Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler Hinnerup Kommunes udbud af en totalrådgivningsopgave vedrørende opførelse af et ældrecenter og ældreboliger. Udbuddet blev gennemført som et begrænset udbud i henhold til Rådets direktiv 92/50/EØF (tjenesteydelsesdirektivet). Fem totalrådgivere, herunder klagerne Arkitektgruppen i Aarhus K/S og Stærmose & Isager Arkitektfirma K/S, blev prækvalificeret til at afgive bud.
I udbudsmaterialet var det specificeret, at alternative bud ikke var tilladt. Konkurrenceprogrammet udtrykte et stærkt ønske om, at bebyggelsen skulle opføres i ét plan af hensyn til tilgængeligheden for kørestolsbrugere og gangbesværede. Under et spørgemøde for de prækvalificerede deltagere blev der stillet spørgsmål om, hvorvidt boligerne måtte planlægges i to etager. I det efterfølgende mødereferat, som blev udsendt til alle deltagere, var svaret et entydigt "Nej".
Til trods for de klare anvisninger valgte dommerkomiteen at gå videre med et projektforslag fra CUBO arkitekter, som indebar, at boligerne blev placeret i to etager. Selvom dommerkomiteen fandt denne del af forslaget uacceptabel, blev det alligevel indstillet til videre bearbejdning på grund af andre kvaliteter. Hinnerup Kommune tildelte efterfølgende opgaven til CUBO arkitekter. Klagerne anførte, at kommunen ved at acceptere et ukonditionsmæssigt tilbud havde handlet i strid med ligebehandlingsprincippet.
Klagenævnet for Udbud fandt, at Hinnerup Kommune havde handlet i strid med Rådets direktiv 92/50/EØF (tjenesteydelsesdirektivet).
Nævnet lagde til grund, at det på spørgemødet den 9. maj 1996 og i det efterfølgende skriftlige referat utvetydigt blev meddelt deltagerne, at projektforslag med boliger i to etager ville blive anset for ukonditionsmæssige. Da udbudsbekendtgørelsen desuden indeholdt et forbud mod alternative tilbud, var kommunen forpligtet til at afvise forslag, der ikke overholdt dette krav.
Ved at acceptere og tildele kontrakten til et projekt, der forudsatte boliger i to etager, forskelsbehandlede Hinnerup Kommune de prækvalificerede tilbudsgivere. Dette udgjorde en overtrædelse af princippet om ligebehandling i direktivets artikel 3, stk. 2, samt reglerne for konkurrencen i artikel 24, stk. 1.
Hinnerup Kommune blev pålagt at anerkende overtrædelsen af Rådets direktiv 92/50/EØF. Kommunen skulle desuden betale sagsomkostninger på 200.000 kr. til klagerne og fik refunderet klagegebyret.
Konkurrence- og ForbrugerstyrelsenKonkurrencerådet har truffet en afgørelse af betydning for fremtidens ældrepleje. Afgørelsen kan gøre det mere attraktivt at drive private plejehjem, fordi den skaber mere klarhed om reglerne og dermed kommuners afregningspriser til de private leverandører. Afgørelsen vedrører Frederikssund Kommune, men er principiel og har betydning for hele landet.
Konkurrence- og ForbrugerstyrelsenDette dokument er Ældreministeriets udkast til en vejledning for den nye ældrelov (lov nr. 1651 af 30. december 2024), som træder i kraft den 1. juli 2025. Vejledningen har til formål at guide kommuner, borgere og leverandører i forståelsen og anvendelsen af den nye lovgivning, der omstrukturerer ældreplejen i Danmark.
Ældreloven har til formål at skabe rammerne for en ældrepleje, der understøtter en alderdom præget af livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Loven bygger på tre bærende værdier:
Fra årsskiftet skal offentlige ordregivere indhente vejledende udtalelser om pålidelighed hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I udtalelserne vurderes det, om tilbudsgivere har truffet foranstaltninger, som gør, at de kan vinde en kontrakt, som er sendt i udbud, selv om tilbudsgiverne er omfattet af en eller flere af udbudslovens udelukkelsesgrunde.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
| Nøglebegreb | Beskrivelse | Paragraf i Ældreloven |
|---|---|---|
| Helhedspleje | Sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, der erstatter tildeling af enkeltydelser. Hjælpen justeres løbende i dialog med borgeren uden behov for ny visitation ved mindre ændringer. | §§ 9-11 |
| Frit leverandørvalg | Borgere har ret til at vælge mellem mindst to leverandører af helhedspleje og madlevering, hvoraf én kan være kommunal. Kommunen kan opfylde dette via udbud, godkendelsesmodel eller fritvalgsbevis. | §§ 18-22 |
| Plejetestamente | Personer med en demensdiagnose kan nedfælde vejledende ønsker for deres fremtidige bolig, pleje og omsorg, som skal respekteres så vidt muligt. | § 12 |
| Plejeoversigten | En national, digital portal, som Ældreministeriet opretter, med oplysninger om alle plejeenheder og leverandører for at skabe gennemsigtighed og understøtte det frie valg. | § 27 |
Vejledningen er opdelt i 11 kapitler, der dækker alle aspekter af ældreloven:
Anvendelsesområde (§ 2): Loven gælder for personer, der har nået folkepensionsalderen og har et plejebehov opstået i forbindelse med aldring. En særlig undtagelse giver mulighed for at omfatte "andre ældre personer" (f.eks. i 50'erne med demens), hvis deres behov bedst varetages i ældreplejen. Personer, der modtager kontant tilskud eller borgerstyret personlig assistance efter serviceloven, er undtaget.
Forebyggelse og Almene Tilbud (§ 4-6): Kommunerne skal tilbyde generelle forebyggende og aktiverende indsatser. Helhedsplejen skal have et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.
Civilsamfund og Frivillighed (§ 7-8): Kommunerne skal samarbejde med og støtte frivillige organisationer på ældreområdet.
Pasning af døende (§ 23-26): Viderefører og præciserer reglerne for plejevederlag til nærtstående, der passer en døende i hjemmet, samt dækning af udgifter til sygeplejeartikler.
Betaling og Forsyningsansvar (§ 28, 32-33): Kommunerne har forsyningsansvaret og fastsætter regler for borgerens egenbetaling. Der kan ikke opkræves betaling for personaleomkostninger til helhedspleje, men der kan opkræves betaling for bl.a. madservice og midlertidige ophold.
Ældreråd (§ 34-37): Alle kommuner skal have mindst ét ældreråd, valgt ved direkte valg af borgere over 60 år. Rådet skal høres om alle forslag, der vedrører ældre.
Klageadgang og Forsøg (§ 30, 38): Specifikke afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen. Loven åbner desuden for, at ministeriet kan godkende forsøgsprojekter, der fraviger lovens bestemmelser, så længe borgeren ikke stilles ringere.
Vejledningen bemærker, at en række bekendtgørelser, der skal udmønte lovens bemyndigelser, endnu ikke er udstedt. Vejledningen vil blive opdateret, når disse foreligger.
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Riigikohus (Estland) vedrørende fortolkningen af artikel 30, s...
Læs mereMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser anlagde sag mod Manova A/S vedrørende en udbudsprocedu...
Læs mereLov om ændring af udbudsloven, lov om Klagenævnet for Udbud og lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter
