Stadfæstelse af beskatning af fri bil for hovedaktionær

Sagen omhandlede beskatning af værdi af fri bil for en hovedaktionær og direktør i selskabet [virksomhed1] A/S for indkomstårene 2007 og 2008. SKAT havde anset klageren for skattepligtig af værdien af en firmabil, en Alfa Romeo 147 2.0, med 85.657 kr. for hvert år, i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4.

SKATs argumentation

SKAT lagde til grund, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at firmabilen udelukkende var benyttet erhvervsmæssigt. SKAT henviste til, at der for hovedaktionærer er en formodning om, at en firmabil også er til rådighed for privat kørsel, og at dokumentationskravene skærpes for interesseforbundne parter, hvilket typisk kræver en kørebog. SKAT afviste desuden klagerens påberåbelse af forventningsprincippet, da der ikke var fremkommet en positiv tilkendegivelse fra skattemyndigheden, der skabte en forventning om indholdet af fremtidige skatteansættelser. Det blev anført, at klageren ikke havde dokumenteret, om grundlaget for en eventuel tidligere godkendelse i 2001 fortsat var til stede, eller om det havde ændret sig siden.

Klagerens argumentation

Klageren, der driver en arkitektvirksomhed, fastholdt, at den omhandlede firmabil udelukkende blev brugt erhvervsmæssigt. Han oplyste, at virksomheden havde flere biler, og at den pågældende bil ikke blev taget med hjem uden for arbejdstid i de relevante indkomstår. Klageren henviste til et møde med Skatte- og Registerforvaltningen i [by1] Kommune i 2001, hvor brugen af firmabiler udelukkende til erhvervsmæssig kørsel blev taget til efterretning af skattemyndigheden. Klageren mente, at han havde ageret i forventning om, at firmaets procedure vedrørende bilerne var korrekt og accepteret, og at han ikke havde haft mulighed for at betvivle dette. Han anførte, at han, hvis han havde vidst, at han ville blive beskattet af fri bil, straks ville have solgt bilerne på hvide nummerplader og indkøbt biler på gule nummerplader.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fastslog, at sagens afgørelse beroede på, om klageren havde en retsbeskyttet forventning om, at hans fremtidige brug af firmabil ville blive accepteret. Dette var baseret på et møde i 2001 med Skatte- og Registerforvaltningen i [by1] Kommune, hvor det blev taget til efterretning, at selskabets biler udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt.

Landsskatteretten fandt, at skattemyndighedens afgørelse fra 2001 måtte tolkes som, at selskabet på daværende tidspunkt havde kunnet dokumentere eller sandsynliggøre den erhvervsmæssige anvendelse. Dette skabte dog ikke grundlag for en retsbeskyttet forventning hos klageren om, at fremtidig dokumentation eller sandsynliggørelse af udelukkende erhvervsmæssig anvendelse ikke ville være nødvendig.