Landsskatteretten: Beskatning af fri bil - Hovedaktionær - Ikke påvist privat rådighed

Sagen omhandlede beskatning af fri bil for en hovedaktionær i indkomstårene 2006, 2007 og 2008. Skattecentret havde ansat værdien af fri bil i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4 med beløb på henholdsvis 70.274 kr. (2006), 76.453 kr. (2007) og 75.915 kr. (2008).

Skattecentrets argumentation

Skattecentret mente, at en Audi A4, købt af selskabet, havde været stillet til rådighed for klageren. De henviste til, at der for hovedaktionærer er en formodning om, at en firmabil også er til rådighed for privat kørsel, og at denne formodning kun kan afkræftes ved et fyldestgørende kilometerregnskab og en skriftlig aftale om, at bilen kun må anvendes erhvervsmæssigt. Da selskabet ikke havde fremlagt denne dokumentation, og da der var foretaget observationer af selskabets biler på klagerens private adresse i 2009, fastholdt Skattecentret beskatningen.

Klagerens argumentation

Klageren påstod, at han ikke havde haft bil til rådighed for privat kørsel udover de perioder, hvor han allerede var blevet beskattet af fri bil. Han forklarede, at selskabets biler var indkøbt til erhvervsmæssig brug (kundebesøg, leverandørbesøg, kørsel mellem udsalgssteder) og normalt parkeredes på selskabets adresse. Brugerne måtte ikke anvende bilerne privat og var opmærksomme på 25-dages reglen for hjemkørsel.

Klageren oplyste, at han i 2006 havde en firmabil (VW Polo) til rådighed og blev beskattet heraf. I 2007 anskaffede han en privat bil (Opel Corsa) og blev kun beskattet af firmabil i januar, februar og maj (hvor maj var en fejl). I 2008 blev han beskattet af firmabil i februar (fejl) og december (Audi A4), idet han havde privat bil (Opel Corsa, senere Toyota Corolla) til familiens private kørsel. Han fremhævede, at kilometertælleren på hans private Opel Corsa dokumenterede en årlig privat kørsel på ca. 22.000 km. Fra december 2008 blev han beskattet af Audi A4, da hans ægtefælle fik et kørselsbehov.

Klageren anførte, at observationer af bilen på hans bopæl i 2009 var irrelevante for de omhandlede indkomstår, da han netop var begyndt at blive beskattet af bilen fra december 2008. Han henviste til Landsskatterettens kendelse af 21. juni 2000 (LSR 2-1-1907-0616), TfS2001.589.LSR og TfS2006.12.ØLR, som ifølge klageren understøttede, at kørebog ikke er nødvendig, når bilerne ikke er parkeret på bopælsadressen, og at der ikke er belæg for en formodningsregel for yderligere firmabiler end den, hovedaktionæren lader sig beskatte af.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fastslog, at skattepligtige skal medregne værdien af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette er i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 4, jf. Statsskatteloven § 4. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug.

Det påhviler klageren som hovedaktionær i selskabet at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for dennes private brug. Der blev henvist til blandt andet Vestre Landsrets dom af 21. marts 2003, offentliggjort i SKM2003.154.VLR, og Højesterets dom af 11. november 1990, offentliggjort i TfS1999.919.HR.

Landsskatteretten fandt, at formodningen om, at klageren som hovedaktionær har haft den omhandlede firmabil stillet til rådighed for privat kørsel, var svækket i det foreliggende tilfælde. Dette skyldtes, at bilen i de omhandlede år ikke var observeret på klagerens private bopæl eller i øvrigt observeret anvendt privat. Retten lagde vægt på de manglende observationer og på, at klageren i perioder i de pågældende år havde ladet sig beskatte af værdi af fri bil, når han havde haft behov for privat benyttelse af firmabilen. Dette gjaldt, uanset at der ikke var udfærdiget en erklæring om, at bilen ikke måtte benyttes privat, og det ikke ved fremlæggelse af kørselsregnskab eller anden dokumentation var godtgjort, at privat anvendelse af firmabilen ikke havde fundet sted.

Landsskatteretten fandt herefter ikke grundlag for at opretholde de påklagede forhøjelser, og ansættelsen blev nedsat til 0 kr. for indkomstårene 2006, 2007 og 2008.