Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Tyskland, Europa-Kommissionen, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Bay Larsen
Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Verwaltungsgericht Schwerin (Tyskland) om fortolkningen af EU-reglerne for direkte landbrugsstøtte, særligt med hensyn til tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve. Sagen blev anlagt af F.D., en ung landbruger, som i 2015 modtog sin første tildeling af betalingsrettigheder (Grundbetalingsordningen) i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013, artikel 24, baseret på det daværende støtteberettigede areal.
I 2016 ansøgte F.D. om yderligere betalingsrettigheder fra den nationale reserve i henhold til artikel 30, stk. 6, da hendes bedriftsareal var øget. Statskontoret afslog ansøgningen med den begrundelse, at F.D. allerede havde modtaget en første tildeling i medfør af artikel 24. Myndigheden mente, at artikel 30 kun tilsigtede at give landbrugere, som ikke opfyldte betingelserne for den første tildeling i 2015, mulighed for at få tildelt rettigheder.
Det præjudicielle spørgsmål drejede sig om, hvorvidt artikel 30, stk. 6, i forordning nr. 1307/2013 – eventuelt sammenholdt med artikel 28, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 – giver en ung landbruger et retskrav på yderligere tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve, selvom vedkommende tidligere har modtaget en første tildeling af betalingsrettigheder under artikel 24. Denne tvist omhandler altså, om en initial tildeling er en udelukkelsesgrund for efterfølgende supplerende støtte fra reserven ved udvidelse af bedriften.
Domstolen fastslår, at artikel 30, stk. 6, i forordning nr. 1307/2013, sammenholdt med artikel 28, stk. 2, i delegeret forordning nr. 639/2014, skal fortolkes således, at den giver unge landbrugere ret til en yderligere tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve, uanset om de tidligere har modtaget en første tildeling under artikel 24.
Domstolen bemærker, at forordning nr. 1307/2013 fastsætter en bindende ramme for medlemsstaterne:
En første tildeling i henhold til artikel 24 udelukker ikke efterfølgende tildeling i henhold til artikel 30, stk. 6, da EU-lovgiver ikke har fastsat en sådan begrænsning. Den eneste betingelse for fortrinsret er at være ung landbruger eller en landbruger, der indleder en landbrugsaktivitet.
Retten til yderligere tildeling er betinget af, at der er tilstrækkelige midler til rådighed i de nationale eller regionale reserver. Hvis midlerne ikke er tilstrækkelige, skal tildelingen ske på en måde, der sikrer ligebehandling af alle støtteberettigede landbrugere i henhold til artikel 30, stk. 4.
Minister Jacob Jensen fremrykker udbetalingen af etableringsstøtte for at støtte generationsskiftet i landbruget og imødekomme rekordmange ansøgere.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus (Finland) vedrørende fortolkningen af artikel 22, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 og artikel 13, stk. 4 og 6, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006. Sagen drejer sig om betingelserne for tildeling af etableringsstøtte til unge landbrugere, særligt når etableringen sker via en juridisk person.
Anssi Ketelä havde søgt om etableringsstøtte efter at have tilbagekøbt en familielandbrugsbedrift. Tidligere havde han været administrerende direktør og aktionær (30%) i selskabet Louhikon Sikako Oy, der beskæftigede sig med svineavl. De finske myndigheder afslog støtteanmodningen med den begrundelse, at Ketelä allerede havde etableret sig som landbruger gennem sin tidligere virksomhed i Louhikon Sikako.
Der er markant flere unge landmænd, der har søgt om økonomisk støtte til at etablere sig i landbrugserhvervet, end hvad der var afsat midler til. Den store interesse glæder fødevareminister Jacob Jensen (V), der har som mærkesag at få flere unge til at vælge landbruget som levevej. Ministeren har besluttet at finde midler til at imødekomme de ekstra ansøgere.
Danmark mangler reduktioner på 5,4 mio. tons CO2e for at nå 2030-målet, og regeringen fremlægger nu en konkret plan med fokus på landbrug og transport.
Korkein hallinto-oikeus forelagde herefter en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen, bl.a. om:
Domstolen bemærkede, at selvom reglerne for udgifters støtteberettigelse fastsættes nationalt, gælder dette kun med forbehold for de særlige betingelser, der er fastsat i EU-forordningen. Domstolen fandt, at betingelsen om at etablere sig som driftsleder indebærer, at den berørte person skal have faktisk og varig kontrol over både landbrugsbedriften og driften heraf. Medlemsstaterne kan konkretisere betingelserne herfor, men de må ikke gå ud over den ramme, som de har til formål at præcisere.
I den konkrete sag fandt Domstolen, at Anssi Ketelä, som administrerende direktør og med en aktieandel på 30 %, ikke havde faktisk og varig kontrol over Louhikon Sikako, og derfor kunne hans tidligere virksomhed ikke hindre ham i at modtage etableringsstøtte.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om tilbagebetaling af støtte til unge landbrugere for støtteåret 2015. S...
Læs mereEuropa-Kommissionen har fremlagt et forslag til en ny forordning, der skal fastlægge rammerne for Den Fælles Landbrugspo...
Læs mereGraduering af direkte betalinger og supplerende nationale direkte betalinger i nye EU-medlemsstater
