Beskatning af kørselsgodtgørelse og skønsmæssig forhøjelse af indkomst

Klageren påstod, at forhøjelserne skulle bortfalde. Klageren mente, at kørselsregnskaberne var behørige, og at den personlige bil altid blev brugt til erhvervsmæssig kørsel. Klageren accepterede dog en indkomstforhøjelse på 8.381 kr. for 2006 vedrørende kørsel mellem hjem og arbejde. Vedrørende privatforbruget argumenterede klageren for, at et gennemsnitligt privatforbrug på 351.363 kr. ikke var usandsynligt lavt, og at SKATs skøn var åbenbart urimeligt og uden støtte i lovgivning eller retspraksis, især da der ikke var påvist væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget for selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Kørselsgodtgørelse for 2006, 2007 og 2008

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at den modtagne kørselsgodtgørelse var skattepligtig. Dette skyldtes, at kørselsregnskaberne ikke opfyldte de formelle krav for skattefri godtgørelse, herunder manglende angivelse af kørslens mål, erhvervsmæssige formål, modtagerens adresse og CPR-nummer, samt hvilken bil der var anvendt. Kørsel mellem hjem og arbejde i mere end 60 dage var desuden ikke omfattet af reglerne for skattefri godtgørelse i henhold til Ligningsloven § 9B.

Landsskatteretten godkendte dog, at klageren kunne foretage fradrag i den skattepligtige indkomst efter Ligningsloven § 9C. Den beløbsmæssige opgørelse af fradraget blev overladt til SKAT.

Skønsmæssige forhøjelser af indkomsten for 2006 og 2007

Landsskatteretten nedsatte SKATs skønsmæssige forhøjelser af indkomsten på baggrund af lavt privatforbrug til 0 kr. for både indkomstårene 2006 og 2007. Retten fandt, at de selvangivne privatforbrug på henholdsvis 220.109 kr. (2006) og 206.585 kr. (2007) efter indregning af den skattepligtige kørselsgodtgørelse ikke var uantagelige til klagerens underhold. SKATs skønsmæssige forhøjelser blev derfor anset for at være åbenbart urimelige, da der ikke var tilsidesat regnskabsgrundlag eller påvist yderligere indtægtskilder, der kunne begrunde et højere privatforbrug.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant anførte, at ansættelserne for 2003 og 2004 var forældede, og at der ikke forelå grov uagtsomhed eller forsætlige forhold, hvilket blev underbygget af, at politiet havde opgivet en sigtelse for overtrædelse af Skattekontrolloven § 16, stk. 3. Det blev desuden hævdet, at de af SKAT opgjorte beløb ikke udgjorde udbytte, og at klageren blev dobbeltbeskattet, da han selv havde foretaget efterangivelser forud for SKATs forhøjelse.

Specifikt argumenterede klageren for, at:

• Modtagne checks og diesel fra [virksomhed5] A/S udgjorde betaling for revisionsarbejde udført af selskabet og var bogført på klagerens udlægskonto, hvorfor de ikke var skattepligtige for ham personligt.
• Garderobeskabet og TV'et var anvendt erhvervsmæssigt af selskabet, og udgifterne udgjorde derfor ikke udbytte.
• De store hævninger fra selskabets bankkonto i 2006 og 2007 var udlignet via lønudbetalinger og klagerens udlæg for selskabet, og at SKATs forhøjelser ikke tog højde for allerede selvangivet løn eller efterangivelser.
• Kørselsgodtgørelsen var skattefri, og at der var fremlagt dokumentation herfor.

SKATs begrundelse

SKAT fastholdt, at de omstridte beløb udgjorde maskeret udbytte, da de var tilgået klageren personligt uden at være korrekt bogført som selskabsudgifter eller udlignet via en mellemregningskonto. SKAT henviste til, at checksene var udstedt direkte til klageren, at garderobeskabet og TV'et var leveret til klagerens privatadresse og anvendt privat, og at de store hævninger fra bankkontoen i høj grad bar præg af at dække private udgifter. SKAT mente desuden, at ansættelsesfristerne var suspenderet på grund af klagerens forsætlige eller groft uagtsomme adfærd. For kørselsgodtgørelsen fandt SKAT, at de formelle krav til et kørselsregnskab ikke var opfyldt, og at godtgørelsen derfor var skattepligtig.