Beskatning af fri bil for hovedaktionær: Værdiansættelse og koncerninterne overdragelser

Sagen omhandler beskatning af værdi af fri bil for en hovedaktionær i en koncern for indkomstårene 2005-2008. Klageren havde selvangivet værdien af fri bil baseret på koncerninterne overdragelsespriser, mens SKAT og Skatteankenævnet forhøjede ansættelsen med udgangspunkt i bilernes oprindelige nyvognspris, idet de mente, at de interne handler alene havde til formål at nedbringe beskatningsgrundlaget. Der var uenighed om, hvilke biler klageren reelt havde til rådighed, og om de koncerninterne overdragelsespriser kunne lægges til grund.

Sagens baggrund

Klageren er hovedaktionær i en koncern, der beskæftiger sig med trykkerimæssigt arbejde. SKAT foretog en kontrol af koncernens biler, brændstofudgifter samt køb og salg af biler internt i koncernen for perioden 2005-2008. SKAT konstaterede, at der var foretaget handler mellem selskaberne, som nedbragte beskatningsgrundlaget for fri bil, uden at bilerne reelt havde skiftet bruger. For eksempel blev en Mercedes Benz E 320 solgt internt fra 352.000 kr. til 188.000 kr., og en BMW 540 I blev solgt internt for 160.000 kr., selvom SKAT vurderede dens handelspris til at være væsentligt højere. SKAT's analyse af tankningsdata indikerede, at klageren anvendte BMW'en privat, selv før han selvangav den. Der blev ikke ført kørselsregnskab for selskabets biler.

SKAT's og Skatteankenævnets afgørelser

SKAT ændrede klagerens beskatning af fri bil for 2005-2007 til at omfatte rådighed over BMW'en med registreringsnummer [reg.nr.1] baseret på 75% af bilens nyvognspris på 990.000 kr., dvs. 742.500 kr. For 2008 blev beskatningen ligeledes ændret med udgangspunkt i den oprindelige nyvognspris. Skatteankenævnet var enig med SKAT i, at den oprindelige anskaffelsespris skulle anvendes som grundlag, og at den dyreste bil skulle beskattes, hvis flere biler var til rådighed. Nævnet afviste klagerens argument om, at de koncerninterne overdragelsespriser skulle lægges til grund, og henviste til praksis, herunder SKM2002.585, der fastslår, at en bil skal anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren første gang erhvervede den. Nævnet fandt ikke, at der forelå klare forretningsmæssige aftaler eller begrundelser for de interne handler, og at der ikke var realitet bag handlerne.

SKAT's foreslåede ændringer for de enkelte år var:

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at hans indkomst skulle nedsættes med de forhøjede beløb for alle år. Han argumenterede for, at han havde selvangivet korrekt, og at han ikke havde haft BMW'en til rådighed før den 1. august 2007. Han fastholdt, at koncernens praksis med interne biloverdragelser ved medarbejderskifte var forretningsmæssigt begrundet og var blevet godkendt af SKAT ved en arbejdsgiverkontrol i 2003. Denne godkendelse havde skabt en berettiget forventning om, at proceduren kunne anvendes, og SKAT kunne derfor ikke tilbagekalde godkendelsen med tilbagevirkende kraft. Klageren fremlagde vurderinger fra bilfirmaer, der støttede, at overdragelsespriserne på 188.000 kr. for Mercedes'en og 160.000 kr. for BMW'en svarede til markedsprisen på overdragelsestidspunktet.

Landsskatteretten ændrer ansættelsen, således at beskatningen af yderligere værdi af fri bil for indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2008 foretages på grundlag af en skattepligtig værdi på 160.000 kr.

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde en retsbeskyttet forventning om, at ordningen med salg af biler internt i koncernen fremtidigt ville blive accepteret uden krav om dokumentation for korrekt beskatningsgrundlag. Selvom hverken klageren eller skattemyndighederne var i besiddelse af arbejdsgiverkontrollens rapport fra 2003, blev den tidligere afgørelse anset for at afspejle, at klageren på daværende tidspunkt havde kunnet dokumentere beskatningsgrundlaget, hvilket ikke skabte en fremadrettet berettiget forventning.

Da klageren som hovedaktionær ikke havde tilbagevist formodningen om, at BMW 540 I (registreringsnummer [reg.nr.1]) havde stået til rådighed for ham i de pågældende indkomstår, skulle han beskattes af værdien af denne rådighed i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4. Beskatningen blev dog foretaget på grundlag af en skattepligtig værdi på 160.000 kr., idet Landsskatteretten henviste til de fremlagte vurderingserklæringer af henholdsvis 13. december 2002 og 25. juli 2007. De koncerninterne overdragelser blev ikke tillagt selvstændig vægt i forhold til fastsættelsen af beskatningsgrundlaget ud over den minimumsværdi, der fulgte af vurderingerne og lovens bestemmelser.