Landsskatteretten: Fradrag for advokatudgifter, konsulentbistand og lejeindtægter
Dato
14. april 2011
Hoved Emner
Selskabsbeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Advokatudgifter, Konsulentbistand, Driftsomkostninger, Periodisering, Lejeindtægter, Hovedanpartshaver, Armslængdeprincippet, Skønsmæssig ansættelse, Dokumentationspligt, Fri bolig
Sagen omhandlede et selskabs fradrag for advokat- og konsulentudgifter samt beskatning af lejeindtægter fra tre ejendomme, herunder to udlejet til selskabets hovedanpartshaver eller dennes ægtefælle. Selskabets aktivitet bestod i udvikling og salg af grunde og investeringsejendomme.
Advokatudgifter
Selskabet havde i regnskabsåret 2006/2007 fratrukket 329.506 kr. i advokatudgifter vedrørende en købsoption på jord, som endte i en retssag. SKAT nægtede fradrag i 2007, da udgiften skulle periodiseres til det tidspunkt, hvor det aktiv, omkostningen vedrørte, blev solgt. Selskabet accepterede at flytte fradraget til regnskabsåret 2008/2009, hvor salget af jorden fandt sted. Landsskatteretten godkendte fradraget på 329.506 kr. i indkomståret 2009, da dokumentation for udgiften og dens periodisering var til stede.
Konsulentbistand
Selskabet havde fratrukket 33.124 kr. i udgifter til konsulentbistand fra en indisk konsulent. SKAT nægtede fradrag med henvisning til manglende dokumentation for, at udgifterne var forretningsmæssigt begrundede og betalt af selskabet, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Skattekontrolloven § 6, stk. 1. Selskabet anførte, at ydelserne var coaching og sparring til hovedanpartshaveren i forbindelse med salg og projektudvikling. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, idet det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at udgifterne var afholdt i selskabets interesse eller af erhvervsmæssig karakter.
Udlejning af [adresse1]
Selskabet havde udlejet en del af ejendommen til hovedanpartshaveren og dennes ægtefælle. SKAT anså ejendommen for at have været til rådighed for hovedanpartshaveren i perioder, hvor han var folkeregistertilmeldt adressen, og forhøjede selskabets indkomst med en skønsmæssigt ansat lejeindtægt, som blev anset for yderligere løn til hovedanpartshaveren, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b og Ligningsloven § 2. Selskabet argumenterede for, at ejendommen primært blev brugt som kontor og lager. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at selskabet ikke havde løftet sin skærpede dokumentationspligt for udlejningsforholdet til en nærtstående part. Lejeindtægten blev anset for yderligere løn til hovedanpartshaveren, hvilket selskabet havde fradragsret for.
Udlejning af [adresse3]
Selskabet havde købt ejendommen i oktober 2007, og hovedanpartshaverens ægtefælle flyttede ind kort efter. SKAT forhøjede selskabets indkomst med lejeindtægt fra overtagelsesdatoen, da ejendommen blev anset for stillet til rådighed for hovedanpartshaveren og dennes ægtefælle. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at den aftalte leje på 8.000 kr. pr. måned var skattepligtig indkomst for selskabet fra overtagelsesdatoen. Beløbet blev ligeledes anset for yderligere løn til hovedanpartshaveren med tilhørende fradragsret for selskabet, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Udlejning af [adresse2]
Selskabet havde købt ejendommen med henblik på nedrivning og opførelse af et nyt hus. Ejendommen blev midlertidigt udlejet til to forskellige lejere. SKAT forhøjede selskabets indkomst skønsmæssigt, da der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for lejeaftaler eller ejendommens stand, og SKAT anså den oplyste leje for for lav. Selskabet argumenterede for, at ejendommen var i dårlig stand, kun delvist udlejet, og at den aftalte leje på 2.359 kr. pr. måned var rimelig under omstændighederne, herunder med henvisning til SKM2007.936 og lejers forpligtelse til vedligeholdelse og kort opsigelsesvarsel. Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse og fastsatte huslejen til 2.359 kr. pr. måned. Retten lagde vægt på, at selskabet rådede over en del af ejendommen, og at ejendommen var i dårlig stand. Landsskatteretten bemærkede desuden, at den første lejers oplysning om insolvens ikke kunne føre til fradrag for tab, da selskabet ikke havde forsøgt at inddrive den skyldige leje.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten traf følgende afgørelser vedrørende selskabets skattepligtige indkomst:
Indkomståret 2007
- Advokatudgifter: SKATs afgørelse om nægtet fradrag for advokatudgifter på 329.506 kr. blev stadfæstet for dette indkomstår, men godkendt i 2009.
- Konsulentbistand: SKATs afgørelse om nægtet fradrag for udgifter til konsulentbistand på 33.124 kr. blev stadfæstet.
- Udlejningsværdi af [adresse1]: SKATs afgørelse om at anse skattemæssig udlejningsværdi på 69.000 kr. for yderligere løn til hovedanpartshaver blev stadfæstet.
- Udlejningsværdi af [adresse2]: Forhøjelsen på 5.000 kr. blev nedsat med 2.641 kr.
Indkomståret 2008
- Udlejningsværdi af [adresse1]: SKATs afgørelse om at anse skattemæssig udlejningsværdi på 90.000 kr. for yderligere løn til hovedanpartshaver blev stadfæstet.
- Udlejningsværdi af [adresse3]: SKATs afgørelse om at anse skattemæssig udlejningsværdi på 7.225 kr. for yderligere løn til hovedanpartshaver blev stadfæstet.
- Udlejningsværdi af [adresse2]: Forhøjelsen på 18.392 kr. blev nedsat med 9.950 kr.
Indkomståret 2009
- Advokatudgifter: Anmodning om ændret periodisering af fradrag for advokatudgifter på 329.506 kr. vedrørende købsoption på jord blev godkendt.
- Udlejningsværdi af [adresse1]: SKATs afgørelse om at anse skattemæssig udlejningsværdi på 30.000 kr. for yderligere løn til hovedanpartshaver blev stadfæstet.
- Udlejningsværdi af [adresse2]: Forhøjelsen på 60.000 kr. blev nedsat med 31.692 kr.
Lignende afgørelser