Skønsmæssig indkomstforhøjelse på grund af negativt privatforbrug - Landsskatterettens afgørelse

Repræsentantens indirekte opgørelse

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Skatteydere har pligt til at selvangive deres indkomst og dokumentere indtægts- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 6 B. Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt, hvilket er i overensstemmelse med fast praksis, tiltrådt af Højesteret i dommen Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635.

Tre retsmedlemmer fandt efter en konkret vurdering, at klagerens repræsentants forklaring og opgørelse skulle lægges til grund. Dette medførte, at klagerens skatteansættelse skulle nedsættes til det selvangivne beløb.

Retsformandens mindretalsudtalelse

Ét retsmedlem, retsformanden, anførte, at privatforbrugsopgørelsen viste et negativt privatforbrug på -18.225 kr. i indkomståret 2006. Dette indikerede, at klageren måtte have haft uoplyste indtægter, som burde ansættes skønsmæssigt. Skatteankenævnets skøn, der bragte klagerens privatforbrug op på 51.775 kr. årligt, blev ikke anset for urimeligt højt eller foretaget på et fejlagtigt grundlag. Retsformanden fandt derfor ikke grundlag for at ændre skattemyndighedernes skøn over klagerens indkomst.

Retsformanden bemærkede desuden, at klageren ikke delte bopæl med sin kæreste i det omhandlede indkomstår, hvorfor hans privatforbrug skulle opgøres uafhængigt af hendes indkomstforhold. Det beløb på 146.800 kr., som klageren overførte til sin kæreste, blev anset for afdrag på et lån, hun havde kautioneret for og indfriet. Der blev ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at antage, at nogen del af beløbet var medgået til klagerens privatforbrug. Endvidere var der ikke fremlagt dokumentation for, at klagerens negative formue primo var 10.000 kr. lavere end det af SKAT lagte grundlag.

Afgørelse

Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, hvilket resulterede i en nedsættelse af den påklagede afgørelse med 70.000 kr.

Klageren fastholdt, at udgifter til hovedpinepiller var driftsomkostninger. Vedrørende varelageret argumenterede klageren for, at nedskrivning for ukurans skulle påvirke virksomhedens resultat negativt, da det er en resultatpost. Rejseudgifterne blev anført som udlæg foretaget for kunder og viderefaktureret, og klageren fremlagde fakturaer som dokumentation. Subsidiært blev der anmodet om et skønsmæssigt fradrag for rejseudgifter.

Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens overskud for 2009

SKAT havde skønsmæssigt forhøjet virksomhedens resultat i 2009 med 108.000 kr. med henvisning til et lavt opgjort privatforbrug på 32.051 kr. for husstanden. SKAT anførte, at regnskabsgrundlaget ikke var egnet til en nøjagtig indkomstopgørelse, da det ikke var muligt at henføre udgifter til specifikke aktiviteter, der var mulige ikke-bogførte posteringer, manglende fortløbende fakturanumre, og ineffektiv kasseafstemning. SKAT henviste til Skattekontrolloven § 3, stk. 4 og Skattekontrolloven § 5, stk. 3 samt mindstekravsbekendtgørelsen og Bogføringsloven.

Klageren bestred SKATs privatforbrugsopgørelse og den skønsmæssige forhøjelse. Klageren argumenterede for, at SKATs beregning var ukorrekt, da den ikke medtog virksomhedens egenkapital i formueopgørelsen. Klageren fremlagde en egen privatforbrugsopgørelse, der viste et væsentligt højere privatforbrug på 243.011 kr. (senere justeret til 257.306 kr. med indregning af egenkapital og kontantbeholdning), hvilket ifølge klageren eliminerede grundlaget for en skønsmæssig forhøjelse. Klageren anerkendte dog, at regnskabsgrundlaget for 2009 ikke opfyldte regnskabskravene, men fastholdt, at SKATs privatforbrugsopgørelse var misvisende.