Skattepligt af kontante indsætninger på bankkonto – manglende dokumentation

Skattecentret henviste til retspraksis, herunder SKM2007.214.ØLR og SKM2008.905.HR, hvor retten anså skatteydere for skattepligtige af kontante indsætninger på bankkonti, selvom det blev gjort gældende, at midlerne tidligere var beskattet.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant påstod skatteansættelsen nedsat med 4.206.427,68 kr. Argumentationen var, at indsætningerne ikke relaterede sig til gaver eller ikke-beskattede midler, men derimod var skattefri.

• Indsætningen på 3.200.000 kr. den 1. april 2008: Klageren gjorde gældende, at beløbet var et lån ydet fra [virksomhed3] ApS til klageren. Der blev fremlagt kopi af et gældsbrev af 27. marts 2008, hvoraf fremgik, at klageren erkendte at skylde [virksomhed3] A/S et beløb på 3.500.000 kr., forrentet med 7 % årligt. Det blev oplyst, at der alene blev indsat 3.200.000 kr. på klagerens konto.
• Indsætningerne på 2 gange 167.750 kr. den 25. juni og 19. september 2008: Disse beløb blev ligeledes anset for ikke-skattepligtige lån.
• Indsætningen på 670.927,68 kr. den 19. marts 2008: Dette beløb blev anset for en skattefri kursgevinst.

Landsskatteretten anmodede om yderligere oplysninger og dokumentation for indsætningerne, herunder dokumentation for tilbagebetaling af lån, men klagerens repræsentant reagerede ikke på henvendelsen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærkede, at der var foretaget indsætninger på klagerens bankkonto med 4.202.427,68 kr. i 2008. Klagerens repræsentant havde oplyst, at disse indsætninger hidrørte fra lån og en skattefri kursgevinst.

Retten havde anmodet om yderligere dokumentation for de indsatte beløb, men denne anmodning var ikke blevet imødekommet af klageren eller dennes repræsentant.

Landsskatteretten fandt herefter, at de omhandlede indsætninger måtte anses for at hidrøre fra skattepligtig indkomst i medfør af Statsskatteloven § 4, idet der ikke var fremlagt fyldestgørende dokumentation for de påståede låneforhold og den skattefri kursgevinst.

Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.

Ved et senere møde præciserede klageren, at indsætningerne på hans bankkonti intet havde med foreningen at gøre. Han hjalp fortsat personer med lån og overførsler, og de indbetalte pengene tilbage på hans konto. Han mente ikke, det var rimeligt, at han skulle dokumentere transaktionerne, da de var gamle, og det ville være dyrt at fremskaffe oplysningerne fra banken.

SKAT vurderede, at indsætningerne ikke vedrørte foreningen, og anså dem for skattepligtig indkomst for klageren. SKAT lagde vægt på, at foreningens vedtægter ikke nævnte udlån af midler, at der var uoverensstemmelse mellem klagerens titel (formand) og vedtægternes (præsident), at medlemskontingenter ikke syntes indbetalt til klagerens konti, og at der ikke var fremlagt regnskab for foreningen. SKAT havde dog fratrukket beløb, hvor der var en klar sammenhæng mellem indsætninger og efterfølgende hævninger.

SKAT forhøjede klagerens indkomst med følgende beløb:

Klageren appellerede afgørelsen og fastholdt, at sagsbehandleren havde misforstået hans forklaringer, og at det var umuligt og for dyrt at fremskaffe den krævede dokumentation for transaktioner, der var mere end fem år gamle.