Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler et afslag fra Frederikshavn Kommune på landzonetilladelse til udvidelse af et sommerhus fra 68 m² til 93 m² på en 1,67 ha stor grund i Ålbæk. Samtidig med udvidelsen var det planen at nedrive et eksisterende anneks på 18 m². Ejendommen er beliggende i landzone, inden for kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og et område registreret som beskyttet hede efter Naturbeskyttelsesloven § 3.
Ejendommen er i kommuneplanen udpeget som særligt værdifuldt landskab og er omfattet af en kommuneplanramme, der udlægger området til rekreative formål. Desuden er den omfattet af partiel byplanvedtægt nr. 8, som udlægger området til offentlige formål.
Kommunen begrundede sit afslag med, at sommerhuset ligger frit i et åbent og meget kystnært landskab uden anden sommerhusbebyggelse. En udvidelse til 93 m² blev vurderet til at være for dominerende i et område med særlige landskabs- og naturinteresser. Kommunen lagde desuden vægt på den præcedensvirkning, en tilladelse kunne have for lignende sager.
Klagerne anførte, at den samlede udvidelse af bebyggelsen kun var på 7 m² (fra 86 m² til 93 m²), og at den visuelle påvirkning ville være minimal, da udvidelsen skulle ske bag det eksisterende hus. De påpegede, at formålet var at modernisere sanitære forhold og efterisolere, samt at Kystdirektoratet havde godkendt projektet.
Planklagenævnet stadfæster Frederikshavn Kommunes afslag på landzonetilladelse. Nævnet fandt, at det ansøgte kræver landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, og at ingen af undtagelsesbestemmelserne i loven fandt anvendelse.
Planklagenævnet lægger afgørende vægt på, at ejendommen er beliggende i et særligt værdifuldt område, hvor der normalt ikke gives tilladelse til udvidelse af sommerhuse. Dette understreges af ejendommens placering:
I kystnærhedszonen skal der ifølge Planlovens § 5 a, stk. 1, tages særligt hensyn til landskabelige, naturmæssige og rekreative interesser. Nævnet vurderer, at en udvidelse på 25 m² ikke er af helt underordnet betydning, som krævet i Planlovens § 35, stk. 3.
Nævnet finder, at placeringen af tilbygningen bag det eksisterende sommerhus ikke ændrer ved vurderingen. Der blev også lagt vægt på den mulige præcedensvirkning for andre lignende sager i kystnære og værdifulde landskaber. Hensynet til ejernes ønske om modernisering kan ikke indgå i afvejningen efter landzonereglerne.
Da der ikke kunne gives landzonetilladelse, fandt nævnet det unødvendigt at tage stilling til klagen over afslaget på dispensation fra byplanvedtægten.
Akademiraadet advarer mod konsekvenserne for kystnaturen og bymidterne i et nyt lovforslag om ændring af planloven, men ser positivt på nye boformer i landdistrikterne.

Sagen omhandler en klage over Struer Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en helårsbolig på 151 m² med 15 m² overdækket terrasse, et udhus på 70 m² samt terrænregulering på en ejendom i Thyholm. Den nye bolig skulle erstatte et eksisterende sommerhus på 48 m².
Ejendommen er beliggende i landzone på matr.nr. i 7790 Thyholm, med et areal på 786 m². Den ligger i første række mod kysten i et område med både sommerhuse og helårsboliger. Ejendommen er inden for kommuneplanens landsbyafgrænsning og omfattet af kommuneplanramme nr. 12 L 3, som udlægger området til blandet bolig og erhverv i landzone. Området er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, bevaringsværdigt landskab (med særlig udsigt og kystlandskab), og ligger ca. 25 m fra kysten og ca. 20 m fra et Natura 2000-område. Kommuneplanens retningslinjer for landskabsudpegninger foreskriver, at nybyggeri kun må opføres under særlige omstændigheder, og at ændringer ikke må påvirke særlige udsigter væsentligt, jf. retningslinje nr. 32.
By-, Land- og Kirkeministeriet sender to nye landsplandirektiver i høring, der giver udvalgte kommuner mulighed for at udlægge sommerhusgrunde og udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen.
Landsplandirektiverne omhandler henholdsvis udviklingsområder i kystnærhedszonen og udlæg og omplacering af sommerhusområder.
Ansøgningen omfattede opførelse af en ny helårsbolig og udhus samt terrænregulering fra kote ca. 1,00-1,25 til kote 2,28 for at mindske risikoen for oversvømmelse. Kommunen gav landzonetilladelse den 15. august 2019 i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Kommunen vurderede, at tilladelsen ikke var i strid med hensyn til natur, landskab, kulturhistorie og omkringboende, herunder i forhold til kystnærhedszonen. De lagde vægt på, at ejendommen allerede var bebygget, og at det ansøgte var i overensstemmelse med kommuneplanramme 12 L 3, som tillader boligformål og fastlægger, at ny bebyggelse skal opføres harmonisk og under hensyntagen til landsbyens karakter.
En nabo klagede til Planklagenævnet den 12. september 2019. Klageren anførte primært, at projektet var lokalplanpligtigt i henhold til Planloven § 13, stk. 2. Hvis ikke lokalplanpligtigt, mente klageren, at afgørelsen tilsidesatte planloven og kommuneplanen, herunder rammeområde 12 L 3, var i strid med praksis og ville medføre væsentlige nabogener (indbliksgener, mistet fjordudsigt, ændret udtryk, risiko for overfladevand, voldsom støttemur). Klageren henviste til Planloven § 5 a vedrørende kystnærhedszonen og påpegede, at genopførelse af bolig normalt skal have ca. samme størrelse, placering og udformning som den tidligere bebyggelse. Kommunen fastholdt, at der ikke var lokalplanpligt, da der var tale om et enfamiliehus blandt andre bebyggede matrikler, og at det ansøgte var i overensstemmelse med rammeområde 12 L 3 og landzonebestemmelserne. Kommunen vurderede, at området hovedsageligt var præget af helårsboliger, og at det ansøgte ikke ville opleves som en enkeltstående bebyggelse i kystnærhedszonen, men indgik i en helhed inden for landsbyafgrænsningen.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Odder Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af en h...
Læs mere
Sagen omhandler Halsnæs Kommunes landzonetilladelse af 24. januar 2019 til opførelse af et enfamiliehus på en landbrugse...
Læs mere