Aktiviteter for ledige, herunder vejledning og supervision, blev anset som momspligtige rådgivningsydelser og ikke momsfritaget undervisning

Retten fastslog, at de pågældende aktiviteter ikke kunne karakteriseres som momsfritaget undervisning i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 3. Dette skyldtes, at undervisningen ikke havde til formål at bibringe eller vedligeholde kundskaber alene med erhvervsmæssigt sigte. Retten henviste til EU-Domstolens faste praksis om, at momsfritagelser skal fortolkes strengt.

Ud fra det oplyste finder Landsskatteretten ikke, at der er tale om momsfritaget undervisning, idet undervisningen ikke ses at kunne karakteriseres som anden skolemæssig eller faglig undervisning, idet undervisningen ikke ses at have til formål at bibringe eller vedligeholde kundskaber alene med erhvervsmæssigt sigte.

De elementer, der havde et erhvervsmæssigt sigte (f.eks. hjælp til ansøgninger), blev vurderet til ikke at udgøre et så væsentligt element i den samlede ydelse, at der var grundlag for momsfritagelse. Undervisningen kunne heller ikke henføres under momsfritagelser for sundhedspleje (Momsloven § 13, stk. 1, nr. 1) eller sport (Momsloven § 13, stk. 1, nr. 5).

Endelig fandt Landsskatteretten, at SKAT havde haft hjemmel til at foretage ændringen af afgiftstilsvaret i den omhandlede periode, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1, og at der ikke var grundlag for at ændre fastsættelsen af momstilsvaret.

Skattecentrets argumentation

Skattecentret fastholdt, at ydelserne til G1 ikke havde ændret karakter fra 2002-2003 til 2004-2006 og fortsat var momsfritaget undervisningsydelser, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 3 og TfS 1994, 775. Da selskabet ikke havde fremlagt opgørelser over omkostningsfordeling, beregnede Skattecentret en delvis momsfradragsret for samtlige omkostninger. Skattecentret mente desuden, at selskabet havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvilket suspenderede den almindelige forældelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3. Dette førte til efteropkrævning af moms og lønsumsafgift baseret på følgende beregninger:

Lønsumsafgiften blev opgjort som følger:

Klagerens argumentation

Selskabet påstod, at Skattecentrets afgørelse var ugyldig, da Skattecentret havde afvist at modtage yderligere materiale til belysning af sagen, og der var indgået en aftale om, at Skattecentret først ville kommunikere sin stillingtagen for perioden 2004-2006. Selskabet mente, at Skattecentret ikke havde overholdt aftalerne og dermed havde tilsidesat selskabets ret til at varetage sine interesser, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.

For perioden 2000-2003 påstod selskabet forældelse, da det mente at have fulgt instruksen fra Told- og Skatteregionen og ikke havde handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Selskabet argumenterede, at der ikke var grundlag for at påstå, at selskabet havde til hensigt at unddrage moms eller udvise en adfærd, hvor man burde have indset konsekvensen, og at tilregnelsesbetingelserne i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, nr. 3 ikke var opfyldt.

For perioden 2004-2006 argumenterede selskabet, at der var sket et afgørende skifte i ydelsernes indhold. De nye ydelser – organisationsudvikling, praktikformidling og specifikke kurser – var momspligtige konsulent- og kursusydelser, der blev faktureret med moms. Selskabet fremhævede, at kurserne blev udbudt som en del af selskabets kommercielle kursuskatalog og købt af G1 til eget brug, hvilket adskilte sig fra den tidligere taxameterfinansierede undervisning. Derfor var der ikke grundlag for delvis fradragsret eller lønsumsafgiftspligt.