Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen vedrører en tilladelse meddelt af Aalborg Kommune den 1. juli 2021 til etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger på havnefronten i Aalborg. Projektet omfattede stabilisering af fjordbunden med en sandpude, etablering af stenkastning og forhøjelse af kajkanten til kote +1,9 m DVR90 for at beskytte mod oversvømmelse og erosion.
Projektet indeholdt følgende tekniske elementer:
| Element | Beskrivelse |
|---|---|
| Sandpude | 2 meter dyb pude til stabilisering af fjordbunden |
| Stenkastning | Traditionel skråningsbeskyttelse foran kajen |
| Kajforhøjelse | Hævning af kajkant fra kote 1,3 til kote 1,9 |
Ejeren af naboejendommen påklagede afgørelsen med flere væsentlige indsigelser. Klager gjorde gældende, at projektet reelt var en omlægning af en spildevandsledning, som var blevet "kamufleret" som kystbeskyttelse. Klager anførte desuden, at forhøjelsen af kajen ville påføre deres byggeprojekt et økonomisk tab på 3-5 millioner kr., da det ville medføre tab af byggeareal og etager. Endelig påpegede klager, at de som direkte nabo aldrig var blevet hørt i sagen.
Kommunen fastholdt, at der var tale om et kystbeskyttelsesprojekt efter Kystbeskyttelsesloven § 3, og at de havde vurderet sagen i forhold til miljømæssige konsekvenser jf. Miljøvurderingsloven § 21.
Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede indledningsvist, at nævnets kompetence er begrænset til at prøve retlige spørgsmål jf. Kystbeskyttelsesloven § 18, stk. 1.
Nævnet fokuserede i sin afgørelse på overholdelsen af de processuelle regler om nabohøring. Det følger af Kystbeskyttelsesloven § 5, stk. 1, at ansøgninger om tilladelse skriftligt skal meddeles ejere af naboejendomme. Tilsvarende skal den endelige afgørelse meddeles naboer jf. Kystbeskyttelsesloven § 5b, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt vægt på, at etablering af kystbeskyttelse langs vejmatrikel [F1] vil påvirke risikoen for oversvømmelse af de bagvedliggende ejendomme, herunder klagers ejendom.
Nævnet vurderede, at klager utvivlsomt er ejer af en naboejendom i lovens forstand, da ejendommen ligger umiddelbart op ad projektområdet. Da kommunen ikke havde foretaget den lovpligtige partshøring, led afgørelsen af en væsentlig retlig mangel. Nævnet fandt ikke grundlag for at anse fejlen for uvæsentlig, da projektet direkte påvirker risikoen for oversvømmelse af klagers ejendom.
På denne baggrund ophævede formanden, i medfør af Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8, Aalborg Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Afgørelsen er endelig og kan ikke påklages administrativt jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.


Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afgørelse om tilladelse til etablering af en fortøjningspæl på søterritoriet ved Svendborg. Klagen blev indgivet af ejerforeningen for en naboejendom, der frygtede, at den nye fortøjningspæl ville begrænse adgangen til deres egen bådplads.
Kystdirektoratet har givet tilladelse til at uddybe sejlrenden ind til Esbjerg Havn. Uddybningen vil give havnen mulighed for modtage større skibe end i dag.
Fredag d. 7. februar kl. 10:30 vil minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin besøge Greve Marina for at markere fremsættelsen af lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark.

Sagen omhandler en klage vedrørende en tilladelse til kystbeskyttelse, specifikt en forhøjelse af en struktur. Miljø- og...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på lovliggørende tilladelse til etablere...
Læs mere