Femårig forældelsesfrist for sanktioner mod underbetaling af udstationerede arbejdstagere er forenelig med EU-retten

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Landesverwaltungsgericht Steiermark (den regionale forvaltningsdomstol i Steiermark, Østrig) vedrørende fortolkningen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (Chartret), særligt retten til god forvaltning (artikel 41) og retten til effektiv domstolsbeskyttelse (artikel 47), i forbindelse med nationale sanktionsregler.

Tvisten udspringer af en administrativ straffesag mod LM, som i sin egenskab af repræsentant for et slovakisk selskab blev idømt en bøde på 6.600 EUR af Bezirkshauptmannschaft Hartberg-Fürstenfeld. Bøden blev pålagt, fordi selskabet ikke havde overholdt østrigske lønforpligtelser (mindsteløn) over for fire udstationerede arbejdstagere, hvilket udgjorde en administrativ forseelse i henhold til den østrigske lov om ansættelseskontrakter (AVRAG).

Det centrale juridiske spørgsmål for den forelæggende ret var, om den nationale bestemmelse i AVRAG, der fastsætter en obligatorisk forældelsesfrist på fem år for retsforfølgning af denne uagtsomhedsovertrædelse, stred mod retten til et effektivt forsvar og en retfærdig rettergang, da fristen syntes særligt lang for en relativt mindre alvorlig overtrædelse, og da forsvaret skulle finde sted næsten fem år efter de faktiske forhold.

Den nationale lovgivning tjener til at implementere artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 96/71/EF (Udstationeringsdirektivet), som sikrer udstationerede arbejdstagere mindsteløn.

Domstolens kompetence og rækkevidde

Domstolen fastslog indledningsvis, at den havde kompetence til at fortolke Chartrets artikel 47, men ikke EMRK’s artikel 6, som Chartrets bestemmelse dog svarer til. Domstolen bekræftede, at den nationale lovgivning om sanktioner for underbetaling af udstationerede arbejdstagere implementerer EU-retten (direktiv 96/71/EF, artikel 5), hvorfor Chartrets rettigheder finder anvendelse.

Domstolen præciserede desuden, at Chartrets artikel 41 (Retten til god forvaltning) ikke er rettet mod medlemsstaterne, men at det almindelige EU-retlige princip om god forvaltning er relevant i sager, hvor medlemsstaterne gennemfører EU-retten.

Afgørelse om forældelsesfristens forenelighed

Domstolen konkluderede, at artikel 5 i direktiv 96/71, sammenholdt med Chartrets artikel 47 og princippet om god forvaltning, ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en forældelsesfrist på fem år for tilsidesættelse af aflønsningsforpligtelser over for udstationerede arbejdstagere.

Domstolen begrundede dette med følgende hovedpunkter:

• Den grænseoverskridende karakter af udstationering og retsforfølgningen af overtrædelser i denne sammenhæng kan være kompleks, hvilket berettiger en tilstrækkelig lang forældelsesfrist for at sikre effektiv håndhævelse.