Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsoverskud pga. negativt privatforbrug og bankindsætninger

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende SKATs skønsmæssige forhøjelse af en tøjforretnings afgiftstilsvar for perioderne 1. januar 2008 - 31. december 2008 og 1. januar 2009 - 28. februar 2009. Forhøjelsen var begrundet i negativt beregnet privatforbrug og uoverensstemmelser mellem regnskabsført omsætning og bankindsætninger.

Virksomheden, en tøjforretning drevet uden ansatte, lukkede den 28. februar 2009. SKATs gennemgang af regnskabsmaterialet afslørede negative beregnede privatforbrug for indehaveren i 2008 (-188.604 kr.) og 2009 (-49.319 kr.). Derudover var der ikke indsendt kontospecifikationer eller fakturabøger, og regnskabsmaterialet blev anset for uegnet til en korrekt opgørelse af indkomst og formue. SKAT tilsidesatte derfor regnskabsgrundlaget.

SKAT skønnede et passende årligt privatforbrug på omkring 100.000 kr. For 2008 forhøjede SKAT indkomsten skønsmæssigt med 289.000 kr., hvilket medførte en momsregulering på 57.800 kr. For 2009, hvor bankindsætningerne udgjorde 36.370 kr. mod en regnskabsført omsætning på 23.716 kr., forhøjede SKAT omsætningen skønsmæssigt til 50.000 kr., hvilket resulterede i en momsforhøjelse på 4.071 kr.

Virksomhedens repræsentant påstod principalt, at afgørelserne var ugyldige på grund af manglende begrundelse i henhold til Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. Subsidiært blev det påstået, at de skønsmæssige forhøjelser skulle nedsættes, da SKATs privatforbrugsberegninger var forkerte, og at forhøjelser skulle baseres på bankindsætninger frem for regnskabet. Indehaveren fremhævede sin sparsommelige livsstil og delte husleje. Repræsentanten anførte også, at oplysninger om varekreditorer og varelager i regnskabet var fejlagtige og ikke skulle indgå i privatforbrugsberegningen, hvis regnskabet var tilsidesat. Det blev desuden anført, at SKATs skøn skulle være realistisk og begrundet, og at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for de skønsmæssige forhøjelser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig. Dette skyldtes, at afgørelsen var ledsaget af en begrundelse, der henviste til de relevante retsregler, herunder Momsloven § 55 og Opkrævningsloven § 5, samt angav de hovedhensyn, der lå til grund for skønsudøvelsen, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs skønsmæssige forhøjelse af afgiftstilsvaret for begge perioder. Det blev konstateret, at virksomhedens regnskabsmateriale ikke opfyldte kravene til en nøjagtig opgørelse af afgiftstilsvaret, da der ikke var foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Dette berettigede SKAT til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Landsskatteretten lagde SKATs privatforbrugsopgørelse til grund for afgiftsperioden 2008, da repræsentanten ikke havde underbygget påstande om fejl i opgørelsen eller fremlagt en alternativ beregning. Det beregnede privatforbrug på 100.396 kr. efter forhøjelsen blev anset for acceptabelt.

For afgiftsperioden 2009 tiltrådte Landsskatteretten SKATs skøn over omsætningen. Det blev anset for urealistisk, at en tøjforretning i ophørsperioden under januarudsalg stort set udelukkende havde solgt varer ved dankortsalg, med en kontant omsætning på kun 1.340 kr. Bankindsætninger på 36.370 kr. og et yderligere skøn op til 50.000 kr. blev fundet berettiget.