Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Sted
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
En kommune har spurgt Vejdirektoratet, om den kan stille krav til de vejberettigede på en privat fællesvej i landzone forud for en opklassificering til offentlig vej. Kommunen ønskede at vide, om den kunne kræve betaling for en TV-inspektion og udbedring af vejafvanding samt en udvidelse af vejens adgang til den offentlige vej.
Vejdirektoratet fastslår, at de vejberettigede er ansvarlige for, at en privat fællesvej er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen, jf. Privatvejslovens § 13. Kommunen kan som vejmyndighed træffe afgørelse om vejens vedligeholdelsesstand og pålægge de vejberettigede at udføre nødvendige arbejder i henhold til Privatvejslovens § 15.
For at vurdere vejens stand er kommunen underlagt det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip. Vejdirektoratet vurderer, at det ikke nødvendigvis er disproportionalt at kræve en TV-inspektion af vejafvandingen, selvom det ikke er sædvanlig praksis. Det præciseres dog, at kommunens beføjelser kun omfatter selve vejen og dens udstyr. Vedligeholdelse af ledninger, der ikke er en del af vejudstyret, påhviler ledningsejeren.
Kommunen kan beslutte at opklassificere en privat fællesvej til offentlig vej efter en samlet trafikal vurdering, jf. Vejlovens § 15. Vejdirektoratet understreger, at den tidligere hjemmel i vejbidragsloven til at pålægge grundejere udgifter til udbygning i forbindelse med en sådan overtagelse, ikke blev videreført i den nuværende vejlov.
Derfor er konklusionen, at en kommune ikke kan stille vilkår om, at de vejberettigede skal betale for en udvidelse af vejen eller dens adgangsforhold som betingelse for at opklassificere den til offentlig vej. En sådan beslutning er en forvaltningsretlig afgørelse, og der er grænser for, hvilke vilkår kommunen sagligt kan stille.
Etablering og ændring af adgang til en offentlig vej reguleres af Vejlovens § 49 og § 50. En vejmyndighed kan normalt ikke kræve en eksisterende, lovlig adgang udvidet, medmindre der sker en markant ændring i benyttelsen af adgangen.
Vejdirektoratet udtaler, at en kommune kan pålægge de vejberettigede at vedligeholde en privat fællesvej, så den er i god og forsvarlig stand, hvilket kan omfatte nødvendige undersøgelser som TV-inspektion. Kommunen kan dog ikke kræve, at de vejberettigede betaler for udvidelse af vejen eller dens adgangsforhold som et vilkår for at opklassificere vejen til en offentlig vej. Hjemlen til at pålægge grundejere sådanne udgifter i forbindelse med opklassificering blev ikke videreført i den gældende vejlov.

By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.


Dette lovforslag har til formål at lette udrulningen af bredbånd og anden elektronisk kommunikationsinfrastruktur i landdistrikterne. Det sker ved at etablere en ny tilladelsesordning for nedgravning af kabler i private fællesveje på landet, når der ikke kan opnås enighed mellem ledningsejeren (f.eks. et teleselskab) og ejeren af vejarealet.
Efter de gældende regler for private fællesveje på landet beror placering af kabler udelukkende på privatretlige aftaler. Dette har i praksis vist sig at være en barriere for udbredelsen af f.eks. bredbånd, da det ikke altid er muligt at opnå en aftale. For private fællesveje i byområder findes der allerede en ordning, hvor kommunen kan give tilladelse til gravearbejde. Lovforslaget udvider en lignende, men tilpasset, model til også at gælde for landzoner.
Forsyningstilsynet afklarer ansvaret for ledningsomkostninger ved etablering af el-infrastruktur og ladestandere på offentlig og privat vej.
Forsyningstilsynet præciserer reglerne for gæsteprincippet i elnettet, hvilket har stor betydning for, hvem der skal betale for ledningsarbejde ved etablering af f.eks. ladestandere.
Lovforslaget indfører et nyt kapitel 7 a i lov om private fællesveje, som giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at gribe ind, når forhandlinger mellem en ledningsejer og en vejejer er brudt sammen.
Når kommunalbestyrelsen meddeler en tilladelse, skal den stille en række obligatoriske vilkår for at beskytte grundejerens interesser.
| Forpligtelse for Ledningsejer | Beskrivelse |
|---|---|
| Forsøg på aftale | Skal først forsøge at indgå en privatretlig aftale med vejejeren. |
| Erstatning | Skal yde erstatning for eventuel skade forårsaget af kablet eller arbejdet. |
| Retablering | Skal genetablere vej- og arbejdsareal efter endt gravearbejde. |
| Underretning | Skal skriftligt underrette kommunen, når retablering er fuldført. |
| Varsling af arbejde | Skal varsle fremtidigt vedligeholdelsesarbejde med mindst 3 ugers varsel. Uopsættelige reparationer er undtaget. |
| Tinglysning | Skal tinglyse en ledningsdeklaration for kablet og afholde alle udgifter hertil. |
Når en tilladelse er meddelt, eller arbejde er korrekt varslet, kan grundejerne ikke modsætte sig udførelsen.
For at sikre kendskab til kablets placering og forebygge graveskader, indføres der en pligt for ledningsejeren til at tinglyse en ledningsdeklaration om anlæggets tilstedeværelse.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2023.
Lovforslaget introducerer en række ændringer i færdselsloven og lov om private fællesveje med det formål at forbedre tra...
Læs mereDette lovforslag bemyndiger transportministeren til at gennemføre to store infrastrukturprojekter: udbygning af rute 9 v...
Læs mereNy motorvej til Billund: Lovforslag om anlæg, miljøhensyn og ekspropriation for strækningen Give-Billund Vest

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om privat vandløb vs. spildevandsledning