Cypriotisk trust anses ikke som selvstændigt skattesubjekt

Selvom der ikke er indgået en fast aftale om vederlag til Protektor, kan vederlag udbetales i henhold til fundatsens punkt 30, baseret på arbejdets omfang og kompleksitet. Det er lagt til grund, at Protektor ikke er underlagt instruktionsbeføjelser fra Stifteren.

Låneaftale

Samtidig med stiftelsen af Trusten, indgik X og The A Foundation en låneaftale om en facilitet med en kreditgrænse på EUR 670.000. Lånet er et stående lån med fem års løbetid, der forrentes med Euribor + 4% p.a. og reguleres af dansk lov.

Spørgsmål til Skatterådet

Spørger ønskede svar på to hovedspørgsmål, hvoraf især det første var afgørende for den skattemæssige behandling:

1. Kan SKAT bekræfte, at The A Foundation efter dansk skatteret anses for et selvstændigt skattemæssigt subjekt?
2. Kan SKAT bekræfte, at et lån til The A Foundation ikke anses som et indskud, der er omfattet af Fondsbeskatningsloven § 3 A, stk. 2 og ikke anses for et indskud efter Ligningsloven § 16 K?

Spørgers repræsentant argumenterede for, at Trusten skulle anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, idet der var sket en definitiv og effektiv udskillelse, og sammenlignede sagen med den tidligere afgørelse SKM2011.75.SR. SKAT indstillede oprindeligt til afvisning af spørgsmålene, da de fandt, at der var betydelig usikkerhed om den effektive udskillelse, særligt i lyset af Protektorens magt og dennes relationer til Stifteren, samt det (muligvis) manglende vederlag til Protektoren. Dette synspunkt blev efterfølgende ændret af Skatterådet.

Skatterådet besvarede det første spørgsmål benægtende, hvilket betød, at The A Foundation ikke anses for et selvstændigt skattemæssigt subjekt efter dansk skatteret. Sagen blev anset for tilstrækkeligt belyst til at kunne besvares.

Skatterådet fandt ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder stifterens og protektorernes relationer, at formuen ikke kan anses for definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære.

Betingelsen om, at der skal være tilvejebragt en ny uafhængig ejerrådighed af trustens formue, blev således ikke anset for opfyldt, da protektorerne ikke vurderes at være uafhængige af stifteren.

Som konsekvens heraf bortfaldt spørgsmål 2.

Spørgsmålet, om lånet vil blive anset for indskud omfattet af Fondsbeskatningsloven § 3 A, stk. 2 og Ligningsloven § 16 K, bortfalder, allerede fordi det i spørgsmål 1 er fastslået, at The A Foundation skattemæssigt anses for at være transparent. Dermed finder Ligningsloven § 16 K ikke anvendelse.

SKATs argumentation

SKAT argumenterede for, at en udenlandsk trust for at blive anerkendt som et selvstændigt skattesubjekt i Danmark skal opfylde krav om definitiv og effektiv udskillelse af kapitalen fra stifterens formuesfære samt have en uafhængig ledelse. SKAT mente, at indskuddet på 200.000 kr. var for lavt i forhold til de danske krav til grundkapital for fonde (nu 1 mio. kr. efter ændring af Fondsloven § 2), hvilket indikerede et formål om kapitalakkumulering snarere end uddeling. SKAT anførte desuden, at protektorens vidtrækkende beføjelser og det professionelle forhold til klagerens søn betød, at ledelsen ikke var tilstrækkeligt uafhængig. SKAT henviste til, at en udenlandsk trust ikke bør stilles gunstigere end en tilsvarende dansk fond, der ikke respekterer danske principper.

Klagerens argumentation

Klageren påstod, at trusten skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, da midlerne var definitivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, og klageren var afskåret fra at modtage midler fra trusten. Det blev fremhævet, at trustens ledelse (trustee og protektor) var fuldstændig uafhængig af stifteren og de begunstigede. Klageren argumenterede, at protektorens professionelle relation til klagerens søn ikke kompromitterede hans uafhængighed, da han var forpligtet til at varetage de begunstigedes interesser. Klageren henviste til, at formkrav og muligheden for tidlig opløsning af trusten ikke i sig selv medfører skattemæssig transparens, så længe midlerne ikke kan tilbageføres til stifteren, og ledelsen er uafhængig. Klageren henviste til SKM2015.9.HR som eksempel på, at en forretningsmæssig relation ikke nødvendigvis udelukker uafhængighed.