Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en socialpædagog, der i 2007 blev ansat i en kommune og senere overflyttet til et botilbud for unge med psykiske handicap. Klageren fik i 2010 konstateret muskelsvind (facio scapulo humeral muskeldystrofi), hvilket er en fremadskridende sygdom, der medfører nedsat muskelkraft i blandt andet arme, ben og ryg.
I 2011 fik klageren bevilliget 10 timers ugentlig personlig assistance til at varetage de fysisk krævende opgaver, som hun grundet sin sygdom ikke længere selv kunne udføre. Disse opgaver omfattede blandt andet:
I løbet af 2012 opstod der uenighed om håndteringen af klagerens arbejdssituation. Indklagede pegede på et omfattende sygefravær, mens klageren anførte, at en stor del af fraværet skyldtes en aftalt rehabilitering samt det psykiske pres fra en personalesag. Klageren berettede desuden om et dårligt arbejdsmiljø, hvor hun følte sig mobbet af kollegaer grundet sit handicap.
Sagen kulminerede i november 2012, hvor klageren indgik en fratrædelsesaftale under trussel om afskedigelse. Spørgsmålet i sagen var, om kommunen havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse, og om afskedigelsen reelt var begrundet i klagerens handicap.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet slog fast, at klagerens muskelsvind udgjorde et handicap i lovens forstand, da det medførte langvarige funktionsbegrænsninger, der hindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre.
Nævnet vurderede, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at de nødvendige hjælpeforanstaltninger var truffet jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a. Der blev lagt vægt på følgende:
Da afskedigelsen (i form af fratrædelsesaftalen under trussel om opsigelse) var begrundet i klagerens handicap, blev hun tilkendt en godtgørelse.
| Kategori | Beløb | Begrundelse |
|---|---|---|
| Godtgørelse jf. forskelsbehandlingsloven | 270.000 kr. | Svarende til ca. 9 måneders løn baseret på anciennitet og sagens omstændigheder |
Indklagede blev pålagt at betale beløbet med procesrente fra klagens modtagelse i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.

Denne sag omhandler en social- og sundhedsassistent, der blev ansat i en kommune i januar 2010. Hendes arbejdsopgaver omfattede blandt andet personlig pleje af borgere med komplekse problemstillinger, medicinadministration og koordinering af sundhedsfaglige indsatser. I begyndelsen af 2012 udviklede hun fysiske symptomer, som førte til en længerevarende sygemelding og et omfattende udredningsforløb.
Efter en række neurologiske undersøgelser og scanninger fik klager i maj 2012 stillet diagnosen multipel sklerose. Arbejdsgiveren blev orienteret om diagnosen, og klager påbegyndte efterfølgende et medicinsk behandlingsforløb. Undervejs blev der afholdt sygefraværssamtaler, hvor klagers fremtidige arbejdsevne og muligheden for tilbagevenden blev drøftet.
Ankestyrelsen ville omgøre 48 procent af kommunernes sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis sagerne i handicapsagsbarometret var blevet påklaget.
Revisionsvirksomheden BDO har udarbejdet en fokusrevision om kommunernes administration af ordningen med personlig assistance til personer med handicap. Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt administrerer i overensstemmelse med den gældende lovgivning på området.
I juli 2012 blev klager indkaldt til en samtale, hvor kommunen varslede en påtænkt afskedigelse. Grundlaget var klagers sygefravær og vurderingen af, at hun ikke kunne genoptage arbejdet inden for den nærmeste fremtid.
| Part | Centrale argumenter |
|---|---|
| Klager | Diagnosen udgør et handicap, og arbejdsgiveren har ikke forsøgt at tilpasse stillingen eller afvente effekten af medicinsk behandling. |
| Indklagede | Klager var ikke handicappet i lovens forstand på opsigelsestidspunktet, og hun kunne ikke varetage de væsentligste funktioner i stillingen. |
Sagen rejser væsentlige juridiske spørgsmål om rækkevidden af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, herunder hvornår en sygdom karakteriseres som et handicap, og i hvilket omfang en arbejdsgiver er forpligtet til at foretage tilpasninger jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a.

Sagen omhandler en socialpædagog, der blev ansat ved et specialiseret botilbud for voksne med autisme i en kommune i 200...
Læs mere
Sagen omhandler en socialpædagog, der siden 1994 var ansat ved et daghjem for voksne udviklingshæmmede i en dansk kommun...
Læs mere