Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en borger, der er diagnosticeret med ordblindhed og derfor er fritaget fra at modtage Digital Post. Som følge heraf modtager borgeren breve fra den indklagede myndighed som almindelig B-post. Klageren har anført, at denne praksis medfører en ringere retsstilling for ham sammenlignet med andre borgere.
Klageren har fremlagt dokumentation i form af en læse- og retskrivningsundersøgelse fra 2017, som viser, at han har specifikke ordblindevanskeligheder og en læsehastighed, der ligger væsentligt under normen. Myndigheden blev bekendt med klagerens ordblindhed i juni 2017 i forbindelse med en telefonisk henvendelse.
Da klageren modtager fysiske breve sendt som B-post, har han oplevet, at de angivne tidsfrister i brevene ofte er tæt på at udløbe eller allerede er overskredet, når han modtager dem. Dette har skabt frustration, da klageren føler sig nødsaget til at reagere øjeblikkeligt og ofte må kontakte myndigheden for at få læst breve højt eller søge om fristforlængelse.
Klageren gør gældende, at han bliver forskelsbehandlet, fordi postsystemets opsætning ikke tager højde for hans handicap. Han foreslår, at vigtige breve med korte frister automatisk bør sendes som A-post til borgere, der er fritaget fra Digital Post. Han påpeger desuden, at det er tidskrævende og belastende altid at skulle anmode om fristudsættelse.
Myndigheden har over for nævnet oplyst følgende:
Ligebehandlingsnævnet har vurderet, at den indklagede myndighed ikke har handlet i strid med Handicapdiskriminationsloven § 5.
Nævnet lagde indledningsvist til grund, at klageren har et handicap i lovens forstand. Dette blev begrundet med de fremlagte undersøgelser, der dokumenterede væsentlige funktionsbegrænsninger i form af ordblindhed, som hindrer klageren i at fungere på lige vilkår med andre i tilsvarende livssituationer.
Vedrørende selve klagepunktet om B-post foretog nævnet følgende vurdering:
Da der ikke kunne konstateres en ringere behandling af klageren i forhold til andre borgere, fandt nævnet ikke grundlag for at fastslå, at der var udøvet hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling. Myndigheden blev herefter frifundet.
FlygtningenævnetFlygtningenævnet oplever tekniske fejl, der betyder, at digital post sendt af privatpersoner siden den 18. marts 2022 muligvis ikke er modtaget.
Ankestyrelsen
FlygtningenævnetDette lovforslag har til formål at samle og konsolidere de spredte regler, der i dag regulerer Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning, i én samlet nævnslov. Dette skal sikre en mere overskuelig, hensigtsmæssig og effektiv understøttelse af både nævnets sagsbehandling og administration. Lovforslaget indeholder en række nye bestemmelser og tekniske ændringer i eksisterende lovgivning.
Lovforslaget fastslår, at Energiklagenævnet er klageinstans for administrative afgørelser, når dette er fastsat ved lov eller i henhold til lov. Nævnet afgør selv spørgsmål om sin egen kompetence i konkrete sager. Det understreges, at nævnet er vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse, hvilket sikrer dets domstolslignende karakter.
Ankestyrelsen ville omgøre 48 procent af kommunernes sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis sagerne i handicapsagsbarometret var blevet påklaget.
Efter en periode med tekniske hindringer er det nu igen muligt for borgere at kontakte nævnet digitalt via Borger.dk.
Energiklagenævnet nedsættes af erhvervsministeren og består af en formand, et antal næstformænd og et antal sagkyndige medlemmer. En væsentlig ændring er, at formanden og næstformændene skal være dommere. De sagkyndige medlemmer skal repræsentere et alsidigt kendskab til energi-, forsynings- og erhvervsmæssige forhold samt besidde juridisk, økonomisk og teknisk sagkundskab. Medlemmer beskikkes for op til fire år med mulighed for genbeskikkelse. Der indføres også mulighed for ad hoc-beskikkelse af sagkyndige medlemmer af direktøren for Nævnenes Hus, hvis en sag kræver særlig ekspertise, der ikke er dækket af de faste medlemmer.
