Landsskatterettens afgørelse om forhøjelse af omsætning, momsefterbetalinger og nægtet anvendelse af virksomhedsordning

Klageren fastholdt, at de senest udarbejdede regnskaber af revisor [person3] gav et fuldstændigt og nøjagtigt billede af omsætningen, og at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr.

Yderligere fradrag vedrørende momsefterbetalinger

SKAT havde ændret klagerens momstilsvar for 2006 og 2007, hvilket resulterede i efteropkrævninger af moms, der kunne fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Klageren anfægtede specifikke momsjusteringer:

Indkomståret 2006:

Indkomståret 2007:

Klageren mente, at beløbene var fejlposteret eller udokumenterede, og at opgørelsen for 2007 ikke vedrørte det pågældende indkomstår.

Ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen

SKAT nægtede klageren at anvende virksomhedsordningen for 2006 og 2007 og godkendte i stedet kapitalafkastordningen. Begrundelsen var, at virksomheden ikke førte et afstemt kasseregnskab, hvilket forhindrede en korrekt registrering af de mange kontante pengebevægelser og en adskillelse mellem privat- og virksomhedsøkonomi. SKAT henviste til, at bogføringslovens krav ikke var opfyldt, jf. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 1. Klageren argumenterede for, at ekstern revisors kvartalsvise bogføring var tilstrækkelig, og at der var mulighed for at adskille økonomierne.

Nedsættelse af varelagerværdi

Klagerens nye revisor havde i de nye regnskaber nedskrevet de selvangivne lagerværdier ultimo 2006 og 2007 fra henholdsvis 487.500 kr. og 715.000 kr. til 262.500 kr. Klageren anmodede om nedsættelse af lagerværdien med henvisning til, at lageret bestod af ældre biler uden reel markedsværdi, og at værdien alene kunne opgøres til skrotværdi. SKAT havde tidligere konstateret, at lagerværdien var skønsmæssigt optaget uden lageroptælling.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelser på alle punkter, der var omfattet af klagen, med undtagelse af anmodningen om nedsættelse af lagerværdi, som retten ikke kunne tage stilling til.

• Ikke bogført omsætning: Landsskatteretten stadfæstede forhøjelserne af virksomhedens omsætning for indkomstårene 2006 og 2007. Retten lagde vægt på, at virksomhedens regnskab ikke opfyldte de regnskabsmæssige krav, herunder manglende løbende bogføring og kassekladde, jf. Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 3. De konstaterede manglende og dobbelt bogførte fakturaer, hvoraf mange var fremsendt af klageren selv til SKAT Motor som dokumentation for eksport, dokumenterede manglende overensstemmelse mellem bogføring og reelle pengebevægelser. Klageren havde ikke fremlagt konkret dokumentation for, at SKATs opgørelser var urigtige.

• Yderligere fradrag vedrørende momsefterbetalinger: Landsskatteretten stadfæstede SKATs indkomstnedsættelser for indkomstårene 2006 og 2007 vedrørende momsefterbetalingerne. Dette skete i konsekvens af Landsskatterettens samtidige kendelse, der stadfæstede ændringerne af virksomhedens afgiftstilsvar for de pågældende år.

• Anvendelse af virksomhedsordningen: Landsskatteretten stadfæstede SKATs nægtelse af klagerens ret til at anvende virksomhedsordningen for indkomstårene 2006 og 2007. Retten fandt, at virksomhedens manglende løbende bogføring, herunder en daglig kassekladde, og de påviste fejl i indtægts- og dobbeltregistreringer, betød, at der ikke var sket en tilstrækkelig adskillelse mellem virksomhedens økonomi og den skattepligtiges private økonomi. Dette var en betingelse for anvendelse af virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 1.

• Nedsættelse af varelagerværdi: Landsskatteretten kunne ikke tage stilling til klagerens anmodning om nedsættelse af virksomhedens selvangivne lagerværdi. Retten henviste til, at en anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen med henblik på ændret lagerværdi skal rettes til SKAT, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Landsskatteretten afgør kun klager over Told- og skatteforvaltningens afgørelser, jf. Skatteforvaltningsloven § 11.

SKAT underbyggede skønnet ved at sammenligne virksomhedens resultatprocent med landsgennemsnittet for frisørbranchen, hvor virksomhedens tal lå markant lavere.

Klagerens argumenter og Landsskatterettens afgørelse

Virksomhedens repræsentant argumenterede for, at bestillingsbøger ikke var et pålideligt grundlag for omsætningen, og at SKATs brug af landsgennemsnittet for branchetal var misvisende. Repræsentanten fremlagde i stedet tal for saloner af samme størrelse og i samme geografiske område (større byer på Sjælland), som viste, at virksomhedens resultatprocent ikke afveg væsentligt.

Landsskatteretten gav SKAT medhold i, at regnskabet var mangelfuldt og berettigede til et skøn. Retten var dog enig med klageren i, at de mere specifikke branchetal var et mere korrekt sammenligningsgrundlag. Da virksomhedens resultatprocent var på niveau med eller højere end det relevante gennemsnit, og på grund af den generelle usikkerhed ved skønnet, nedsatte Landsskatteretten forhøjelsen markant i overensstemmelse med klagerens påstand.