Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en mandlig polititjenestemand, der blev ansat i 1979 og i 2003 kom ud for en alvorlig arbejdsulykke, som medførte en varig skade på venstre skulder. Skaden blev anerkendt som en arbejdsskade med en méngrad på 25 procent. Der blev som følge heraf indgået aftaler om skånehensyn, der blandt andet indebar fritagelse for operative opgaver, skydning og kørsel, mens klager varetog administrative opgaver i en specifik afdeling (Afdeling 1).
I maj 2016 blev klager sygemeldt efter et nyt uheld med en branddør. Under sygeforløbet iværksatte arbejdsgiveren en række tiltag, herunder sygefraværssamtaler og indhentelse af mulighedserklæringer. Arbejdsgiveren meddelte klager, at hans høje sygefravær ikke var foreneligt med hans funktion i Afdeling 1, og at der pågik en generel organisationsændring (opgaveglidning), hvor administrative opgaver skulle overtages af civilt ansatte.
Under klagers fravær blev hans hidtidige stilling tildelt en anden medarbejder, og klager fik afslag på fortsat at modtage et funktionstillæg. Arbejdsgiveren forsøgte herefter at omplacere klager til:
Klager gjorde gældende, at forflyttelsen var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, da den reelt skyldtes hans handicaprelaterede fravær. Han anførte desuden, at han blev udsat for chikane, herunder en disciplinærsag for ulovlig udeblivelse og en periode uden IT-adgang, som han opfattede som en suspension.
Indklagede afviste forskelsbehandling og argumenterede for, at omplaceringen var nødvendig af driftsmæssige årsager og som led i en generel omlægning. De fastholdt, at de havde opfyldt deres tilpasningsforpligtelse, og at Helbredsnævnet havde vurderet klager tjenstdygtig til arbejdet i helpdesken.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at forflyttelsen af klager var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet slog fast, at klager lider af et handicap i lovens forstand, da hans skulderskade medfører langvarige begrænsninger i arbejdslivet. Da forflyttelsen var begrundet i et sygefravær, der havde direkte sammenhæng med dette handicap, var der skabt en formodning for forskelsbehandling.
Nævnet fandt, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at de havde opfyldt deres tilpasningsforpligtelse efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a. Nævnet lagde vægt på:
Nævnet vurderede derimod, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder for chikane. Den manglende IT-adgang blev anset for at være en teknisk fejl, og de øvrige forhold mødte ikke kriterierne for chikane i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 4.
Klager blev tilkendt en godtgørelse på 75.000 kr. under hensyn til sagens karakter og hans meget lange anciennitet hos arbejdsgiveren. Afgørelsen er truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12, stk. 1.
Det Nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljøNår en patient skal flyttes fra seng til stol, er det særligt belastende for plejepersonale, viser ny forskning fra NFA. Forskerne har også har undersøgt, hvorfor personalet ikke altid bruger tekniske hjælpemidler til at lette arbejdet.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Sagen omhandler en administrativ medarbejder, der var ansat i et fleksjob hos en politikreds i X-by. Medarbejderen lider af kroniske rygsmerter, hvilket dannede grundlag for visitationen til fleksjob i 2003. Hendes skånehensyn omfattede nedsat arbejdstid samt behov for skiftende og varierede arbejdsopgaver. På grund af ryglidelsen udførte hun sit arbejde stående og boede tæt på sin arbejdsplads for at undgå transport.
I 2010 varslede politikredsen en omorganisering af de administrative ressourcer for at imødegå budgetmæssige udfordringer. Som led i denne proces blev klageren varslet forflyttet til en afdeling i Y-by. Klageren gjorde indsigelse mod forflyttelsen og anførte, at hendes ryglidelse gjorde det umuligt at klare den øgede transporttid i bil eller bus, da længere tids sidden forværrede hendes smerter betydeligt.
En omfattende evaluering foretaget af COWI for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser positive beskæftigelseseffekter for borgere med handicap.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.
Klageren foreslog som en løsning, at hun organisatorisk blev flyttet til den nye afdeling, men at hun fysisk beholdt sin arbejdsplads i X-by. Dette forslag blev afvist af arbejdsgiveren med henvisning til, at det af hensyn til opgaveløsningen ikke var hensigtsmæssigt at have en medarbejder placeret uden for den pågældende afdeling.
Trods en lægeerklæring, der bekræftede risikoen for væsentlig forværring af smerterne ved øget transport, fastholdt politikredsen forflyttelsen. Da klageren mødte på det nye arbejdssted i Y-by, måtte hun gå hjem efter få timer og blev efterfølgende sygemeldt. Arbejdsgiveren valgte herefter at opsige medarbejderen med henvisning til hendes sygefravær og manglende udsigt til, at hun kunne genoptage arbejdet på det nye tjenestested.
| Part | Argumentation |
|---|---|
| Klager | Opsigelsen skyldes handicapbetinget sygefravær. Arbejdsgiveren har tilsidesat sin tilpasningsforpligtelse ved ikke at lade hende blive i X-by. |
| Indklagede | Forflyttelsen var sagligt begrundet i driftsmæssige hensyn. Transport er ikke en del af selve arbejdsopgaven, og skånehensynene blev overholdt på det nye sted. |
Sagen omhandler en kvindelig fuldmægtig, der var ansat i et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 15 timer hos en offen...
Læs mereDenne sag omhandler en sygeplejerske, der siden 1994 har lidt af kronisk håndeksem. Hun blev i 2010 ansat ved et sygehus...
Læs mere