Landsskatteretten: Afskrivningsgrundlag og fradragskonto i K/S - Projektomkostninger og udbyderhonorar

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse vedrørende opgørelsen af afskrivningsgrundlaget og fradragskontoen for K/S [virksomhed1].

Landsskatteretten bemærkede, at afskrivningsgrundlaget for en ejendom skal opgøres i henhold til Afskrivningsloven § 45, stk. 1, hvor kun omkostninger, der kan henføres til erhvervelsen af et bestemt aktiv, indgår. Dette inkluderer sædvanlige handelsomkostninger som advokatsalær, mæglersalær og tinglysningsafgift, jf. praksis som SKM2007.773.HR, SKM2007.775.HR, SKM2005.450.VLR, og SKM2008.967.HR.

Landsskatteretten fandt, at de påklagede omkostninger, primært udbyderhonorar og projektomkostninger, var kommanditselskabet uvedkommende og ikke kunne tillægges afskrivningsgrundlaget eller fradrages i indkomsten. Det blev fastslået, at udbyderhonorarer efter praksis anses for etableringsomkostninger og ikke kan indgå i afskrivningsgrundlaget, jf. bl.a. SKM2008.967.HR, SKM2006.649.VLR, SKM2006.310.VLR, og SKM2008.16.VLR.

Vedrørende klagerens argument om køb af "brugte anparter" fandt Landsskatteretten, at dette ikke var tilfældet. Det blev lagt til grund, at [virksomhed2] A/S, som udbyder, alene havde erhvervet ejendommen med det formål at videresælge anparterne til investorer. Købesummen blev anset for at indeholde et honorar til [virksomhed2] A/S for strukturering og tilrettelæggelse af investeringsprojektet, hvilket ikke kan tillægges den afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Der blev henvist til SKM2009.562.HR og SKM2009.576.LSR.

Angående reduktionen af fradragskontoen bemærkede Landsskatteretten, at de omtvistede udgifter, selvom de regnskabsmæssigt var aktiveret, ikke modsvarer et aktiv for selskabet og ikke er fradrags- eller afskrivningsberettigede. Disse udgifter blev anset for omfattet af det nu ophævede TS-cirkulære 1990-1 af 1/11 1990, pkt. 1, litra k. Da udgifterne skulle afholdes af det præsterede ansvarlige indskud, som er klagerens maksimale hæftelse, skulle klagerens andel af udgifterne fragå ved opgørelsen af hans fradragskonto. Det forhold, at udgifterne regnskabsmæssigt ikke påvirkede kapitalkontoen, kunne ikke føre til et andet resultat, jf. SKM2010.44.VLR.

Landsskatteretten stadfæstede derfor skatteankenævnets afgørelse for alle indkomstår.

SKAT havde godkendt visse omkostninger (stempel skøde, mægler, byggesagkyndig, ejendomsvurdering, udenlandsk advokat) tillagt købesummen eller som fradrag, men ikke projektomkostninger, udbyderhonorar og finansieringsomkostninger. Dette resulterede i en difference på 5.974.580 kr. i forhold til klagerens selvangivne opgørelse af afskrivningsgrundlaget.

Skatteankenævnets afgørelse og begrundelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs opgørelse. Nævnet anså honoraret til udbyder for en ikke-fradrags- og afskrivningsberettiget etableringsomkostning, med henvisning til Højesterets domme i SKM2008.967.HR og SKM2009.562.HR. Disse domme fastslog, at udbyderhonorarer vedrører den overordnede strukturering af investeringsprojektet og ikke kan medregnes i afskrivningsgrundlaget, selv i en "videresalgssituation". Nævnet fandt, at der ikke var tale om "brugte anparter".

Som konsekvens af korrektionerne vedrørende afskrivningsgrundlaget regulerede skatteankenævnet fradragskontoen. Nævnet henviste til det nu ophævede TS-cirkulære 1990 nr. 1, pkt. 1 (k) og Ligningsvejledningens afsnit E.f.2.2.1, der angiver, at ikke-fradragsberettigede omkostninger og tab skal fragå fradragskontoen, hvis de belaster kommanditistens kapitalkonto og ikke modsvares af skattemæssige afskrivninger eller fradrag. Dette blev understøttet af Retten i [….]'s dom af 23. januar 2009 (stadfæstet af Vestre Landsret i SKM2010.44.VLR).

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at projektomkostninger og udbyderhonorar skulle indgå i afskrivningsgrundlaget, og at fradragskontoen skulle korrigeres i overensstemmelse hermed. Repræsentanten argumenterede, at sagen adskilte sig fra Højesterets dom i SKM2008.967.HR, da der i nærværende sag var tale om køb af "brugte anparter" og ikke en ren formidlingssituation. Der blev henvist til SKATs meddelelse SKM2008.390.SKAT og Landsskatterettens kendelse SKM2008.984.LSR, som ifølge repræsentanten støttede synspunktet om, at senere erhververe af anparter kan afskrive på hele anskaffelsessummen, da etableringsomkostningerne allerede er betalt af den oprindelige investor.

Repræsentanten fastholdt, at Højesterets dom i SKM2009.562.HR ikke var retningsgivende, da den omhandlede køb med tilbagevirkende kraft og ikke et reelt salg af brugte anparter. Endvidere gjorde repræsentanten gældende, at de ikke-afskrivningsberettigede og ikke-fradragsberettigede udgifter ikke skulle fragå fradragskontoen, da de var aktiveret regnskabsmæssigt og ikke havde belastet kommanditisternes kapitalkonto. Til støtte herfor henvistes til Vestre Landsrets dom af 20. oktober 2005, offentliggjort i TfS 2005.885V.