Socialpædagog med muskelsvind tilkendt godtgørelse for ulovlig forskelsbehandling ved afskedigelse

Sagen omhandler en socialpædagog, der i 2007 blev ansat i en kommune og senere overflyttet til et botilbud for unge med psykiske handicap. Klageren fik i 2010 konstateret muskelsvind (facio scapulo humeral muskeldystrofi), hvilket er en fremadskridende sygdom, der medfører nedsat muskelkraft i blandt andet arme, ben og ryg.

I 2011 fik klageren bevilliget 10 timers ugentlig personlig assistance til at varetage de fysisk krævende opgaver, som hun grundet sin sygdom ikke længere selv kunne udføre. Disse opgaver omfattede blandt andet:

• Rengøring hos beboerne og på fællesarealer
• Tøjvask og affaldshåndtering
• Praktiske gøremål såsom at bære kurve med kaffe og te til møder
• Ledsagelse af beboere på gåture

I løbet af 2012 opstod der uenighed om håndteringen af klagerens arbejdssituation. Indklagede pegede på et omfattende sygefravær, mens klageren anførte, at en stor del af fraværet skyldtes en aftalt rehabilitering samt det psykiske pres fra en personalesag. Klageren berettede desuden om et dårligt arbejdsmiljø, hvor hun følte sig mobbet af kollegaer grundet sit handicap.

Sagen kulminerede i november 2012, hvor klageren indgik en fratrædelsesaftale under trussel om afskedigelse. Spørgsmålet i sagen var, om kommunen havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse, og om afskedigelsen reelt var begrundet i klagerens handicap.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Nævnets vurdering af handicap og tilpasning

Nævnet slog fast, at klagerens muskelsvind udgjorde et handicap i lovens forstand, da det medførte langvarige funktionsbegrænsninger, der hindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre.

Nævnet vurderede, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at de nødvendige hjælpeforanstaltninger var truffet jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a. Der blev lagt vægt på følgende:

• Der var tvivl om, hvorvidt den personlige assistance reelt gav den nødvendige støtte.
• Det var ikke godtgjort, at alle muligheder for afhjælpning var udtømt før afskedigelsen.
• Indklagede havde ikke løftet bevisbyrden for, at fortsat ansættelse ville udgøre en uforholdsmæssig byrde.

Afgørelse og godtgørelse

Da afskedigelsen (i form af fratrædelsesaftalen under trussel om opsigelse) var begrundet i klagerens handicap, blev hun tilkendt en godtgørelse.