Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Sted
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
En kommune har spurgt Vejdirektoratet om reglerne for spærring af adgang til privat grund i forbindelse med vejarbejder, især i situationer hvor beboere med elbiler har brug for adgang til ladestandere. Kommunen ønskede at kende sit ansvar og sin hjemmel til at pålægge ledningsejere at opretholde adgang.
Vejdirektoratet skelner mellem permanente og midlertidige ændringer af adgangsforhold. Permanente ændringer, hvor en ejendoms adgang afbrydes, reguleres af Vejlovens § 48, som sikrer ejendommen en anden fornøden vejadgang eller erstatning.
For midlertidige afbrydelser, som ved vejarbejde, gælder princippet om en naboretlig tålegrænse. Grundejere må acceptere kortvarige gener, men hvis arbejdet trækker ud og generne overstiger tålegrænsen, kan det udløse erstatningsansvar. Der henvises til en dom fra Østre Landsret (UfR 2002.1152Ø), hvor en langvarig afbrydelse af adgang til en forretning førte til erstatning.
Vejmyndigheden (kommunen) har ansvaret for at tilrettelægge vejarbejder på en hensynsfuld måde. Dette indebærer at:
Disse vilkår kan f.eks. omfatte krav om udlægning af køreplader, begrænsning af arbejdstider og korrekt afmærkning for at sikre adgang og sikkerhed.
Selvom naboer normalt ikke er parter i en sag om gravetilladelse, kan de blive det, hvis arbejdet har et betydeligt omfang, f.eks. ved at afbryde adgangen til deres ejendom. I sådanne tilfælde har vejmyndigheden pligt til at foretage en partshøring efter Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Vejdirektoratet anbefaler, at kommunen generelt gennemfører borgerhøringer for at afstemme forventninger og give borgerne mulighed for at indrette sig efter de midlertidige forhold.
Vejdirektoratet udtaler, at vejens naboer i et vist omfang skal tåle, at deres vejadgang kortvarigt afbrydes eller vanskeliggøres i forbindelse med arbejder på og i vejen. Dette gælder for midlertidige foranstaltninger, mens permanente ændringer er reguleret af Vejlovens § 48.
Hvis vejmyndigheden overskrider den naboretlige tålegrænse, kan naboen kræve erstatning. Vejdirektoratet understreger derfor, at vejmyndigheden bør tilrettelægge arbejderne på en hensynsfuld måde. Dette kan omfatte:
I forbindelse med gravetilladelser efter Vejlovens § 73, stk. 1, kan vejmyndigheden fastsætte vilkår for at finde et kompromis mellem gener for naboer og brugere og ledningsejerens behov. Eksempler på vilkår kan være:
Når gravearbejder har et sådant omfang, at en nabo bliver part i sagen, f.eks. ved afbrydelse af adgang, skal vejmyndigheden gennemføre en partshøring i henhold til Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Vejdirektoratet anbefaler generelt borgerhøring eller -orientering for at forventningsafstemme og inddrage borgerne i processen.

By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.


Dette lovforslag har til formål at lette udrulningen af bredbånd og anden elektronisk kommunikationsinfrastruktur i landdistrikterne. Det sker ved at etablere en ny tilladelsesordning for nedgravning af kabler i private fællesveje på landet, når der ikke kan opnås enighed mellem ledningsejeren (f.eks. et teleselskab) og ejeren af vejarealet.
Efter de gældende regler for private fællesveje på landet beror placering af kabler udelukkende på privatretlige aftaler. Dette har i praksis vist sig at være en barriere for udbredelsen af f.eks. bredbånd, da det ikke altid er muligt at opnå en aftale. For private fællesveje i byområder findes der allerede en ordning, hvor kommunen kan give tilladelse til gravearbejde. Lovforslaget udvider en lignende, men tilpasset, model til også at gælde for landzoner.
Forsyningstilsynet afklarer ansvaret for ledningsomkostninger ved etablering af el-infrastruktur og ladestandere på offentlig og privat vej.
Forsyningstilsynet præciserer reglerne for gæsteprincippet i elnettet, hvilket har stor betydning for, hvem der skal betale for ledningsarbejde ved etablering af f.eks. ladestandere.
Lovforslaget indfører et nyt kapitel 7 a i lov om private fællesveje, som giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at gribe ind, når forhandlinger mellem en ledningsejer og en vejejer er brudt sammen.
Når kommunalbestyrelsen meddeler en tilladelse, skal den stille en række obligatoriske vilkår for at beskytte grundejerens interesser.
| Forpligtelse for Ledningsejer | Beskrivelse |
|---|---|
| Forsøg på aftale | Skal først forsøge at indgå en privatretlig aftale med vejejeren. |
| Erstatning | Skal yde erstatning for eventuel skade forårsaget af kablet eller arbejdet. |
| Retablering | Skal genetablere vej- og arbejdsareal efter endt gravearbejde. |
| Underretning | Skal skriftligt underrette kommunen, når retablering er fuldført. |
| Varsling af arbejde | Skal varsle fremtidigt vedligeholdelsesarbejde med mindst 3 ugers varsel. Uopsættelige reparationer er undtaget. |
| Tinglysning | Skal tinglyse en ledningsdeklaration for kablet og afholde alle udgifter hertil. |
Når en tilladelse er meddelt, eller arbejde er korrekt varslet, kan grundejerne ikke modsætte sig udførelsen.
For at sikre kendskab til kablets placering og forebygge graveskader, indføres der en pligt for ledningsejeren til at tinglyse en ledningsdeklaration om anlæggets tilstedeværelse.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2023.
Dette lovforslag er en gennemskrivning og modernisering af den eksisterende lov om Ledningsejerregistret (LER). Formålet...
Læs mereDette lovforslag har til formål at ændre lov om offentlige veje m.v. (vejloven) og jernbaneloven for at sikre en korrekt...
Læs mereMiljøkonsekvensvurdering for udvidelse af Motorring 4 Syd