Sagsbehandlingen ved Energiklagenævnet er som udgangspunkt skriftlig. Dog kan formanden i særlige tilfælde beslutte, at en sag skal behandles mundtligt med deltagelse af sagens parter, typisk i sager af særlig principiel eller kompliceret karakter. Afgørelser træffes af formanden eller en næstformand og to, fire eller seks sagkyndige medlemmer ved stemmeflerhed. Formanden får udvidet kompetence til at træffe afgørelse på nævnets vegne i visse sagstyper, herunder:
Nævnet kan afvise klager, der er uegnede til at danne grundlag for sagens behandling. Nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over, eller til de væsentlige forhold, hvis der er flere klagepunkter. Dog skal nævnet fortsat inddrage forhold, der strider mod EU-ret eller grundlæggende forvaltningsretlige principper.
En central bestemmelse er, at hvis en sag vedrører en afgørelse med betydning for etablering af vedvarende energianlæg i form af vindmølle- eller solcelleprojekter, skal nævnet begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over. Desuden skal myndighedens vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energianlæg indgå med betydelig vægt i nævnets prøvelse. Erhvervsministeren kan udvide denne bestemmelse til andre former for vedvarende energianlæg eller CO2-fangst/lagring.
Nævnet kan fastsætte frister for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for sagsbehandlingen og for afgivelse af udtalelser/oplysninger fra parter og myndigheder. Manglende overholdelse af disse frister kan føre til afvisning af klagen, medmindre særlige forhold foreligger, eller det strider mod internationale/EU-retlige forpligtelser. Nævnet kan også beslutte, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, og dermed begrænse yderligere indlæg.
Erhvervsministeren fastsætter nævnets forretningsorden, kan fastsætte regler om gebyrer for klager (dog ikke uoverkommeligt dyrt i henhold til Århuskonventionen), og kan fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid, herunder med krav om orientering af Folketinget ved manglende overholdelse.
Energiklagenævnet sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus. Ansatte i Nævnenes Hus anses for at være ansat i Energiklagenævnet i spørgsmål om møderet for retten. Nævnets afgørelser kan som udgangspunkt ikke indbringes for anden administrativ myndighed, medmindre andet følger af den specifikke lovgivning. Afgørelser kan indbringes for domstolene senest 6 måneder efter afgørelsen er truffet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen.
Indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation med Energiklagenævnet skal som hovedregel ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Dette gælder dog ikke for klagere, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post. Klager, der ikke er indgivet digitalt, skal som udgangspunkt afvises, medmindre der foreligger særlige forhold (f.eks. handicap, manglende digitale kompetencer, manglende MitID), det strider mod internationale/EU-retlige forpligtelser, eller der er klare økonomiske fordele ved at behandle sagen ikke-digitalt. Forvaltningslovens § 19 om partshøring finder ikke anvendelse for oplysninger, der er tilgængelige for en part via digital selvbetjening. Klager skal indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, som derefter videresender klagen til nævnet.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Klager, der er indgivet før denne dato, men ikke færdigbehandlet, vil blive behandlet efter de nye regler. Beskikkelser af nævnsmedlemmer foretaget før lovens ikrafttræden fortsætter efter de hidtil gældende regler indtil udløb, men nye beskikkelser kan ske for en længere periode end 4 år for at ensrette perioderne.
Lovforslaget indebærer en række tekniske ændringer i eksisterende sektorlove (f.eks. lov om kontinentalsoklen, lov om fremme af vedvarende energi, varmeforsyningsloven, elforsyningsloven, gasforsyningsloven m.fl.), primært for at ophæve bestemmelser, der nu samles i den nye lov om Energiklagenævnet. Dette sikrer en mere strømlinet og centraliseret regulering af nævnet.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Sagen omhandler en mand, der som følge af døvhed på det ene øre og tinnitus måtte opgive sit tidligere hverv som lærer. ...
Læs mereSagen omhandler en produktionsoperatør, der blev ansat i en jyllandsk produktionsvirksomhed i 1995. Efter en arbejdsulyk...
Læs mereÆndring af ligestillingsloven: Digital post til begge forældre om fælles barn
