Momsfritagelse ved EU-varehandel: God tro og dokumentation for transport

Sagen omhandlede, hvorvidt [virksomhed1] A/S (selskabet) var berettiget til at sælge en traktor til 0-sats i henhold til Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1 ved levering til Tyskland. Selskabet, der handler med landbrugs- og entreprenørmaskiner, blev kontaktet af det tyske selskab [virksomhed2] GmbH, som ønskede at købe en traktor momsfrit som en EU-varehandel.

Selskabet kontaktede SKAT for at sikre sig, at betingelserne for momsfrit salg blev opfyldt. SKAT oplyste, at det krævede, at køberens udenlandske momsnummer blev anført på fakturaen og var gyldigt, samt at selskabet kunne dokumentere, at varen var sendt ud af landet, f.eks. via fragtbrev fra en ekstern transportør.

Selskabet fik oplyst [virksomhed2] GmbHs tyske momsregistreringsnummer, som blev verificeret som gyldigt på SKATs hjemmeside. Selskabet krævede desuden, at [virksomhed2] GmbH skulle antage en fremmed fragtfører til at transportere traktoren ud af landet for at opnå dokumentation. Traktoren blev overgivet til en velrenommeret fragtfører mod udlevering af et internationalt fragtbrev, der angav leveringsadressen i Tyskland.

SKATs efterfølgende undersøgelser viste imidlertid, at traktoren ikke blev leveret i Tyskland. Chaufføren forsøgte at levere på den tyske adresse, men traf ingen hjemme. Traktoren blev derfor transporteret tilbage til Danmark og leveret til [person1]s adresse i [by2], hvor [person1] kvitterede for modtagelsen på fragtbrevet. SKAT bestred ikke det tyske selskabs eksistens eller gyldigheden af dets momsnummer, men anførte, at selskabet ikke havde behørig dokumentation for levering i Tyskland. SKAT forhøjede selskabets momstilsvar med 69.750 kr. for perioden, idet leveringsstedet efter Momsloven § 14, stk. 1, nr. 1 og 2 var i Danmark, og betalingspligten påhvilede sælger efter Momsloven § 46.

Klagerens argumenter

Selskabets repræsentant påstod, at selskabet havde overholdt betingelserne for momsfri levering. Argumenterne var baseret på følgende punkter:

• Dokumentation: Selskabet var i besiddelse af et internationalt fragtbrev, der dokumenterede, at traktoren skulle forsendes til Tyskland, hvilket var i overensstemmelse med Momsvejledningens afsnit I.1.1.1.
• God tro: Selskabet handlede i god tro og havde ingen viden om, at traktoren rent faktisk ville blive leveret i Danmark. Det kunne ikke lægges selskabet til last, at fragtbrevet viste sig at være baseret på urigtige forudsætninger, da selskabet ikke havde medvirket i momssvigen.
• Retspraksis: Der blev henvist til Vestre Landsrets afgørelse SKM2006.269 og EF-domstolens afgørelse i sag C-409/04, Teleos m.fl., som fastslår, at leverandøren ikke er objektivt ansvarlig for, at varerne rent faktisk transporteres ud af sælgers land, hvis leverandøren har handlet i god tro og truffet rimelige foranstaltninger.
• SKATs skiftende begrundelse: Selskabet bemærkede, at SKATs begrundelse for efteropkrævningen tilsyneladende havde skiftet fra manglende dokumentation til en påstand om grænsehandel med en privatperson, jf. SKM2010.396.H. Selskabet bestred relevansen af denne afgørelse, da traktoren var en landbrugsmaskine, der ikke var egnet til privat brug, og handlen var indgået med en momsregistreret virksomhed, der havde fuldt momsfradrag efter Momsloven § 37.
• Rimelige foranstaltninger: Selskabet havde foretaget alle rimelige foranstaltninger, herunder verificering af momsnummer og krav om ekstern transport, og havde ingen kendskab til [virksomhed2] GmbH's interne forhold eller den tyske adresses karakter som kontorhotel.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at selskabet havde handlet i god tro ved salget af traktoren til det tyske selskab. Selskabet havde fulgt SKATs anvisninger og sikret sig fornøden dokumentation for transporten til Tyskland i form af et fragtbrev fra en professionel fragtfører. Det blev ikke påvist, at selskabet havde kendskab til eller mulighed for at forhindre købers efterfølgende ordre om at returnere traktoren til Danmark.

Landsskatteretten henviste til Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1, der implementerer 6. momsdirektivs artikel 28c, punkt A, litra a, nu momssystemdirektivets artikel 138. Der blev specifikt henvist til EF-domstolens præmis 68 i sag C-409/04, Teleos m.fl., som fastslår, at en leverandør, der har handlet i god tro og fremlagt beviser, der umiddelbart støtter retten til fritagelse, ikke efterfølgende skal betale moms, selvom beviserne viser sig at være falske, forudsat at leverandøren ikke har medvirket i momssvigen og har truffet rimelige foranstaltninger.

Selskabet havde opfyldt de dokumentationskrav, der fremgår af Momsvejledningen 2007-1, afsnit I.1.1.1, ved at fremlægge fragtbrevet. Da selskabet havde handlet i god tro og opfyldt dokumentationskravene, var det berettiget til at sælge traktoren til 0-sats i henhold til Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1. Der skulle derfor ikke svares dansk moms af leverancen.

SKATs afgørelse blev ændret, hvilket Skatteministeriet, Koncerncentret, tiltrådte.