Gartneri anset for indeholdelsespligtig ved brug af udenlandsk arbejdskraft trods entreprisekontrakt

Hæftelse

Landsskatteretten fandt, at selskabet hæftede for de manglende beløb i henhold til Kildeskattelovens § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2. Retten vurderede, at der ikke forelå en sådan retsusikkerhed, at selskabet kunne fritages for hæftelsesansvar, og at selskabet ikke havde godtgjort, at der ikke var udvist forsømmelighed.

Korrigeret opgørelse

Landsskatteretten korrigerede SKATs oprindelige beregning, da den kun var baseret på 4 ud af 6 kontrakter. Retten lagde den fulde kontraktsum på 1.469.976 kr. til grund for beregningen.

For [virksomhed4] blev der indgået en skriftlig kontrakt om murerarbejde (ca. 41.000 sten) til en fast pris på 45.000 EURO, som dog blev reduceret til 42.941 EURO, da færre sten skulle lægges. Kontrakten indeholdt bestemmelser om dagbøder ved forsinkelse og to års garanti. [virksomhed4] udstedte syv fakturaer i perioden april-juli 2017.

For [virksomhed3] blev der ikke indgået formelle kontrakter, men arbejdet blev aftalt løbende ud fra tilbud og tegningsmateriale. [virksomhed3] udførte forskellige opgaver som malerarbejde og fliselægning og stillede med 5-7 medarbejdere. Tilbud og fakturaer var ofte kortfattede. [virksomhed3] bekræftede skriftligt at ville udbedre mangler for egen regning inden for et år.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT anså aftaleforholdet for arbejdsudleje, da de polske virksomheder ikke bar en reel risiko for tab, og arbejdet var en integreret del af selskabets forretningsområde. SKAT lagde vægt på:

• For [virksomhed4]: Kontrakten var for kortfattet, arbejdet var på akkordlignende vilkår (prisjustering), og garantibestemmelserne var utilstrækkeligt beskrevet til at udgøre reel risiko.
• For [virksomhed3]: Ingen formel kontrakt, løbende afregning over længere periode, kortfattede beskrivelser af forskelligartede opgaver, og manglende beskrivelse af garanti/forpligtelser.

SKAT mente, at selskabet var indeholdelsespligtigt for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3, Kildeskatteloven § 43, stk. 2, litra h, Kildeskatteloven § 46, stk. 1, Kildeskatteloven § 49 A, stk. 2, nr. 8, Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 3 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Da der ikke forelå dokumentation for medarbejdernes bruttoløn, blev hele fakturabeløbet lagt til grund for beregningen. Selskabet blev anset for at hæfte for de manglende beløb i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1.

Klagerens opfattelse

Selskabet påstod principalt, at der var tale om entrepriseforhold, ikke arbejdsudleje, og subsidiært, at selskabet ikke hæftede for de manglende beløb. Selskabet fremhævede, at det ikke havde erfaring med byggevirksomhed og ingen ansatte til at lede byggeriet, hvilket talte imod integration. De polske virksomheder var veletablerede entreprenørvirksomheder med egen ekspertise og værktøj. Kontrakterne med de polske virksomheder var sammenlignelige med dem indgået med danske underleverandører, hvilket understregede entrepriseforholdet. Selskabet henviste til, at de polske virksomheder bar ansvaret og den økonomiske risiko, og at selskabet ikke instruerede de enkelte medarbejdere. Selskabet mente, at SKATs fortolkning stred mod EU-rettens principper om fri bevægelighed.