Landsskatteretten: Beskatning af fri bolig og fri bil - Hovedaktionærs bevisbyrde og skønsmæssig ansættelse af forbrugsudgifter

Sagen omhandler en hovedaktionærs beskatning af fri bolig og fri bil, som var stillet til rådighed af hans selskaber i indkomstårene 2010-2017. Klageren havde beboet en ejendom, som hans selskab havde købt af ham, uden at betale husleje eller blive beskattet af godet. Han anførte, at en del af ejendommen blev anvendt erhvervsmæssigt, og at der derfor skulle ske en fordeling af beskatningsgrundlaget. Vedrørende fri bil blev klageren beskattet af råderet over flere firmabiler, selvom han hævdede ikke at have kørekort og at bilerne primært blev anvendt erhvervsmæssigt eller var uegnede til kørsel.

Skattestyrelsen havde foretaget skønsmæssige ansættelser af både fri bolig og forbrugsudgifter samt fri bil. Skattestyrelsen anvendte den forlængede ligningsfrist, da klageren blev anset for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive goderne, på trods af at hans revisor havde gjort ham opmærksom på forholdet.

Landsskatterettens afgørelse

Værdi af fri bolig

Landsskatteretten fastholdt, at klageren som hovedaktionær skulle beskattes af værdien af fri bolig, jf. Ligningsloven § 16, stk. 9 og Ligningsloven § 16 a, stk. 5. Retten fandt ikke tilstrækkelig dokumentation for en fordeling af ejendomsværdien mellem privat og erhvervsmæssig brug, da der ikke forelå en vurderingsfordeling efter Ejendomsvurderingsloven § 33, stk. 5. Billeddokumentation for anvendelsen af bygning 2 blev ikke anset for tilstrækkelig, da den ikke afspejlede anvendelsen i de omhandlede indkomstår.

Retten ændrede dog Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af forbrugsudgifter (varme, el, vand) for indkomstårene 2011-2017 til de af klageren dokumenterede faktiske udgifter. For indkomståret 2010 blev Skattestyrelsens skøn fastholdt, da klageren ikke havde dokumenteret, at udgifterne var afholdt personligt.

Den beregnede råderet over fri bolig, inkl. beskatning af ejendomsskatter samt vand-, varme- og el-udgifter, blev fastsat som følger:

Værdi af fri bil

Retten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om beskatning af værdi af fri bil. For hovedaktionærer gælder en formodningsregel om, at en firmabil, som hovedaktionæren har råderet over, også er til rådighed for privat kørsel, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 4. Bevisbyrden for at afkræfte denne formodning påhvilede klageren.

Retten lagde vægt på, at bilerne var indregistreret på hvide plader, og at klageren blev kørt til forretningsmøder af en medarbejder (kørsel mellem hjem og arbejde anses som privat kørsel). Klagerens oplysninger om manglende kørekort, lavt kilometertal, bilernes forfatning eller hensigt om videresalg blev ikke anset for tilstrækkeligt til at afkræfte formodningen om rådighed. Der var heller ikke fremlagt et behørigt kørselsregnskab eller en frasigelseserklæring.

Retten henviste til praksis, herunder SKM2018.224.BR og SKM2017.464.BR, der fastslår, at manglende kørekort ikke i sig selv afskærer rådighed over en firmabil.

Forlænget ligningsfrist

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for at anvende den forlængede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt. Klageren blev anset for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive værdien af de frie goder, på trods af at hans revisor havde gjort ham opmærksom på forholdet.