Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede beskatning af fri bil for en hovedaktionær i indkomstårene 2006, 2007 og 2008. Skattecentret havde ansat værdien af fri bil i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4 med beløb på henholdsvis 70.274 kr. (2006), 76.453 kr. (2007) og 75.915 kr. (2008).
Skattecentret mente, at en Audi A4, købt af selskabet, havde været stillet til rådighed for klageren. De henviste til, at der for hovedaktionærer er en formodning om, at en firmabil også er til rådighed for privat kørsel, og at denne formodning kun kan afkræftes ved et fyldestgørende kilometerregnskab og en skriftlig aftale om, at bilen kun må anvendes erhvervsmæssigt. Da selskabet ikke havde fremlagt denne dokumentation, og da der var foretaget observationer af selskabets biler på klagerens private adresse i 2009, fastholdt Skattecentret beskatningen.
Klageren påstod, at han ikke havde haft bil til rådighed for privat kørsel udover de perioder, hvor han allerede var blevet beskattet af fri bil. Han forklarede, at selskabets biler var indkøbt til erhvervsmæssig brug (kundebesøg, leverandørbesøg, kørsel mellem udsalgssteder) og normalt parkeredes på selskabets adresse. Brugerne måtte ikke anvende bilerne privat og var opmærksomme på 25-dages reglen for hjemkørsel.
Klageren oplyste, at han i 2006 havde en firmabil (VW Polo) til rådighed og blev beskattet heraf. I 2007 anskaffede han en privat bil (Opel Corsa) og blev kun beskattet af firmabil i januar, februar og maj (hvor maj var en fejl). I 2008 blev han beskattet af firmabil i februar (fejl) og december (Audi A4), idet han havde privat bil (Opel Corsa, senere Toyota Corolla) til familiens private kørsel. Han fremhævede, at kilometertælleren på hans private Opel Corsa dokumenterede en årlig privat kørsel på ca. 22.000 km. Fra december 2008 blev han beskattet af Audi A4, da hans ægtefælle fik et kørselsbehov.
Klageren anførte, at observationer af bilen på hans bopæl i 2009 var irrelevante for de omhandlede indkomstår, da han netop var begyndt at blive beskattet af bilen fra december 2008. Han henviste til Landsskatterettens kendelse af 21. juni 2000 (LSR 2-1-1907-0616), TfS2001.589.LSR og TfS2006.12.ØLR, som ifølge klageren understøttede, at kørebog ikke er nødvendig, når bilerne ikke er parkeret på bopælsadressen, og at der ikke er belæg for en formodningsregel for yderligere firmabiler end den, hovedaktionæren lader sig beskatte af.
Landsskatteretten fastslog, at skattepligtige skal medregne værdien af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette er i henhold til og , jf. . Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug.
Det påhviler klageren som hovedaktionær i selskabet at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for dennes private brug. Der blev henvist til blandt andet Vestre Landsrets dom af 21. marts 2003, offentliggjort i SKM2003.154.VLR, og Højesterets dom af 11. november 1990, offentliggjort i TfS1999.919.HR.
Landsskatteretten fandt, at formodningen om, at klageren som hovedaktionær har haft den omhandlede firmabil stillet til rådighed for privat kørsel, var svækket i det foreliggende tilfælde. Dette skyldtes, at bilen i de omhandlede år ikke var observeret på klagerens private bopæl eller i øvrigt observeret anvendt privat. Retten lagde vægt på de manglende observationer og på, at klageren i perioder i de pågældende år havde ladet sig beskatte af værdi af fri bil, når han havde haft behov for privat benyttelse af firmabilen. Dette gjaldt, uanset at der ikke var udfærdiget en erklæring om, at bilen ikke måtte benyttes privat, og det ikke ved fremlæggelse af kørselsregnskab eller anden dokumentation var godtgjort, at privat anvendelse af firmabilen ikke havde fundet sted.
Landsskatteretten fandt herefter ikke grundlag for at opretholde de påklagede forhøjelser, og ansættelsen blev nedsat til 0 kr. for indkomstårene 2006, 2007 og 2008.
SkatteministerietOversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Skatteministeriet
Skattestyrelsen
Sagen omhandlede beskatning af værdi af fri bil for indkomståret 2010. Klageren, der var hovedaktionær i et selskab, blev af SKAT beskattet af rådigheden over to firmabiler, en Renault Megane og en Hyundai Santa Fe. Klagen til Landsskatteretten vedrørte alene beskatningen af Hyundai Santa Fe'en for perioden 1. januar til 30. juni 2010, et beløb på 24.584 kr.
Selskabets adresse var sammenfaldende med klagerens bopælsadresse. Hyundai Santa Fe'en var indregistreret som varebil til godstransport privat/erhverv. Klageren var tidligere beskattet af fri bil for denne bil i 2008 og 2009, hvilket ikke var påklaget. Klagerens daværende revisor havde i 2012 oplyst til SKAT, at klageren havde anvendt Hyundai'en privat i første halvår 2010, men klagerens nuværende repræsentant bestred denne oplysning.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Skatterådet har hævet satserne for kørselsfradrag og skattefri godtgørelse for 2026, hvilket giver ca. 1,1 mio. danskere et højere fradrag pr. kørt kilometer.
Klageren gjorde gældende, at Hyundai Santa Fe'en ikke var anvendt privat, men udelukkende erhvervsmæssigt af selskabet. Det blev fremhævet, at bilen var en gulpladebil med kun to sæder, og at det havde formodningen imod sig, at den skulle være anvendt privat. Klageren argumenterede desuden, at han allerede var beskattet af den dyreste af selskabets biler (Renault Megane) og derfor ikke skulle beskattes af to biler for privat benyttelse i samme periode. Det blev også anført, at klageren var nødsaget til at købe bilen privat for at undgå yderligere tvister med SKAT, og at en fejlregistrering af bilen som 'persontransport' var årsag til sagen. Endelig blev det nævnt, at klagerens hustru havde egen bil til rådighed.
Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse. Nævnet henviste til, at værdien af fri bil er skattepligtig i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4. Da klageren var hovedaktionær, var bilerne omfattet af den skærpede formodningsregel, hvilket betød, at bevisbyrden for at afkræfte privat rådighed påhvilede klageren. Nævnet bemærkede, at klageren ikke havde fremlagt et kørselsregnskab, og at rådighed over en privat indregistreret bil ikke udelukker beskatning af firmabiler. Nævnet henviste desuden til, at Ligningsloven § 16, stk. 4 gælder for hver enkelt bil, der stilles til rådighed, og at der ikke gives 'mængderabat'.
Sagen omhandlede, hvorvidt klagerens indkomst skulle forhøjes med værdien af fri bil, en Nissan Murano, ejet af det sels...
Læs mereSagen omhandler en hovedaktionærs skattepligt af værdi af fri bil for indkomstårene 2008 og 2009. Skatteankenævnet havde...
Læs mereLov om grøn omlægning af bilafgifter
