Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede beskatning af værdi af fri bil for en hovedaktionær og direktør i selskabet [virksomhed1] A/S for indkomstårene 2007 og 2008. SKAT havde anset klageren for skattepligtig af værdien af en firmabil, en Alfa Romeo 147 2.0, med 85.657 kr. for hvert år, i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4.
SKAT lagde til grund, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at firmabilen udelukkende var benyttet erhvervsmæssigt. SKAT henviste til, at der for hovedaktionærer er en formodning om, at en firmabil også er til rådighed for privat kørsel, og at dokumentationskravene skærpes for interesseforbundne parter, hvilket typisk kræver en kørebog. SKAT afviste desuden klagerens påberåbelse af forventningsprincippet, da der ikke var fremkommet en positiv tilkendegivelse fra skattemyndigheden, der skabte en forventning om indholdet af fremtidige skatteansættelser. Det blev anført, at klageren ikke havde dokumenteret, om grundlaget for en eventuel tidligere godkendelse i 2001 fortsat var til stede, eller om det havde ændret sig siden.
Klageren, der driver en arkitektvirksomhed, fastholdt, at den omhandlede firmabil udelukkende blev brugt erhvervsmæssigt. Han oplyste, at virksomheden havde flere biler, og at den pågældende bil ikke blev taget med hjem uden for arbejdstid i de relevante indkomstår. Klageren henviste til et møde med Skatte- og Registerforvaltningen i [by1] Kommune i 2001, hvor brugen af firmabiler udelukkende til erhvervsmæssig kørsel blev taget til efterretning af skattemyndigheden. Klageren mente, at han havde ageret i forventning om, at firmaets procedure vedrørende bilerne var korrekt og accepteret, og at han ikke havde haft mulighed for at betvivle dette. Han anførte, at han, hvis han havde vidst, at han ville blive beskattet af fri bil, straks ville have solgt bilerne på hvide nummerplader og indkøbt biler på gule nummerplader.
Landsskatteretten fastslog, at sagens afgørelse beroede på, om klageren havde en retsbeskyttet forventning om, at hans fremtidige brug af firmabil ville blive accepteret. Dette var baseret på et møde i 2001 med Skatte- og Registerforvaltningen i [by1] Kommune, hvor det blev taget til efterretning, at selskabets biler udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt.
Landsskatteretten fandt, at skattemyndighedens afgørelse fra 2001 måtte tolkes som, at selskabet på daværende tidspunkt havde kunnet dokumentere eller sandsynliggøre den erhvervsmæssige anvendelse. Dette skabte dog ikke grundlag for en retsbeskyttet forventning hos klageren om, at fremtidig dokumentation eller sandsynliggørelse af udelukkende erhvervsmæssig anvendelse ikke ville være nødvendig.
Da klageren som hovedanpartshaver i selskabet ikke havde tilbagevist den for ham gældende formodning om, at bilen af mærket Alfa Romeo 147 2.0, registreringsnummer [reg.nr.1], havde stået til rådighed for ham i de pågældende indkomstår, stadfæstedes de påklagede ansættelser. Beskatningen af fri bil var i overensstemmelse med Ligningsloven § 16, stk. 1 og 4.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.

Sagen omhandler beskatning af værdi af fri bil for en direktør og hovedaktionær i et selskab, der også har sin private bopælsadresse på selskabets adresse. Klageren klagede over SKATs ansættelse af værdi af fri bil til henholdsvis 40.000 kr. for indkomståret 2006 og 77.356 kr. for indkomståret 2007, med henvisning til forventningsprincippet og tidligere godkendelser fra SKAT.
Klageren var direktør og hovedaktionær i [virksomhed1] A/S, som ejede og senere leasede personbiler. I 2006 ejede selskabet en Citroën Xantia, og fra februar 2007 leasede det en Honda Accord. Begge biler var parkeret på selskabets adresse, som også var klagerens private bopæl. Der blev ikke ført et formelt kørselsregnskab for bilernes faktiske anvendelse.
Klageren fremlagde en kørselsoversigt, udarbejdet til brug for skattesagen, der viste en samlet kørsel på 24.400 km over en periode på ca. 3,5 år (svarende til gennemsnitligt 6.889 km årligt). Af denne kørsel kunne 11.526 km specificeres med bilag (færgebilletter, broafgifter mv.), mens de resterende 12.874 km var udokumenterede, men angiveligt erhvervsmæssige (kundebesøg, møder mv.). Klageren henviste også til en skriftlig aftale fra 1994, hvor han fraskrev sig retten til privat brug af selskabets biler, samt til familiens private biler (Citroën Berlingo og Citroën Xsara), som blev brugt til private formål.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Skatterådet har hævet satserne for kørselsfradrag og skattefri godtgørelse for 2026, hvilket giver ca. 1,1 mio. danskere et højere fradrag pr. kørt kilometer.
SKAT fastholdt beskatningen med henvisning til, at der stilles skærpede krav til bevisførelsen for hovedaktionærer, og at den indsendte kørselsoversigt alene sandsynliggjorde en del af den erhvervsmæssige kørsel. SKAT vurderede, at bilerne havde stået til rådighed for privat benyttelse, især uden for normal åbningstid og i weekender. SKAT tillagde ikke den tidligere aftale fra 1994 betydning, da der ikke var ført et kørselsregnskab, der kunne bekræfte aftalens indhold. SKAT afviste desuden, at tidligere afgørelser fra 1995 og 2002, hvor der ikke var stillet krav om kørselsregnskab, kunne begrunde en berettiget forventning om, at samme forhold fremover ville blive godkendt skattemæssigt, da disse var konkrete afgørelser og den nye leasingbil i 2007 udgjorde et nyt forhold.
SKATs beregning af værdi af fri bil var baseret på Ligningsloven § 16, stk. 1 og 4, hvor værdien af Citroën Xantia blev sat til mindst 160.000 kr. og Honda Accord til 338.464 kr. Beskatningen af fri bil er A-indkomst og opgøres uafhængigt af privatkørslens omfang, da det er rådigheden, der beskattes.
| 2006 (Citroën Xantia) | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Værdi af fri bil | 40.000 |
| 2007 (Citroën Xantia og Honda Accord) | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Værdi af fri bil (Citroën Xantia, 1,5 mdr.) | 5.000 |
| Værdi af fri bil (Honda Accord, 10,5 mdr.) | 72.356 |
| Samlet beskatning af fri bil | 77.356 |
SKAT henviste desuden til Ligningsloven § 9b, Statsskatteloven § 4, litra b, 1. pkt. og Kildeskatteloven § 43.

Sagen omhandler beskatning af værdi af fri bil for en hovedaktionær i en koncern for indkomstårene 2005-2008. Klageren h...
Læs mere
Sagen omhandlede, hvorvidt klagerens indkomst skulle forhøjes med værdien af fri bil, en Nissan Murano, ejet af det sels...
Læs mereLov om grøn omlægning af bilafgifter