansættelse af indkomst...
Læs mere